Sprog om medier og platforme

1 minutters læsning

Jeg tror det skader forståelsen af journalistik at vi kalder det ‘sociale medier’.

  1. ‘sociale’: Hmja, man kunne også mene det var asocialt at sidde med hovedet ned i en skærm hele tiden. Men det var godt salgsarbejde af techfirmaerne at indhylle deres datamalkning i positive ord som ‘social’ og ‘dele’.
  2. ‘medier’ : De traditionelle medier som aviser har en ansvarshavende redaktør, som skal overholde medieansvarsloven. De betaler journalister for at fortælle historier, som mediet står på mål for. Det er jo ikke tilfældet med de “sociale medier”. Der er ingen ansvarshavende redaktør og Zuckerberg har ikke hyret folk til at skrive for ham. Så vi burde bruge ordet ‘platforme’ i stedet, for at fremhæve den forskel. Når man fx støder på opdelingen ‘etablerede’ vs. ‘sociale’ medier i skoleopgaver, så nudger man eleverne til at tro at det er det samme. Det er det ikke !
  3. DR og Politiken er begyndt at lave hhv, ‘explainers’ og ‘shorts’ 🩳. Sidstnævnte er skam ikke beklædningsgenstande, men korte videoer. Det tror jeg er godt for at få fat i nogle af de unge, som ikke læser lange avisartikler. Der er også unge, som gerne vil fordybe sig, men man skal nok bruge virkemidler fra de asociale platforme for at få en krog i dem. Ros til Politiken for at kalde det ‘korte videoer’.
  4. Et dansk ord for chatbot kunne være ‘sludrechatol’. 😊


Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *