Det er svært at undgå sam­spillet mellem men­neske og sam­fund, når man arbe­jder med historie.

Men hvor og hvor­dan kom­mer sam­spillet med naturen ind?

Måske her:

• Land­brugsre­formerne i 1700-tal­let som forud­sæt­ning for den indus­trielle revolution.
• Pesten i mid­de­lalderen er vel også naturens påvirkn­ing på mennesket?
• “Dan­ish Slav­ery and Empire” om sukker­rør­spro­duk­tion på Dan­sk Vestin­di­en (Var det i virke­lighe­den sukker­roen og Napoleons fast­landsspær­ring, der afskaffede slaveriet…? )

“Miljø og vækst”

Jeg har tidligere kørt et for­løb, som jeg kaldte “miljø og vækst” med udgangspunkt i Peter Mad­sens bog “Økolo­gi og his­to­rie” , Sys­time 1997 : Det fun­ger­er også lidt som repete­tion, hvis man har kørt under­vis­nin­gen kronologisk:

1)  Intro­duk­tion: PM kap. 1, s. 9–12

2) Det førindus­trielle Sam­fund: PM kap. 2, s. 12–16

3) Indus­trisam­fun­det: PM kap. 3, s. 16–21

4) Indus­trielle land­brug: PM s. 21–23          (+ evt. tekst om øk. landbrug)

5) Reak­tion­er – miljølov­givn­ing PM s. 24–29 nederst

6)Miljølovgivning i 90’erne s. 29–34

7) Befolkn­ing­sprob­lemet: PM, tekst 24, 25, 26.

8) Bæredygtig pro­duk­tion – industri/landbrug. Tekster?

9)  Natur­ro­man­tik: PM tekst 3, 32 ó36

10) Miljø og inter­na­tion­alt samar­be­jde. — COP 15 — kli­makvot­er vs. hen­syn til U‑landes vækst.

11) Debat­ten om Lom­borg — uddrag af Ver­dens sande tilstand.

- og selvføl­gelig Al Gores “An incon­ve­nient truth” …

Hvor­dan får du men­nes­kets sam­spil med naturen ind i din undervisning?