lektoren

An arrow divider

11: Fagets identitet og metoder

Dette indlæg er num­mer 11 af 11 i serien De faglige mål i historie
5 min­ut­ters læsning

Så er vi nået til det sid­st­nævnte faglige mål i rækken. Eleven skal “demon­strere viden om fagets iden­titet og metoder”.

Jeg beg­y­n­dte denne blogserie for præ­cis 9 år siden, den 3/1 2014, men jeg blev aldrig HELT færdig. Det er jo noget sjusk — så here goes, inden lære­plan­erne bliv­er rev­ideret igen.

Identitet

Det kan nok være en kende abstrakt for en gym­nasieelev at tale om et fags iden­titet, når man knap nok har styr på sin egen, og jeg erindr­er ikke at have været inde på det til eksamen i his­to­rie. Vi har jo også 10 andre faglige mål at eval­uere på.

Men hvis det han­dler om at his­to­rie både er et human­is­tisk og sam­fundsv­i­den­sk­a­beligt fag, så går det nok an at kunne fork­lare det. Vi arbe­jder både induk­tivt og deduk­tivt, vores erk­endelsesin­ter­esse er oftest idio­grafisk. Nogle gange find­er vi også fællestræk mellem forskel­lige rev­o­lu­tion­er, og total­itære sam­fund., men at kalde faget for nomotetisk, alt­så lovop­stil­lende, er nok at gå for vidt, for­di vi ikke kan forudsige noget i his­to­rie. Men vi siger alligev­el, at man skal kende sin for­tid for at forstå sin nutid og forme sin fremtid.

Vi kan desværre ikke lave eksper­i­menter og bevis­er i his­to­rie. Vores gen­stands­felt er oftest his­to­rien, som ikke find­es mere. Men når vi fokuser­er på his­to­riebrug, så find­es det lige her og nu.

Metoder

Bemærk plu­ralis. Da vi havde elev­erne igen­nem AT-møllen, hørte jeg mange sige “og så har jeg brugt his­torisk metode”, hvor de tydeligvis havde lært at his­torisk metode = kildekri­tik.. Den sys­tem­a­tiske kilde­analyse var sim­pelthen fagets metode. Men his­to­rie har vel ikke monopol på at være kildekri­tisk og kon­tek­stu­alis­ere materiale ?

Chris­t­ian Voll­mond, den tidligere fagkon­sulent, nævnte ofte kul­stof-14 meto­den som ën af fagets metodER, men det er der næppe nogen gym­nasieelever, der anven­der i deres eget arbe­jde — før de evt. bliv­er arkæologer.

His­to­rie lån­er metoder fra andre fag, fx diskur­s­analy­sen. Men det kan godt virke lidt søgt, når vi anven­der diskur­s­analy­sens begre­ber på vores kilder i vores iver efter at være akademiske og metode­be­v­id­ste. Man kan godt tale om, hvor­dan jøder omtales uden at kende ter­men ‘nodalpunkt’.

I nogle sam­men­hænge synes jeg vi forvek­sler viden­sk­ab­ste­o­retiske begre­ber med ‘metode’. Alt­så metode er måden, hvor­på his­torik­eren når frem til sin viden. Viden­sk­ab­ste­orien siger noget om, hvor sikker vi kan være på den viden, vi er nået frem til. Det giv­er jo ikke mening at sige, at man som metode har anvendt en struk­tur­fork­lar­ing… Det giv­er mening, hvis elev­erne kan bruge begre­berne til at forholde sig kri­tisk til deres egne resul­tater og blinde vinkler.

Didaktik

Nå, men hvor­dan kan man så træne elev­ernes kildekri­tiske sans?

En åbn­ing kunne være at sam­men­ligne det mate­ri­ale vi væl­ger at sætte vores lid til med drinks i byen og starte med nogle meget pæd­a­gogiske eksem­pler som Patriot.dk og Jyd­sk Atomkraft

Herefter eller før det , kunne man lade elev­erne bruge et ske­ma til kildeanalyse:

Analyse afSpørgsmål til overve­jelseSkriv stiko­rd
Kildens ophavAfsender        

Dater­ing — hvornår er den fra?   

Mod­tager

Type/genre: Brev, lovtekst, tale, his­to­rieskrivn­ing, tweet, foto, maleri…?

Offentlig eller pri­vat i kildens samtid?
 
Kildens ind­holdFor­fat­terens for­mål

Aktør (Om per­so­n­en er med i han­dlin­gen, ikke en observerende)

Ten­dens (bias)        — påvise i tek­sten farvede

Hvilke spørgsmål kan kilden belyse? 
 
Repræsen­ta­tivitet “På bag­grund af det mate­ri­ale, jeg har arbe­jdet med … ” => man siger ikke at man har sandheden 
Sim­pelt ske­ma til kildeanalyse

En over­gang holdt jeg op med at intro­duc­ere analy­seske­maet, for­di nogle elever bruger det for mekanisk. Men jeg tror det er godt at bruge i starten, og så kan man bedre gøre sig fri af det efterhånden.

For at undgå tilbø­je­lighe­den til at tale om gode og dårlige kilder, kunne man stille spørgsmålet: Hvilke spørgsmål (prob­lem­still­inger) kan disse hjemmesider bruges til?

Og når man så har fået trænet elev­erne i at under­søge, hvem der er afsender kunne man tage fat i en aktuelt spørgsmål og bede elev­erne finde 10 kilder, som de del­er op i kat­e­gori­erne : Viden­skab / Aktør­er / Inter­esse­or­gan­i­sa­tion­er og lade dem påvise, hvor­dan prove­niensen (også et godt ord at intro­duc­ere) afspe­jles i teksterne.

Herefter er det så vigtigt at tale om, hvad funk­tionel kildekri­tik er — at man ikke kan tale om gode og dårlige kilder i abso­lut for­stand , det afhænger af his­torik­erens spørgsmål til dem:

Vælg én af dine kilder fra første time. For­mulér 1 spørgsmål som kilden kan svare på og 1 spørgsmål som kilden ikke kan svare på. Begrund.

Jeg hør­er meget gerne om, hvor­dan du konkret arbe­jder med målet om at elev­erne skal demon­strere viden om fagets iden­titet og metoder… når dette indlæg har været så længe under­ve­js, så er det også for­di jeg selv har svært ved at sætte ord på , hvor­dan jeg under­vis­er i det.

Evaluering

Hvor­dan måler man om elev­erne har forstået hvad his­torisk metode er? Her er et bud — hvor der også testes lidt i kronologi:


Litteratur og inspiration:

Rigsarkivet har lavet nogle små kilde­pakker til kildekri­tiske øvelser om forskel­lige emn­er (jeg har ikke fået afprøvet dem i min unv.)

Anders Has­s­ing : Fra for­tid til historie

His­torisk metode på Rysensteen

Video fra Systime


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

2 svar til “11: Fagets identitet og metoder

  1. Mette Martine Avatar

    Denne Arti­cle blev omtalt på brid.gy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *