Det er jo egentlig to bud klasket sammen med et ‘og’ — der er også lidt overlap til det 4. bud: Hvis man har set et samspil mellem menneske, natur og samfund, så har man vel også forklaret det.
Forklaring
Nå. Hvordan lærer man eleverne at forklare samfundsmæssige forandringer? Det er da ikke så let. Det kræver fx at du selv har en idé om det.
De mest egnede forløb til det på min disk er nok ‘de store revolutioner’, industrialiseringen, nazismen og Danmark i 1960’erne.
Det vigtigste pædagogiske trick er at jeg (vi?) forenkler tingene af pædagogiske grunde. Eller at man postulerer en sammenhæng mellem 2 faktorer, fx kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og skilsmissetallene. Eleverne læser/hører forklaringer og gentager dem så. Kunne man bede de dygtigste om at udfordre de gængse forklaringer?
Det kunne også være en AT-øvelse at diskutere forskellen på et naturvidenskabeligt bevis og en historisk ‘forklaring’.
Periodisering
Kronologiforløbet i 3.g er oplagt til at diskutere periodiseringsprincipper. ‘Periode’ betyder jo blandt andet afgrænset tidsafsnit. Så man skal have eleverne til at tænke over, hvorfor vi afgrænser historien, som vi gør — og tænker jeg, hvilke fordomme der ligger i vores opdeling.
Først kunne man bede eleverne opdele deres eget liv i 3–4 perioder. Hvilke kriterier/principper bruger de? Bopæl, familieforhold, andet? Derefter skal de overtage sidemandens principper og lave en ny periodisering af deres eget liv efter dem. Hvilken forskel gør det? Derefter går man fra navle- til nations/verdenspilleri… hvilke forskelle og ligheder er der? Hvad bruger man historiefortælling og periodisering til?
Jeg har forsøgt mig med et skema, hvor jeg har indsat alle forløb fra studieplanen + nogle vigtige årstal. Eleverne udfylder skemaet gruppevis og kollaborativt i Google Docs.
Årstal |
Europas- /verdenshistorie |
Danmarkshistorie |
|||
-3000 – 500 | Antikkens kulturer:
Egypten Grækenland: Demokratiet: Kultur: Rom: Politisk organisation: ? 49 – 44 fvt: ? Storhedstid (0–200 ) Pax Romana: ? Provinserne: Årsager til romerrigets sammenbrud: 476: |
(Dansk oldtid varer indtil omkring 800.
Stenalder, bronzealder, jernalder. Overvejende landbrugskultur. Skal man sige at ”danskernes” kultur er underudviklet eller bare anderledes … ? J) |
|||
500‑1500 | Middelalderen: (Husk også AT)
476: Folkevandringer betød at vestrom gik under, men det østlige romerrige blev til Byzans med hovedstaden Konstantinopel. Feudalsamfundet eller lensvæsenet Kongen giver jord i len til stormænd => godsejere => fæstebønder Bønder betalte med hoveri og naturalier. Kirken: Præster havde dannelsesmonopol 800: Frankerrigets kejser Karl den store blev kronet i Rom af paven. Kirken og staten arbejdede sammen. Kirken havde enorm magt pga livet efter døden og skærsilden. Apostlen Peter => Paven => Ærkebispen => Bispen => Præsten. Klosterordner. Der opstod mange forskellige munkeordner, som skulle godkendes af paven. Flere magtkampe mellem kirke og kongemagt, fx investiturstriden 1076. Korstogene: Paven sendte krigere til Jerusalem på korstog. ”Gud vil det!”. Jerusalem erobret i 1099. Korsridderne ville få en plads i himlen, hvis de døde i kamp Pesten 1347–52: Stærkt smitsom pest overført af rotter blev af de såkaldte ”flagellanter” opfattet som Guds straf. Islam: I 600-tallet opstår Islam efter Muhammeds død og kalifatet dækker Mellemøsten, Nordafrika og Spanien. Arabisk/muslimsk kultur klart |
800 – 1050: Vikingetiden . Danske vikinger tog til England og plyndrede og voldtog. 965: Harald Blåtand lod sig døbe, pga. Poppos jernbyrd og ”kristnede” Danmark — ifølge Jellingestenen. 1066: Vilhelm Erobreren erobrede England fra Normandiet. 1169: Kong Valdemar og Biskop Absalon iværksætter korstog i Østersøen – indtager Arkona. 1219: Dannebrog falder angiveligt ned fra himlen under korstog i Estland |
|||
1450 –
1450 1650 |
De store opdagelser – kulturmøde
Reformationen og de store opdagelser Renæssancen: nyt syn på menneskekroppen – hvorfor? De store opdagelser 1492: 1498: 1550: Den spanske konge indførte stop for nye erobringer indtil spørgsmålet om den oprindelige befolknings rettigheder blev afklaret. En Reformationen Videnskaben løsriver sig fra Bibelen (AT?) 1517: 1543: 1613: Galilei: Videnskab skal bygge på sanseerfaringer og ikke Bibelen |
||||
1750 — 1789 | De store revolutioner
1776: 1789: |
Den danske revolution 1830–1849
1848: 1849: 1914 – 19 1933: 1940 : 1943: 1945: |
|||
1870 – 1914 | Imperialismen og 1. Verdenskrig | ||||
1917 – 1939 | Mellemkrigstidens Sovjet og USA
1917: 1933: |
||||
1945 –
2012 |
Den kolde krig
1945: 1961: 1989: |
Afkolonisering | Palæstinakonflikten
1948: 1967: 1994: |
Europæisk integration /globalisering
1957 (EU) 1991 2001: 2003: 2004: (EU) |
Danmark 1945 – 2007
(overfør evt. Danmarksskemaet hertil. 1957 – 73 1992 2003: 2006 — 8 : Muhammedkrisen part 1 og 2. |
Når skemaet er udfyldt diskuterer vi nedenstående:
- Kunne man periodisere historien anderledes?
- Hvilken opfattelse af historien ligger der bag måden at periodisere på? (Middelalder )
- På hvilke tidspunkter har der været konflikter mht kulturmøder i verdenshistorien?
- I hvilket omfang er Danmarkshistorien påvirket af verdenshistorien?
- Danmarks “vikingetid” — hvorfor hedder det ikke bare middelalder? Vikingerne var ikke de eneste som kunne sejle langt, som vikingeskibsmuseets kommende udstilling viser. Er periodiseringen et udtryk for senere tiders trang til at hævde ‘dansk’ eller ‘nordisk’ som noget særligt i forhold til fx ‘europæisk historie’?
- Middelalderen — Det må have været ‘nederen’ at leve i de små 1000 år lige i midten af Antikken og Renæssancen …
- Nyere europæisk historie: Vil kommende Europahistoriebøger starte i 1957 i stedet for 1945 ?
Skriv et svar