Kilde: Jonas Ginter, Flickr, under (CC BY-NC-SA 2.0)
Vores elever skal kunne ‘indsamle og systematisere oplysninger om og fra fortiden’, når de skriver DHO og SRP, det er klart, så det er et vigtigt fagligt mål i historie. Men hvordan træner man det?
På vores gymnasium bliver eleverne introduceret til søgebaser af vores dygtige bibliotekar — men jeg kunne nok være bedre til at bruge disse søgebaser i den daglige undervisning selv, fx Infomedia, Gale Student Resources og hvad de ellers hedder. Men det er nok efterhånden vigtigere at introducere elever til ‘bogen’.
En opgave kunne lyde: “Find kilder (levn) om påskekrisen 1920”. Den ene halvdel af klassen skal finde bøger, den anden halvdel skal finde online kilder.
Resultatet kunne starte en diskussion: Hvilke fordele kan der være ved at lette r…, gå på biblioteket og få fat i en trykt kildesamling eller bibliografi? Det er også vigtigt at tale med eleverne om forskellen på at bruge kuraterede søgebaser og internettet, da de meget ofte vælger at stole på Googles første forslag, jf Gør Google os dummere?
Elementer fra et Googlesøgekursus kunne sagtens være relevant op til og i forbindelse med DHO-opgaven. Hvad med at starte nogle lektioner med en Challenge?
Jeg er gennem tiden faldet over et væld af hjemmesider med primærkilder — og jeg får ikke altid bogmærket dem. Historielærere kunne måske godt kuratere en fælles oversigt over gode materialesamlinger i et simpelt delt dokument eller måske på list.ly? Vi har en del materiale på EMU’en , men det virker lidt tilfældigt, hvad der ligger fx under 1. verdenskrig.
NEJ, det er jo eleverne, som skal gøre det. 🙂 Hvem starter en landsdækkende, elevdrevet og — kurateret historieportal — eller findes den allerede ?
(Tilsæt baggrundsmusik til indlægget =>)
Autentisk indsamling
Et problem kan være, at man som lærer bevæger sig meget inden for allerede temmeligt betrådte stier. Der ER indsamlet og systematiseret oplysninger om vikingerne og nazismen. Hvorfor skal jeg så gøre det, kunne man tænke.
Her er nogle ideer:
Lad eleverne arbejde individuelt eller i grupper med egne historiske problemstillinger, gerne med afsæt i nutidige konflikter. På den måde tvinges man til at indsamle og systematisere selv med læreren i konsulentrollen — som beskrevet her:
This Is What a Student-Designed School Looks Like | MindShift http://t.co/04xJNkUVY4 #skolepæd #pbl #studentdesignedclassroom
— Ove Christensen (@oveucsj) 28. juli 2014
Jeg har tidligere forsøgt mig med at eleverne skulle dokumentere deres egen familiehistorie. Man kunne måske også forestille sig at de skulle indsamle oplysninger om deres eget kvarter/deres egen villavej 50–100 år tilbage i tiden? Der findes ikke en færdig kildesamling om det allerede — det virker måske motiverende?
En kollega fortalte mig, at hans elever efter tur i grupper skal være ansvarlig for et undervisningsforløb i klassen. Elevernes udvalgte materiale godkendes og “didaktiseres” (vist?) efterfølgende af læreren. Det har jeg prøvet i dansk, og også i enkelte forløb i historie, men altså ikke i større målestok.
Måske er det i år, det skal prøves? Der kunne godt være en pointe i at slippe tøjlerne mere i 3.g.
Hvordan arbejder du med dette faglige mål?
Skriv et svar