Skrevet af I was introduced to Cooperative Learning structures more than a year ago by a colleague/fellow. She taught a course of 4 lessons or workshops at my school. What can I say. I am a bit slow. This week I tried some of Spencer Kagan’s CL-structures in my classes. The ‘Inside-Outside Circle’ seemed to work well, not … Continue reading “Cooperative Learning in History”
Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper, siger det 6. bud i historielærerens moselov. Det er jo egentlig to bud klasket sammen med et ‘og’ — der er også lidt overlap til det 4. bud: Hvis man har set et samspil mellem menneske, natur og samfund, så har man vel også forklaret det. Forklaring … Continue reading “6: Forandringer og periodisering”
(Kære historielærer. Her er en skitse til et forløb. Vi kører 70 min. moduler.) Lektion 1 : Overblik over besættelsestiden 1940 — august 1943. Samarbejdspolitikken. Grundbogslektie. Lektion 2: Bruddet med tyskerne i august 1943. Frihedsbevægelsen, retsopgøret. Grundbogslektie. Lektion 3+4: Projektarbejde På baggrund af materialet på befrielsen1945.dk, skal I gruppevis opstille en problemformulering, der kan besvares … Continue reading “Skitse til forløb om besættelsestiden — brug og misbrug”
Her er et bud på et analyseskema, som får det vigtigste med: (Word-version) Kildens OPHAV Kildetype Afsender Datering Førstehånd/andenhånd Modtager Kildens INDHOLD Indhold Forfatterens formål Tendens (bias) Hvilke spørgsmål kan kilden belyse? Bruger jeg kilden som levn eller beretning? Levn: Kilden bruges til at sige noget om sin samtid Beretning: Kilden bruges til at blive … Continue reading “Analyseskema til historiske kilder”
Spørgsmål til kapitel 2 1) Hvad var briternes mål i Mellemøsten under 1. vk? 2) Hvordan var forholdet mellem tyrkere og arabere i Det Osmanniske Rige? 3) Beskriv de 3 aftaler som forskellige briter indgår med forskellige parter. På hvilke måder er de uforenelige? Hvordan kan den britiske regering forholde sig til aftalerne efter krigen? Hvilke af … Continue reading “Britisk dobbeltspil 1914–18”
Det femte faglige mål er at eleverne skal kunne… – analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Det er da faktisk lidt marxistisk basis-overbygningstænkning, selvom ‘samspil’ indikerer at påvirkningen kan gå begge veje. Hvis menneskets ‘forestillingsverden’ kan ses i politisk og religiøs tænkning og kunst i bred forstand, så er der mange muligheder. Her … Continue reading “5: Materielle forhold og menneskers forestillingsverden”