Nu hvor denne sæsons AT-eksamin­er og årsprøver er gen­nem­førte, har jeg spekuleret lidt over et dilem­ma, når man vejled­er elev­erne som dansklærer.

Man lad­er sig nogle gange rive lidt med af en idé og et emne, hvor man skal bruge et hjørne af det kæm­pe­store dan­skfag, som man ikke har under­vist elev­erne i. Det bliv­er ikke nem­mere, hvis man er vejled­er for elever, man ikke kender.

I en 2.g klasse kørte vi min­is­teri­ets eksamensfor­løb ”Fremti­den – vision­er og forudsigelser” som årsprøve. Her har mine elever arbe­jdet med bl.a. retorik og argu­men­ta­tion, fil­m­analyse, ”formidlings­analyse” af sag­prosatek­ster, digt/roman/novelleanalyse, reklame­analyse. Men hvad nu, hvis man ikke har nået det i dan­skun­dervis­nin­gen end­nu? Skal man så sige ”Nej, du skal vælge noget, du har haft ?” og risikere at 30 elever  væl­ger at analy­sere ”An incon­ve­nient truth” som dan­skde­len af projektet ?

Hvad gør du?