Sprog om medier og platforme

1 min­ut­ters læsning

Jeg tror det skad­er forståelsen af jour­nal­is­tik at vi kalder det ‘sociale medier’.

  1. ‘sociale’: Hmja, man kunne også mene det var aso­cialt at sid­de med hov­edet ned i en skærm hele tiden. Men det var godt sal­gsar­be­jde af tech­fir­maerne at ind­hylle deres data­malkn­ing i pos­i­tive ord som ‘social’ og ‘dele’.
  2. ‘medi­er’ : De tra­di­tionelle medi­er som avis­er har en ans­var­shavende redak­tør, som skal over­holde medieans­varsloven. De betaler jour­nal­is­ter for at fortælle his­to­ri­er, som medi­et står på mål for. Det er jo ikke til­fældet med de “sociale medi­er”. Der er ingen ans­var­shavende redak­tør og Zucker­berg har ikke hyret folk til at skrive for ham. Så vi burde bruge ordet ‘plat­forme’ i stedet, for at fremhæve den forskel. Når man fx støder på opdelin­gen ‘etablerede’ vs. ‘sociale’ medi­er i skoleop­gaver, så nudger man elev­erne til at tro at det er det samme. Det er det ikke !
  3. DR og Poli­tiken er beg­y­n­dt at lave hhv, ‘explain­ers’ og ‘shorts’ 🩳. Sid­st­nævnte er skam ikke bek­læd­nings­gen­stande, men korte video­er. Det tror jeg er godt for at få fat i nogle af de unge, som ikke læs­er lange avis­ar­tik­ler. Der er også unge, som gerne vil fordybe sig, men man skal nok bruge virkemi­dler fra de aso­ciale plat­forme for at få en krog i dem. Ros til Poli­tiken for at kalde det ‘korte videoer’.
  4. Et dan­sk ord for chat­bot kunne være ‘slu­drecha­tol’. 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *