Godt nytår!
Jeg vil gerne starte en lille nytårsføjleton i dag.
Fokuserer vi nok på de faglige mål i historie i forhold til kernestoffet? Når vi føler os pressede på undervisningstid, er det så fordi vi skæver til kollegers studieplaner og føler os forpligtede til at dække og gennemgå HELE verdens, Europas og Danmarks historie med eleverne — selvom vi godt ved, det er umuligt at nå?
En god kollega sagde lidt provokerende til mig, at han sørgede for at omtale kernestoffet i én lektion — så var det da overstået. Den one-liner har rumsteret lidt i mit baghoved.
De faglige mål er nævnt før kernestof i læreplanen, og det hedder jo eksplicit
“Historiefagets faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene, men skal også suppleres med stof, hvor der arbejdes med andre historiske temaer og fordybelse i udvalgte emner.”
Måske skulle jeg fokusere mere på de faglige mål. Derfor denne lille serie, hvor jeg vil udfordre mig selv til at fokusere på dem, ét efter ét. Jeg har i skrivende stund et par stykker af målene, hvor jeg er ret blank — og det er jo lidt af en indrømmelse, når man har undervist og eksamineret så længe.
Nå. Kan man mon skrive sig til at få ideer — eller kommer der måske nogen fra dig, kære læser?
De faglige mål
Eleverne skal kunne:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Mål 1: Redegøre for centrale udviklingslinjer, begivenheder og sammenhænge
I dag kigger vi på første mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”
Ordet ‘redegøre’ ligger jo ikke lige først i elevers ordforråd, så måske skulle man opholde sig lidt ved det. Sproget.dk siger:
redegørelse sb. fk. (artiklen er forkortet – se hele artiklen i DDO)
- skriftlig el. mundtlig fremstilling af et forløb el. en sammenhæng; synonym udredning
Det er altså ifølge ordbogen en fremstilling eller udredning af et forløb.
Har vi en særlig historiefaglig konsensus om betydningen som er anderledes? Jeg tænker i hvert fald at redegørelsen skal indeholde nogle årsagsforklaringer. Ikke opremsning af begivenheder, eleverne skal gerne kunne forklare hvorfor tingene skete. ’ Forklare’ var måske et bedre ord?
Først må læreren vel vælge nogle “centrale linjer” og “begivenheder”. Hvor mange og hvilke ?
Konkrete forslag
Overbliksforløbet i 1.g og kronologiforløbet i 3.g må være specielt egnet til at se sammenhænge mellem Danmarks, Europas og verdens historie.
Her er hvad jeg har gjort for at træne elevernes overblik:
- Lav quizspørgsmål hvor fx 10 vigtige begivenheder skal placeres i rigtig kronologisk rækkefølge. (Der er også nogen på danmarkshistorien.dk)
- Lad elever lave tidslinjer, evt. med it-værktøjer.
- Lad elever lege Bjørn Nørgaard og lave “gobeliner”, billedfriser med billeder i korrekt kronologisk rækkefølge. De kan evt. fremlægges som quiz, hvor klassen skal bestemme årstallet for hvert billede. Sidst bad jeg eleverne uploade og blogge om dem her, så de kunne kommentere på hinandens billeder. (Det var lidt for tungt og langsomt, så det ville være bedre hvis eleverne havde deres egen blog)
- Kronologiforløbet i 3.g har jeg kørt som repetition. Eleverne skulle lave et simpelt skema med spaltetidslinjer, hvor vores forløb plottes ind og elever sættes til at forklare sammenhænge i grupper. I 2010 forsøgte jeg med et klasseprojekt, hvor eleverne gruppevis fik ansvaret for at skrive om 1–2 forløb på et Google site. (En udfordring kan her være at bevare overblikket, når alle elever kan redigere en hjemmeside 🙂
Har du gode tip til dette faglige mål fra din undervisning?
( Næste indlæg: Ideer til at få eleverne til at “dokumentere viden om forskellige samfundsformer”)
Skriv et svar