Mange elever bliver meget fjerne i blikket, når man siger ’metode’. Det er noget svært og abstrakt. Måske er det lettere at forstå, når man griber fat i deres hverdagserfaringer.
For at få det lidt ned på jorden kan man lave følgende øvelse: Lad eleverne udfylde de manglende felter i nedenstående skema. Første kolonne skriver man 3–4 forskellige vidensområder, i anden kolonne konkrete eksempler på hverdagsmetoder og i 3 kolonner mål for aktiviteten. Et mål på facebook kan være at få flere venner , fx.
| Vidensområde | Metode | Mål |
| Fodbold | ? | ? |
| Bagning | ? | ? |
| Facebook | ? | ? |
Eleverne får 5 minutter til at udfylde felterne. Der er to pointer med øvelsen:
1) ’Metode’ betyder ’vejen til målet’. Det er lettere at se med bagning end med den hermeneutiske spiral.
2) Målet er styrende for hvilken metode, man vælger.
Jeg tror 10-øren faldt for et par et stykker. “Nåeh, er det bare dét, det betyder.”
Det skal selvfølgelig overføres på undervisningen i danskfagets metoder : Hvorfor vælger man at bruge hhv. biografisk, nykritisk, strukturalistisk, læserorienteret, ideologikritisk, psykoanalytisk og-hvad-de-ellers-hedder metode – læseren har en kæphest, et mål med sin læsning, som ofte rækker udover at forstå teksten i sig selv. Derfor vælger man at læse
Og det skal overføres på AT, hvor målet jo er at få svar på sin problemformulering.
Men måske forsimpler jeg tingene — Hvordan underviser du i danskfagets metoder?
Skriv et svar