Man kan blive helt deprimeret af at læse om fagsorg og folk, der vil forlade lærerjobbet pga AI. Men man kan også blive opmuntret af Birgitte Vedersøs opfordring til at ‘eksperimentere med undervisning, opgaver og bedømmelse, der giver mening i en verden med kunstig intelligens’
Den opfordring vil jeg gerne støtte. Vi må ikke give op — eleverne har brug for os.
Vi skal hjælpe dem med at blive gode til at tænke selv. Vi skal hjælpe dem med at udvikle en kritisk sans overfor ai, men vi skal også være nysgerrige på mulighederne.
Vi skal “bare” justere vores praksis.
Her er nogle ting jeg eksperimenterer med og nu deler, i håb om at andre vil gøre det samme.
Jeg kan køre en time, som jeg plejer, men hvor jeg lukker for nettet via UMS. Det giver arbejdsro og eleverne er mere opmærksomme på hinanden. Også skrivtimer. Det er ikke skærmene, der er problemet, det er fristelserne på nettet.
Jeg kan ændre nogle af mine skriftlige afleveringer, så eleverne skal bruge formativ feedback fra en agent og derefter skrive en ny version og reflektere over deres ændringer.
Jeg kan eksperimentere med at bruge ai til at give forslag til, hvordan jeg kan tilrettelægge undervisningen, så eleverne skal bruge ai på en læringsfremmende måde :
“Kan du give 5 forslag til hvordan jeg kan tilrettelægge en lektion om Herman Bangs “Franz Pander”, hvor eleverne skal bruge en eller flere sprogmodeller på en læringsfremmende måde?” Jeg plejer at gøre følgende [indsæt timeplan]
Jeg har også en ide om at eleverne kunne lave agenter som produkt i et projektforløb. Fx lav en agent, der kan lave politiske kampagner.
Vi kan også selv være åbne overfor eleverne, hvis vi bruger ai . Her er et eksperiment jeg prøver med 3.q som afslutning på et forløb om argumentation og optakt til 3F med samf:
Overordnede problemstillinger
Er sprogmodeller neutrale, eller reproducerer de forskellige hegemoniske diskurser?
Hvordan bliver AI-svar til?
Hvordan konstruerer AI-modeller virkeligheden forskelligt gennem deres ordvalg, perspektiver og værdier?
Faglige mål – vi skal :
- anvende diskursanalyse på AI-genererede tekster
- identificere hegemoniske diskurser
- undersøge sproglige valg og repræsentationer
- reflektere over teknologiens rolle i samfundet
- arbejde kritisk med generativ AI
1: Vælg et emne/nodalpunkt og forbered en prompt,
hvor svaret bliver kort:
Eksempler:
Forklar på ca 300 ord hvorfor unges brug af sociale medier er et problem.
Forklar om indvandring er en styrke eller en udfordring for Danmark.
Beskriv klimakrisen og dens årsager.
Beskriv årsagen til at kvinder får lavere løn end mænd
Beskriv konflikten mellem USA og Danmark om Grønland
(Eller gå med jeres egen ide)
2: Skaf empiri fra 3 forskellige sprogmodeller,
(brug præcis samme prompt):
- Copilot (respekterer GDPR – brug skolelogin)
- chat.dk (dansk, respekterer GDPR)
- Vælg en kommerciel model, som én i gruppen bruger i forvejen (jeg må ikke bede jer om at bruge datamalkere…)
| Prompt (skriv her) | Model 1 | 2 | 3 |
| Output / svar | (indsæt) | ||
| Noter til analyse (trin 3) | (skriv noter) |
3: Diskursanalyse
- Præsentation af teksten: Hvem er afsenderen, hvordan er den blevet til, hvem er modtageren?
Analyse af sprogmodellernes output, Giv eksempler.
- Nodalpunkt:
- Ækvivalenskæde: Hvilke ord eller udtryk optræder nærmest som synonymer med nodalpunktet?
- Differenskæde: Hvilke ord eller udtryk optræder som antonymer til nodalpunktet (modsætning)
- Flydende betegner: Hvilke eller hvilken flydende betegner forsøger teksten at definere betydningen af?
- Antagonisme: Står tekstens diskurs i et antagonistisk forhold til en anden eller til andre diskurser / sprogmodeller?
- Hegemoni ?
Konklusion
- Giv et samlet billede af, hvilken diskurs der dominerer teksterne.
4: Undersøg herefter sprogmodellerne
- Hvem ejer modellen?
- Hvilke data er den trænet på? (Hvis I kan finde oplysninger om det)
- Hvilke sikkerhedsregler arbejder modellen efter?
- Hvis I ikke kan finde svarene på dette: Overvej hvorfor?
- Hvordan kan ovenstående påvirke svarene/diskursen?
5: Fremlæg for klassen
Hver gruppe fremlæggelser for klassen. Del jeres noter her i OneNotes samarbejdsområde
Lavet i samarbejde med Copilot Min første prompt:
jeg vil gerne arbejde med sprogmodeller og diskursanalyse på en eller anden måde. Hvor eleverne skal undersøge forskellige sprogmodeller og undersøge om den hegemoniske diskurs bliver forskellig i de forskellige modeller
_______________________
Bortset fra at lukke for nettet, så tager det tid og kræfter at ændre sin praksis. Man kan jo ikke eksperimentere i 16 lektioner i ugen. Men måske har man overskud til at gøre det i én lektion om ugen.
Sapere Aude! Eller som romerne sagde:
“Aude experiri cum intelligentia artificiali”
Billede: Pexels

Likes
Reposts