Scribo, ergo sum

Det er ikke så tit at nyhed­er fra gym­nasieklas­seværelset bliv­er tophis­to­rie i tv-nyhed­erne. (Hvor mange gym­nasieelever ved mon egentlig, hvad ‘TVA’ står for?) 

En ung stu­dent ved navn Romeo fortæller stolt, hvor­dan han har fået en cha­tro­bot til at skrive mindst 150 aflev­eringer for sig i gym­nasi­et. Han men­er ikke at have sny­dt, men har blot ‘udnyt­tet de nye mulighed­er’. Det har han sikkert høstet mange likes på.

Mange i skolever­de­nen er bekym­rede over, om vi uddan­ner en gen­er­a­tion, som ikke lær­er at tænke selv. For selvføl­gelig skal vi arbe­jde med de spæn­dende mulighed­er i gen­er­a­tiv kun­stig intel­li­gens, men vi skal da også lære elev­erne at bruge deres HI.

Man kunne ind­vende at det også kræver HI at prompte AI til at skrive en opgave, og det er jo rigtig nok, men det behøver man måske ikke træne på den måde, og det er da for hulen ikke det eneste fremti­dens men­nesker skal kunne?

Hvor­dan laver vi tidss­varende skriveop­gaver i gym­nasi­et? Hvor­dan giv­er vi elev­erne oplevelsen af at komme i flow med at skrive, af at man fak­tisk kan bruge skrivn­ing til at tænke med?

Selv har jeg i denne uge forsøgt mig med en form jeg kaldte ‘skriv­e­fit­ness’ i forsøget på at låne betyd­ning fra kildeom­rådet ‘fysisk træn­ing’. For at blive god til at skrive skal man øve sig. Og det er sundt med fysisk træn­ing. Også indimellem lidt hårdt. Men grundlæggende sundt.

Det blev en mellemt­ing mellem under­vis­ning og prøve. Jeg havde elev­erne fra 8–13:30 og lod dem arbe­jde med et tidligere prøvesæt fra skriftlig eksamen. Jeg lukkede for net­tet og kon­fiskerede tele­fon­er. Jeg tillod at de kunne arbe­jde sam­men, men de skulle skrive og afle­vere indi­vidu­elt . Og de kunne spørge mig under­ve­js. Jeg tillod også at de kunne finde et stille sted på skolen, i en sofa med benene oppe eller i vores nyin­dret­tede ‘læse­hule’.

Det blev nok lidt for frit, for­di jeg tillod smås­nak i klas­seværelset, og det betød at nogle elever, som havde behov for det, ikke fik nok ro. Næste gang vil jeg bare ind­føre klas­seværelset som stillerum og så må man gå ud og sparre med hinan­den eller med mig.

Lige­som det er vigtigt at give elev­erne gode oplevelser med læs­ning, hvor de væl­ger selv, så er det også tilsvarende vigtigt at give dem gode oplevelser med skrivn­ing. At det fak­tisk er til­fredsstil­lende, at man har tænkt noget selv. Og at det kan give mening at genbesøge sin egen tekst og skrive den om. Og at man bedre læs­er kor­rek­tur, når man print­er ud på papir.

Jeg håber ikke at GKI bliv­er tilladt til eksamen i skriftlig dan­sk, i hvert fald ikke hele tiden.

Descartes berømte dic­tum “Cog­i­to, ergo sum” (jeg tænker, der­for er jeg) kunne med fordel mod­erniseres til ‘jeg skriv­er, der­for er jeg’. Hvis vi opgiv­er selvstændig skrivn­ing i gym­nasi­et, så synes jeg vi svigter de kom­mende generationer.