På et kursus for nylig hørte jeg en kollega fra en anden skole fortælle, at han da ikke “retter” stile. Elever og lærer giver formativ feedback på hans hold, og de får standpunktskarakterer, men ikke i det daglige arbejde. Denne praksis blev udviklet i et regionsprojekt med tre deltagende gymnasier.
Det er ingen hemmelighed at skriftlighed i gymnasiet pt. er udfordret af sprogmodeller. På det seneste har jeg eksperimenteret lidt med at lave nye opgaveformuleringer og ændre min feedbackstrategi.
Først tænkte jeg at man måtte prøve at lave opgaver, som fristede mindre til snyd. Jeg kan fx godt forstå at man ikke har lyst til at skrive en eksamensopgave om et emne, der ikke interesserer en. Man kan argumentere nok så meget for at skrivning er tænkning, men der vil stadig være elever, som falder i og tænker, det får jeg chatten til.
Nu tænker jeg at kammeratfeedback og portfoliodidaktik må være vejen frem.
Peerfeedback i Teams
Edword har lavet et plugin til Teams, så eleverne kan give peerfeedback anonymt der. Det fungerer ved at de afleverer en anonymiseret opgave, og så får hver elev til opgave at give 2-3 elever feedback i et skema, som er forberedt af læreren. Efter en feedback-session kan eleven så skrive en ny version , som afleveres til læreren.
Peerfeedback i OneNote
Jeg har prøvet at lave det i OneNote i et simpelt skema, hvor eleverne så bare bytter pc :
Skriv en analyserende artikel om Christina Hagens ”Pow pow pow”.
I din undersøgelse af teksten skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:
- At give et overblik over værkets tre dele og hvilken genre teksterne kan placeres i.
- At undersøge forholdet mellem tekst og virkelighed. Inddrag paratekster og viden om læserkontrakt.
- at analysere og fortolke 1-2 selvvalgte tekster fra værket.
- at perspektivere til en eller flere andre tekster, vi har læst i forløbet ”Livsværk”.
- at formidle din tekstforståelse klart for din læser med en fokuseret indledning og en nuanceret afslutning.
- Pararbejde: Vælg én tekst fra lektien, som I vil arbejde med. Gerne samme tekst, som du har holdt oplæg om.
- Læs teksten højt sammen og tal om jeres umiddelbare oplevelse. Skriv lidt stikord.
- 30 min. : Skriv herefter individuelt en analyserende miniartikel om teksten i kolonne 2.
- Byt pc og giv hinanden feedback i 3. kolonne. Brug farvekoderne.
- Læs din feedback og skriv nu en forbedret version af din artikel.
- Kopier siden ind i din portefølje.
| Artikelafsnit | 2: Min artikel | 3: Makkers feedback til hvert afsnit | 4: Min version 2 efter makkers feedback |
| Indledning/præsentation Der skal være en fokuseret indledning, dvs. du vælger at stille skarpt på enten emnet der fortælles om, eller måden der fortælles på. | Er det klart, hvad skribenten vil fokusere på i sin artikel? | ||
| Analyse med fagbegreber og mindst 2 PEE-afsnit | (markér fagbegreber med grønt) (marker, pointe, belæg og forklaring (forskellige farver) | ||
| Samlet fortolkning | Giver fortolkningen mening ift. analysen – bruges pointer herfra? | ||
| Perspektivering: Har du læst andre tekster, som minder om denne enten mht tema eller virkemidler? | Er der demonstreret danskfaglig viden ? |
Man kunne tilføje en ekstra række, hvor man giver feedback på elevens feedback .
Portfolio
Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget portfolio-didaktik, som Katrine Haaning taler varmt for på EMU. Hun foreslår en arbejds- og en præsentationsportfolio. Men hvordan hulen organiserer man elevernes portfolio bedst? De skriver jo i mange genrer over tre år.
Man kunne måske bare lave en portfolio-sektion i elevernes personlige område i OneNote med en side til hver af de tre genrer. Når eleverne får feedback retur, skal de selv sætte det ind på den rigtige genreside.
Når eleverne mestrer et genrekrav, kunne selv eleven sætte flueben:
Sprogmodeller som skrivemakker
På det sidste er jeg begyndt at stille krav om at eleverne skal reflektere over deres udvikling som skribenter og forklare, hvordan de har brugt sprogmodeller, vise prompts og botsvar. Det er en udfordring at få dem til at skrive noget, for jeg tror de opfatter det som om de inkriminerer sig selv ved at svare. Men nogle modige elever viser at de kan bruge en sprogmodel som skrivemakker. I portfolioen kunne der også være eksempler på sparring med en sprogmodel, og i fremtiden kunne man forestille sig at mundtlig og skriftlig eksamen blev lagt sammen.
Har du knækket koden mht organisering af portfolioer, så hører jeg gerne om det.
Skriv et svar