Manuskriptet er blevet censureret af de amerikanske myndigheder – der er således mere end 2500 sorte overstregninger i bogen, fortrinsvis af navne, men visse ”forhørssekvenser” er også udeladt. Det blev først frigivet i 2012 efter en ihærdig indsats og pres og sagsanlæg fra borgerrettighedsforkæmpere.
Hvis man skal tro Slahi, så har han nu været fængslet og tortureret i næsten 14 år fordi han har været på forkerte steder, fx moskeer i Tyskland og Canada, på forkerte tidspunkter, hvor han er blevet set sammen med de forkerte mennesker, selvom han er uskyldig.
Slahi voksede op i en lille landsby som nr. 9 i en søskendeflok på 12. Han søgte og fik et legat i Mauretanien til at studere i Tyskland, hvor han startede på en uddannelse som elektroingeniør i 1988 som 18-årig. I 1991 meldte Slahi sig som frivillig til al-Qaidas kamp mod kommunisterne i Afghanistan. Han deltog i en træningslejr i Khost, Afghanistan og aflagde loyalitetsed til al-Qaida. I 1999 flyttede han til Montreal, hvor han frekventerede al-Sunnah moskeen, der også blev besøgt af al-Qaida medlemmet Ahmed Ressam, som stod bag ”millennium-komplottet”, en række planlagte attentater, som blev forpurret af myndighederne.
I 2000 vendte han via Senegal hjem til Mauretanien, hvor myndighederne på USA’s opfordring afhørte Slahi om millennium-komplottet. Han blev dog løsladt og fik lov til at rejse hjem.
Den 29/9 2001, kort efter det berømte angreb, blev Slahi igen kaldt ind til afhøring af FBI-agenter i Mauretanien, men nu handlede det om 9–11. Han blev løsladt og myndighederne bekræftede offentligt hans uskyld.
Den 20/11 2001 blev Slahi afhentet af mauretansk politi på hans bopæl. Efter en uges afhøringer blev han fløjet til Amman i Jordan og forhørt i syv måneder, hvorefter han efter et kort ophold i Afghanistan flyves i lænker til Guantanamo-basen, hvor han ankom d. 5/8 2002. Her han altså været lige siden.
Den amerikanske regering anklagede/anklager? ham for at være rekruttør for al-Qaida og for at have deltaget i planlægningen af 9–11.
I bogen skildres en del forskellige ”forhørsmedarbejdere” og deres metoder. Slahi beskriver nøgternt, hvordan han udsættes for forskellige former for tortur og andre forsøg på at presse oplysninger ud af ham om terror og terrorister som han altså ikke kender til. Til sidst giver han efter og begynder at finde på falske historier for at skåne sig selv . Han indrømmer fx at han kom til Canada for at sprænge CN-tårnet i luften og angiver nogle medsammensvorne.
”Jeg havde ondt af alle dem, jeg bragte i problemer med mine falske vidnesbyrd (…) I løbet af denne periode skrev jeg mere end tusind sider med falske oplysninger om mine venner. Jeg var nødt til at klæde mig i den dragt, som det amerikanske efterretningsvæsen havde skræddersyet til mig.” (s. 335)
Mohamedou Ould Slahi
”Har det amerikanske demokrati bestået den prøve det blev sat på med terrorangrebene i 2001”, spørger Slahi til sidst.
Danmark har som bekendt støttet USA 100% i kampen mod terrorisme. I hvilke tilfælde bør klienten Danmark kritisere sin patron (!), når vi nu nyder godt af patronens beskyttelse — apropos “bekvemmelighedsflag”?
Bogen anbefales til skolens bibliotek og uddrag herfra anbefales i forbindelse med ”Danmarks internationale placering” og ”nye grænser og konflikter” – ikke mindst til at forstå hvorfor mange i den arabiske verden ikke giver meget for den amerikanske kamp for demokrati og menneskerettigheder.
(Skrevet på Bastilledagen…)
People’s Press
2015
424
Skriv et svar