Så er vi nået til det sidstnævnte faglige mål i rækken. Eleven skal “demonstrere viden om fagets identitet og metoder”.
Jeg begyndte denne blogserie for præcis 9 år siden, den 3/1 2014, men jeg blev aldrig HELT færdig. Det er jo noget sjusk — så here goes, inden læreplanerne bliver revideret igen.
Identitet
Det kan nok være en kende abstrakt for en gymnasieelev at tale om et fags identitet, når man knap nok har styr på sin egen, og jeg erindrer ikke at have været inde på det til eksamen i historie. Vi har jo også 10 andre faglige mål at evaluere på.
Men hvis det handler om at historie både er et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag, så går det nok an at kunne forklare det. Vi arbejder både induktivt og deduktivt, vores erkendelsesinteresse er oftest idiografisk. Nogle gange finder vi også fællestræk mellem forskellige revolutioner, og totalitære samfund., men at kalde faget for nomotetisk, altså lovopstillende, er nok at gå for vidt, fordi vi ikke kan forudsige noget i historie. Men vi siger alligevel, at man skal kende sin fortid for at forstå sin nutid og forme sin fremtid.
Vi kan desværre ikke lave eksperimenter og beviser i historie. Vores genstandsfelt er oftest historien, som ikke findes mere. Men når vi fokuserer på historiebrug, så findes det lige her og nu.
Metoder
Bemærk pluralis. Da vi havde eleverne igennem AT-møllen, hørte jeg mange sige “og så har jeg brugt historisk metode”, hvor de tydeligvis havde lært at historisk metode = kildekritik.. Den systematiske kildeanalyse var simpelthen fagets metode. Men historie har vel ikke monopol på at være kildekritisk og kontekstualisere materiale ?
Christian Vollmond, den tidligere fagkonsulent, nævnte ofte kulstof-14 metoden som ën af fagets metodER, men det er der næppe nogen gymnasieelever, der anvender i deres eget arbejde — før de evt. bliver arkæologer.
Historie låner metoder fra andre fag, fx diskursanalysen. Men det kan godt virke lidt søgt, når vi anvender diskursanalysens begreber på vores kilder i vores iver efter at være akademiske og metodebevidste. Man kan godt tale om, hvordan jøder omtales uden at kende termen ‘nodalpunkt’.
I nogle sammenhænge synes jeg vi forveksler videnskabsteoretiske begreber med ‘metode’. Altså metode er måden, hvorpå historikeren når frem til sin viden. Videnskabsteorien siger noget om, hvor sikker vi kan være på den viden, vi er nået frem til. Det giver jo ikke mening at sige, at man som metode har anvendt en strukturforklaring… Det giver mening, hvis eleverne kan bruge begreberne til at forholde sig kritisk til deres egne resultater og blinde vinkler.
Didaktik
Nå, men hvordan kan man så træne elevernes kildekritiske sans?
En åbning kunne være at sammenligne det materiale vi vælger at sætte vores lid til med drinks i byen og starte med nogle meget pædagogiske eksempler som Patriot.dk og Jydsk Atomkraft
Herefter eller før det , kunne man lade eleverne bruge et skema til kildeanalyse:
Analyse af | Spørgsmål til overvejelse | Skriv stikord |
---|---|---|
Kildens ophav | Afsender Datering — hvornår er den fra? Modtager Type/genre: Brev, lovtekst, tale, historieskrivning, tweet, foto, maleri…? Offentlig eller privat i kildens samtid? | |
Kildens indhold | Forfatterens formål Aktør (Om personen er med i handlingen, ikke en observerende) Tendens (bias) — påvise i teksten farvede Hvilke spørgsmål kan kilden belyse? | |
Repræsentativitet | “På baggrund af det materiale, jeg har arbejdet med … ” => man siger ikke at man har sandheden |
En overgang holdt jeg op med at introducere analyseskemaet, fordi nogle elever bruger det for mekanisk. Men jeg tror det er godt at bruge i starten, og så kan man bedre gøre sig fri af det efterhånden.
For at undgå tilbøjeligheden til at tale om gode og dårlige kilder, kunne man stille spørgsmålet: Hvilke spørgsmål (problemstillinger) kan disse hjemmesider bruges til?
Og når man så har fået trænet eleverne i at undersøge, hvem der er afsender kunne man tage fat i en aktuelt spørgsmål og bede eleverne finde 10 kilder, som de deler op i kategorierne : Videnskab / Aktører / Interesseorganisationer og lade dem påvise, hvordan proveniensen (også et godt ord at introducere) afspejles i teksterne.
Herefter er det så vigtigt at tale om, hvad funktionel kildekritik er — at man ikke kan tale om gode og dårlige kilder i absolut forstand , det afhænger af historikerens spørgsmål til dem:
Vælg én af dine kilder fra første time. Formulér 1 spørgsmål som kilden kan svare på og 1 spørgsmål som kilden ikke kan svare på. Begrund.
Jeg hører meget gerne om, hvordan du konkret arbejder med målet om at eleverne skal demonstrere viden om fagets identitet og metoder… når dette indlæg har været så længe undervejs, så er det også fordi jeg selv har svært ved at sætte ord på , hvordan jeg underviser i det.
Evaluering
Hvordan måler man om eleverne har forstået hvad historisk metode er? Her er et bud — hvor der også testes lidt i kronologi:
Litteratur og inspiration:
Rigsarkivet har lavet nogle små kildepakker til kildekritiske øvelser om forskellige emner (jeg har ikke fået afprøvet dem i min unv.)
Anders Hassing : Fra fortid til historie
Skriv et svar