
Eleverne skal “bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien”. Her kommer et par ideer til det:
Udover skriftlige kilder kan man med fordel analysere polemiske karikaturer om fx Palæstinakonflikten og propagandaplakater fra Kina eller Sovjet – eller danske politiske ungdomsorganisationer for den sags skyld.
Man kunne bede eleverne billedsøge på historiske perioder som ’industrialization’ ’Union’ og lign. Lad eleverne vælge 2 billeder og undersøge hvilken kontekst de indgår i og hvilken fremstilling de giver af ordet. Det er helt galt med ’vikinger’. Hvor mange resultater giver en søgning på ‘vikinger’ vs søgning på ‘danskere’?
Brug af historien
Elevernes historiske forforståelse kommer ofte fra mere eller mindre realistiske spillefilm. Her kunne man arbejde med fakta- og fiktionskoder, evt. i samarbejde med dansklæreren. Jeg har kørt et forløb om filmiske fremstillinger af besættelsestiden.
Konspirationsteorier. Hvem har interesse i at holde dem i live? Hvorfor er de så svære at komme af med?
Hvordan bruger politikere historien i deres politiske argumentation (”Aldrig mere 9. april”)
Man kunne arbejde med nutidens (mis-)brug af ”vikinger” som krigere — arkæologerne har fx aldrig fundet en hjelm med horn.
Man kunne undersøge hvordan historie bruges til ”nation building” i danske nationalsange fra Grundtvig til Natasja og Per Vers.
Historiebrug handler ofte om udvælgelse af visse begivenheder frem for andre. Bed eleverne sammensætte en billedfrise over Danmarks historie og sammenlign dem. Hvilke kriterier vælger de begivenheder/billeder efter? (Det er måske nok en øvelse man først kan lave i 3.g ? )
Hvordan arbejder du med “brug og misbrug” af historien ?
Skriv et svar