Written by (Disclaimer: Denne tekst er skrevet med HI – human intelligence. Og jeg kommer også til at prompte din HI til at generere billeder)
Filterbobler
Facebook blev modtaget med begejstring hjulpet godt på vej af positivt ladede ord om alt, hvad man foretog sig på platformen, ’sharing is caring’ lød det, og samtidig hjalp de første brugere med at få flere på platformen ved at dele billeder der. I 2008 introducerede de Facebook Events, som lod brugerne at oprette begivenheder, som andre brugere kunne tilmelde sig.
Mange så en mulighed for at Facebook kunne blive et stort digitalt forsamlingshus, hvor flere lettere og hurtigere kunne få adgang til politiske debatter, det som vi nogle gange kalder ’den demokratiske samtale’. Man kunne måske endda ligefrem stemme om ting på Facebook, hvis alle borgere var med.
En demokratisk samtale kræver dog at man taler ud fra det samme udgangspunkt, men det begyndte at blive udfordret af at brugerne fik – og får – forskellige nyhedsfeeds, som er designet til at få os til at blive længst muligt hos dem og se reklamer.
De opslag vi ser, når vi logger ind, kaldes også et ’feed’ – (vi bliver ’fodret’ ligesom dyr). Og Facebook fandt ud af, at nogle opslag fik os til at blive længere på platformen end andre.
Prompt til din fantasi:
| (indsæt billede med et rum, hvor der står 100 mennesker, du har tilføjet som ven på Facebook) | (indsæt det samme billede, men hvor 80 ud af 100 er visket ud, ligesom på film) |
Opgave: Hvis du var Facebook, hvordan ville du se finde ud af, hvilke personer du skulle vise feeds fra for at holde din opmærksomhed længst muligt?
Forklaring: Når du opretter en konto, så registrerer Facebook hvad der får dig til at blive: Hvilke opslag liker/læser du, hvilke videoer bliver du længst ved, hvad søger du på, osv. Og denne viden bruger platformen så til at vise dig mere af det samme.
Det betyder at 2 brugere, der følger de samme 200 konti vil få vidt forskellige nyhedsfeeds. Dette fænomen kalder man for ’filterbobler’. Hver bruger befinder sig i sin egen skræddersyede boble.
Opgave: Hvordan kan dette blive et problem for den demokratiske samtale?
Diskutér fordele og ulemper ved at den demokratiske samtale foregår på reklameplatforme som Facebook.
Opgave: Er forskel på de algoritmer, som forskellige platforme bruger? Start med påstanden i denne kilde:
Annoncører vælger SoMe frem for traditionelle medier
Da internettet blev mere udbredt omkring år 2000, begyndte de traditionelle medier, som ellers levede af at lave papiraviser, at lægge nyheder ud frit tilgængeligt på deres hjemmesider. Avislæserne begyndte at vænne sig til at læse nyheder på nettet og at det i øvrigt var gratis. Medier som Jyllands-Posten og Politiken kunne i stedet tjene penge på at vise annoncer på deres hjemmesider.
Da Facebook fik stadigt flere brugere, som de var gode til at fastholde i længere tid og brugerne begyndte at læse nyheder på Facebook, så begyndte annoncørerne at købe reklamer hos Facebook i stedet for fx Jyllands-Posten.
I 2007 havde danske medier en markedsandel på det digitale annoncemarked på 80 procent og internationale techplatforme fik 20 procent. I 2025 var det vendt på hovedet: Techgiganterne tager 80 procent. (kilde: Kjærulv)
Det betyder at de traditionelle medier kæmper med at finde ud af, hvordan de skal betale løn til de journalister, som skriver nyhedsteksterne.
De traditionelle medier som Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten har alle en ansvarshavende redaktør og journalisterne har deres egen faktatjekker-instans i Pressenævnet. Det vil sige at man kan holde mennesker ansvarlige, hvis der bliver bragt usande historier i disse medier.
Det er ikke tilfældet med reklameplatformene. De producerer ikke nyheder, de er bare platforme. Derfor har der været og er stadig masser af eksempler på falske profiler, der deler mærkelige ting og giver en masse opmærksomhed og dermed indtjening til platformene.
I Danmark har vi besluttet at statsfinansiere medier. Danmarks Radio (DR) får ca. 4 mia. skattekroner om året for at lave indhold til os. Danske traditionelle medier får også store offentlige tilskud.
Diskutér : Er det et problem at folk ikke længere vil betale for nyheder?
“Let’s juice up the algorithm”
Facebook giver bevidst politikerprofiler mere opmærksomhed, hvis politikere kritisere dem
Ytringsfrihed vs. troldefabrikker
(tiltag om faktatjek på Facebook — beslutning om at fjerne faktatjek
Elon Musk og opkøb af X
Trumps eksklusion — evt afsnit om Truth Social