I regeringens gymnasieudspil er der lagt op til en sammenlægning af eksamen for historie, oldtidskundskab og religion (mindre venligt forkortet til HOR) for ”at styrke den humanistiske almendannelse” og ”udnytte synergien” mellem de tre fag, som det forjættende lyder. Hvis man virkelig mener at det styrker fagene, hvorfor lægger man så ikke eksamen i matematik, fysik, … Continue reading “Kære politiker: Du må ikke bedrive HOR”
”Min besættelse – 50 års livtag med historien” er en opsamling af 20 tidligere udgivede essays fra 1965 — 2015 af Claus Bryld omhandlende besættelsestidens historie. De er delt ind efter 4 forskellige forskellige temaer: Konflikt eller forsoning – et personligt dilemma Kampen for åbenhed og opklaring – historikeren som aktivist Erindringspolitiske konflikter Besættelse og … Continue reading “Min besættelse — en anmeldelse”
”Dagbogen fra Guantánamo” er skrevet på engelsk af mauretaneren Mohamedou Ould Slahi i en isolationscelle i Guantánamo-fængslet på Cuba i sommeren 2005, hvor forfatteren har siddet siden august 2002 og stadig sidder uden at anklagerne imod ham på noget tidspunkt er prøvet for en domstol. Manuskriptet er blevet censureret af de amerikanske myndigheder – der … Continue reading “Dagbogen fra Guantánamo”
Spørgsmål til gruppearbejde USA offentliggør grundlaget… Hvad er hovedindholdet af artiklen? Hvad er de danske forskeres vurdering? Hvilke konsekvenser bør oplysningerne have efter jeres mening? Find en historisk fremstilling af Danmarks indtræden i Irak-krigen. Bør historien skrives om? Fogh: I dag kan vi roligt sige “aldrig mere end 9. april” Hvorfor fejres/markeres … Continue reading “Irak-krigen og historiebrug”
Brug lektietiden (ca. 30 min) på at se videoen og begynde på spørgsmålene nedenfor — I får også tid på skolen. Brug fx 1864.dk og danmarkshistorien.dk Krigen i 1848–50 1) Du skal kunne forklare, hvordan Danmarks ”riger og lande” så ud i 1847. Hvad var fx forskellen på kongeriget og hertugdømmerne? Brug kortet her. Hvordan er … Continue reading “De slesvigske krige 1848–50 og 1864”
Fordele og ulemper Det er klart at de 140 tegn sætter sine begrænsninger. Det er ikke her at eleverne får lært at skrive længere opgaver. Men man kan jo linke til det rigtige materiale og begrænsningen kan måske hjælpe til at formulere sine spørgsmål præcist. (På den anden side er: “Fortæl hvad du ved, tak”, … Continue reading “Kan man undervise i historie på Twitter?”
