Elev­erne skal “bear­be­jde forskel­li­gartet his­torisk mate­ri­ale og forholde sig metodisk-kri­tisk til eksem­pler på brug af his­to­rien”. Her kom­mer et par ideer til det:

Udover skriftlige kilder kan man med fordel analy­sere polemiske karika­tur­er om fx Palæsti­nakon­flik­ten og pro­pa­gan­daplakater fra Kina eller Sov­jet – eller danske poli­tiske ung­dom­sor­gan­i­sa­tion­er for den sags skyld.

Man kunne bede elev­erne billed­søge på his­toriske peri­oder som ’indus­tri­al­iza­tion’ ’Union’ og lign. Lad elev­erne vælge 2 billed­er og under­søge hvilken kon­tekst de indgår i og hvilken frem­still­ing de giv­er af ordet. Det er helt galt med ’vikinger’. Hvor mange resul­tater giv­er en søgn­ing på ‘vikinger’ vs søgn­ing på ‘danskere’?

Brug af historien

Elev­ernes his­toriske for­forståelse kom­mer ofte fra mere eller min­dre real­is­tiske spille­film. Her kunne man arbe­jde med fak­ta- og fik­tion­skoder, evt. i samar­be­jde med dan­sklær­eren. Jeg har kørt et for­løb om filmiske frem­still­inger af besættelsestiden.

Kon­spir­a­tionste­ori­er. Hvem har inter­esse i at holde dem i live? Hvor­for er de så svære at komme af med?

Hvor­dan bruger poli­tikere his­to­rien i deres poli­tiske argu­men­ta­tion (”Aldrig mere 9. april”)

Man kunne arbe­jde med nuti­dens (mis-)brug af ”vikinger” som krigere — arkæologerne har fx aldrig fun­det en hjelm med horn.

Man kunne under­søge hvor­dan his­to­rie bruges til ”nation build­ing” i danske nation­al­sange fra Grundtvig til Natas­ja og Per Vers.

His­to­riebrug han­dler ofte om udvæl­gelse af visse begiven­hed­er frem for andre. Bed elev­erne sam­men­sætte en billed­frise over Dan­marks his­to­rie og sam­men­lign dem. Hvilke kri­terier væl­ger de begivenheder/billeder efter? (Det er måske nok en øvelse man først kan lave i 3.g ?  )

Hvor­dan arbe­jder du med “brug og mis­brug” af historien ?