Det er svært at undgå samspillet mellem menneske og samfund, når man arbejder med historie.
Men hvor og hvordan kommer samspillet med naturen ind?
Måske her:
- Landbrugsreformerne i 1700-tallet som forudsætning for den industrielle revolution.
- Pesten i middelalderen er vel også naturens påvirkning på mennesket?
- “Danish Slavery and Empire” om sukkerrørsproduktion på Dansk Vestindien (Var det i virkeligheden sukkerroen og Napoleons fastlandsspærring, der afskaffede slaveriet…? )
“Miljø og vækst”
Jeg har tidligere kørt et forløb, som jeg kaldte “miljø og vækst” med udgangspunkt i Peter Madsens bog “Økologi og historie” , Systime 1997 : Det fungerer også lidt som repetetion, hvis man har kørt undervisningen kronologisk:
1) Introduktion: PM kap. 1, s. 9–12
2) Det førindustrielle Samfund: PM kap. 2, s. 12–16
3) Industrisamfundet: PM kap. 3, s. 16–21
4) Industrielle landbrug: PM s. 21–23 (+ evt. tekst om øk. landbrug)
5) Reaktioner – miljølovgivning PM s. 24–29 nederst
6)Miljølovgivning i 90’erne s. 29–34
7) Befolkningsproblemet: PM, tekst 24, 25, 26.
8) Bæredygtig produktion – industri/landbrug. Tekster?
9) Naturromantik: PM tekst 3, 32 ó36
10) Miljø og internationalt samarbejde. — COP 15 — klimakvoter vs. hensyn til U‑landes vækst.
11) Debatten om Lomborg — uddrag af Verdens sande tilstand.
- og selvfølgelig Al Gores “An inconvenient truth” …
Hvordan får du menneskets samspil med naturen ind i din undervisning?
Skriv et svar