Udkast til elevhenvendte tekster om at skrive i historie

4 min­ut­ters læsning
På Hern­ing Gym­na­si­um er vi i gang med at lave en over­sigt over forskel­lige skriftlige genrer.

Neden­stående er tænkt som 3 forskel­lige opslag eller stop på skriveve­jen — vil det kunne hjælpe/forstås af vores elever?

Fremstilling, redegørelse (eller skal vi kalde det undersøgelse) :

I his­to­rieop­gaver kan du blive bedt om at gøre rede for eller under­søge fx årsagerne til nogle his­toriske begiven­hed­er. Her skal du skrive en tekst, som lign­er det vi kalder frem­still­ing i vores egne his­to­riebøger: Du fork­lar­er med egne ord hvad der skete og hvor­for det skete ud fra alt det mate­ri­ale du har læst og fun­det brugbart.

Du skal naturligvis svare på din opgave­for­mu­ler­ing, men du skal selv sørge for struk­tur i dit svar. Bliv­er du bedt om at under­søge årsagerne til den rus­siske rev­o­lu­tion, kunne man fx opdele i under­af­s­nit om de poli­tiske forhold i zarstyret, bøn­dernes vilkår, 1. ver­den­skrig og bolsjevikpartiet/Lenins betydning.

Ex:

1: Årsagerne til den rus­siske revolution

1.1. Zarstyret

(din tekst)

1.2. Bøn­dernes vilkår

1.3. 1. verdenskrig

1.4. Bol­sje­vikpar­ti­et

(osv.)

2: Bol­sje­vikpar­ti­ets propaganda

Du skal vælge hvornår du ”zoomer ud” og skriv­er panoramisk, dvs dækker måske 50 års på nogle få lin­jer, og hvornår du ”zoomer ind” og bruger måske flere sider på at fork­lare  et enkelt møde set fra forskel­lige vin­kler. Din vægt­ning af forskel­lige begiven­hed­er skal selvføl­gelig svare til kravene i din opgaveformulering.

Din frem­still­ing skal doku­menteres ved at du hen­vis­er til det mate­ri­ale du har brugt; som regel kilder og andre his­torik­eres frem­still­inger i forskel­lige medi­er. Hen­vis­ninger laves ved hjælp af fod­not­er. Du får vist det i It-under­vis­nin­gen – eller du kan spørge din faglær­er. (evt. link til screen­cast?) Se også afs­nit om ”Doku­men­ta­tion”

Kildeanalyse

Lige­som en detek­tiv eller politi­mand må his­torik­eren forsøge at opsnuse forskel­lige spor og søge at få oplysninger fra enkelt­per­son­er bekræftet andre sted­er. Men­nesker kan bev­idst eller ube­v­idst for­tie eller for­dreje et hæn­delses­for­løb, så de selv ser bedre ud eller mod­standere ser værre ud. Det bety­der ikke nød­vendigvis at kilden skal stem­ples som utro­værdig og helt forkastes – det kom­mer an på, hvad man bruger den til – hvilke spørgsmål man stiller.

Ex: Hvis jeg skal vide noget om det tyske socialdemokratis poli­tik i 1920’erne, så kan jeg søge viden i Hitlers ”Mein Kampf”. Men han er nok tilbø­jelig til at frem­stille det meget neg­a­tivt. Hvis jeg der­i­mod spørg­er hvor­dan Hitler opfat­tede sig selv ift. det tyske sam­fund, så er det jo en meget tro­værdig kilde.

En god kilde­analyse er altid styret af prob­lem­for­mu­lerin­gen. Du må aldrig bare slavisk gen­nemgå kilden efter et analy­seske­ma – selvom analy­seske­maer kan være gode at have til at ligge ved siden af, når man arbe­jder med kilder. For hvad er for­målet med det? Du skal ikke bare kon­statere at ”Kilde­typen er en dag­bog” – det inter­es­sante er hvilke kon­sekvenser det har for, hvor­dan du bruger kilden. Ind­drag kildekri­tiske overve­jelser, når det er rel­e­vant. Inte­grér små kilde­analyser i din fremstilling.

Vi skel­ner mellem his­toriske levn og beretninger. En flintesten er et levn, men ikke en beretning, den fortæller ikke selv noget om for­tiden. En poli­tisk tale af Helle Thorn­ing Schmidt er et levn fra vores tid, men inde­hold­er også ofte beretning om for­tiden. Det er his­torik­eren (Dig!) som afgør, om du mest bruger kilden som levn eller beretning. En his­to­riebog er også både et levn og en beretning – det kan man se ved at under­søge hvor­dan frem­still­inger af Dan­marks samar­be­jd­spoli­tik under den tyske besæt­telse ændr­er sig fra 1945 og frem.

Doku­men­ta­tion og citatteknik

I his­to­rie skal du vise, at du kan ”doku­mentere viden”. ’Doku­ment’ kom­mer af det latinske ord ’doc­u­men­tum’, der bety­der ’bevis’. At doku­mentere bety­der alt­så nærmest at bevise. I his­to­rie må vi nok ofte nøjes med at sandsyn­lig­gøre – det er umuligt at bevise at årsagerne til indus­tri­alis­erin­gen var dit eller dat – men vi kan forsøge at sandsyn­lig­gøre og argu­mentere for nogle sammenhænge.

Vi kan måske sam­men­ligne det lidt med en retssag : Både anklager og forsvar­er byg­ger deres sager på bevis­er – som alt­så kan sam­men­lignes med his­torik­erens kilder. I retssagen kan både forsvar­er og anklager afhøre vid­ner og for­tolke bevis­ma­te­ri­ale, så det taler for både det ene og det andet syn­spunkt og juryen må så på bag­grund af retssagen komme med en kon­klu­sion i deres dom.  Det samme må historikeren.

Vi kan aldrig være 100% sikker på at vi kom­mer frem til sand­he­den, men jo flere bevis­er vi kan ind­sam­le, som peger i en bestemt ret­ning, jo bedre.

 

Tak for­di du læste så meget… 🙂 Fortæl mig, hvad du tænker ?


Reaktioner

2 svar til “Udkast til elevhenvendte tekster om at skrive i historie

  1. Jeg synes, det er en rigtig fin tekst, du har skrevet. Måske vi kunne sup­plere med et mod­elek­sem­pel? Vi kan jo ind­sam­le nogle gode SRP-eksem­pler senere på året…

  2. Tak for dit svar. Ja, det er oplagt at citere nogle gode pas­sager fra rigtige opgaver, vi har haft. Vi skal blot huske at spørge elev­erne om lov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *