(Tek­sterne er skrevet af lærere på Hern­ing Gym­na­si­um. Jeg læg­ger dem nu offentligt her, for­di de skal bruges til at træne en chatbot.)

DEN ANALYSERENDE ARTIKEL

• Ele­menter: Analyse, for­tolkn­ing, vur­der­ing af tekst (mul­ti­modalt) og eventuel per­spek­tiver­ing: lit­ter­aturhis­torisk, tem­a­tisk eller genremæssigt.
• Mål: Du skal formi­dle din tek­st­forståelse klart for en læs­er, der ikke kender tek­sten i forve­jen og fork­lare (analy­sere) læseren, hvor­dan tek­sten skal forstås (for­tolkn­ing). Gå tæt på tek­sten, citer rel­e­vante pas­sager, og anvend rel­e­vante analy­sekat­e­gori­er. Du skal vise blik for tek­stens hvad, hvor­dan og hvor­for.
• Skrive­han­dlinger:
  • Fork­lare
  • Beskrive
  • Udlægge
  • Doku­mentere
  • Analy­sere
  • For­tolke
  • Vur­dere
  • Per­spek­ti­vere

Tre typer af analy­serende artik­lerFokus på medi­etek­ster­Fokus på lit­terære tek­ster­Fokus på sprog­lige virkemi­dlerDispo­si­tion for analy­serende artikel med MEDIEMÆSSIGT FOKUSOmfangAfs­nit¼‑½ sideIndled­ningIndled­nin­gen er fokuseret, dvs. åbn­er for cen­trale aspek­ter af emnet og for din moti­va­tion. Den gør emnet rel­e­vant, inter­es­sant og ved­k­om­mende for din læser.At indled­nin­gen er vin­klet vil sige, at den præsen­ter­er en for­tolkn­ing­shy­potese. For­tolkn­ing­shy­pote­sen og indled­nin­gen kan du dog først skrive, når du ved, hvor­dan din under­søgelse ender.2–3 siderMidte (se mulige analy­se­be­gre­ber forneden)Brug den/de mediek­lip, som opgaven for­langer, og anvend dan­skfaglig viden til at besvare den beskrevne opgave.Ved hjælp af ned­slag og brug af rel­e­vante analy­se­be­gre­ber skal du fork­lare din læs­er:Hvad klip­pet han­dler om. Du kan eventuelt fork­lare kom­mu­nika­tion­ssi­t­u­a­tio­nen, fx vha. Ciceros pen­ta­gram (afsender, mål­gruppe, kon­tekst (sit­u­a­tion), medie og motiv mm.), eller du kan intro­duc­ere plot­tet eller fortælleren.Hvor­dan klip­pet skal forstås. Opgaven er at analy­sere og for­tolke de virkemi­dler, en instruk­tør bruger til at under­bygge og styrke (dvs. argu­mentere for) sine holdninger/synspunkter i et klip. Dvs. at du skal under­søge, hvilke filmtekniske virkemi­dler der anven­des.Hvor­for klip­pet er udformet, som det er. Fork­lar, hvad effek­ten er af de virkemi­dler, som afsender bruger. Hvor­dan og hvor­for forgår på samme tid (jf. 3‑trinsraketten: 1. ana­lytisk pointe, 2. under­byggende klip, 3. effekt)½ sideAfs­lut­ningOBS! Følg opgavens anvis­ning. Der kan være forskel­ligt fokus.Hvis du bliv­er bedt om at lave en vur­der­ing, kan du overveje:Hvor godt instruk­tøren lykkes med at over­be­vise sine mod­tagere? (ikke efter din mening, men i forhold til målgruppen)Om bru­gen af virkemi­dler pass­er til mod­tagerne – og til afsenderen?Om argu­men­ta­tio­nen hold­er? Dvs. er klip­pets argu­men­ta­tio­nen saglig/vederhæftig/relevant?Lav en afrund­ing til sidst, hvor du eksem­pelvis opsum­mer­er eller peger tilbage på point­er i indled­nin­gen for at lukke artiklen.I afrundin­gen skal du være nuanceret. Vis, at din under­søgelse kun er én af mange mulige uden enty­di­ge svar, og hvor­dan din for­tolkn­ing eventuelt kan gen­drives.Inspi­ra­tion til red­sk­aber­Herun­der kan du finde inspi­ra­tion til forskel­lige red­sk­aber i analy­sen. Husk, at flere af red­sk­aberne kan bruges på tværs af artik­lerne. Dis­po­si­tion for analy­serende artikel med LITTERÆRT FOKUSOmfangAfs­nit¼‑½ sideIndled­ningIndled­nin­gen er fokuseret, dvs. åbn­er for cen­trale aspek­ter af emnet og for din moti­va­tion. Den gør emnet rel­e­vant, inter­es­sant og ved­k­om­mende for din læser.At indled­nin­gen er vin­klet vil sige, at den præsen­ter­er en for­tolkn­ing­shy­potese. For­tolkn­ing­shy­pote­sen og indled­nin­gen kan du dog først skrive, når du ved, hvor­dan din under­søgelse ender.2–3 siderMidte (se mulige analy­se­be­gre­ber forneden)Brug den/de tekst(er) som opgaven for­langer, og anvend dan­skfaglig viden til at besvare den beskrevne opgave.Ved hjælp af tek­stned­slag og brug af rel­e­vante analy­se­be­gre­ber skal du fork­lare din læs­er:Hvad der står i tek­sten (her er det oplagt at skrive et kort resumé af tek­sten).Hvor­dan tek­sten skal forstås. Analyser og for­tolk tek­sten ud fra det fokus (form eller ind­hold), som opgaven angiv­er. Du kan eksem­pelvis starte med mere formelle betragt­ninger om fortælleren (prosa) eller rim/rytme (i digte), hvorefter du bevæger dig fra det konkrete til det mere overordnede. Sørg for at ind­drage betragt­ninger om både form og ind­hold.Hvor­for tek­sten er skrevet, som den er. Fork­lar, hvor­dan tek­sten skal for­tolkes. Hvor­dan og hvor­for forgår på samme tid (jf. 3‑trinsraketten: 1. ana­lytisk pointe, 2. under­byggende citat, 3. fortolkning)Til sidst gives et sam­let bud på forståelsen af tek­sten i for­læn­gelse af dets enkelt­dele. Husk det ana­lytiske fokus.½ sideAfs­lut­ningFølg opgavens anvis­ning. Hvis du bliv­er bedt om at per­spek­ti­vere, kan det være forskel­ligt fokus: Lit­ter­aturhis­torisk, tem­a­tisk og/eller gen­remæs­sigt.Lit­ter­aturhis­torisk: Kan du ind­drage rel­e­vante point­er fra peri­o­den, som kan relateres til tek­sten?Tem­a­tisk: Har du læst andre tek­ster om emnet?Gen­remæs­sigt: Hvilke kende­tegn har eksem­pelvis et digt, en nov­el­le eller roman? Og hvor­dan kom­mer det til udtryk i teksten?I afrundin­gen skal du være nuanceret. Vis, at din under­søgelse kun er én af mange mulige uden enty­di­ge svar, og hvor­dan din for­tolkn­ing eventuelt kan gendrives.Inspiration til red­sk­aber­Herun­der kan du finde inspi­ra­tion til forskel­lige red­sk­aber i analy­sen. Husk, at flere af red­sk­aberne kan bruges på tværs af artik­lerne.Dispo­si­tion for analy­serende artikel med SPROGLIGT FOKUS
OmfangAfs­nit¼‑½ sideIndled­ningIndled­nin­gen er fokuseret, dvs. åbn­er for cen­trale aspek­ter af emnet og for din moti­va­tion. Den gør emnet rel­e­vant, inter­es­sant og ved­k­om­mende for din læser.At indled­nin­gen er vin­klet vil sige, at den præsen­ter­er en for­tolkn­ing­shy­potese. For­tolkn­ing­shy­pote­sen og indled­nin­gen kan du dog først skrive, når du ved, hvor­dan din under­søgelse ender.2–3 siderMidte (se mulige analy­se­be­gre­ber forneden)Brug den/de tekst(er) som opgaven for­langer, og anvend dan­skfaglig viden til at besvare den beskrevne opgave.Ved hjælp af tek­stned­slag og brug af rel­e­vante analy­se­be­gre­ber skal du fork­lare din læs­er:Hvad der står i tek­sten (du kan fork­lare kom­mu­nika­tion­ssi­t­u­a­tio­nen, fx vha. Ciceros pen­ta­gram (afsender, mål­gruppe, kon­tekst (sit­u­a­tion), medie, motiv mm.) Gem sprog­et til næste del:Hvor­dan tek­sten skal forstås. Opgaven er at analy­sere og for­tolke de virkemi­dler, en skribent bruger til at under­bygge og styrke (dvs. argu­mentere for) sine holdninger/synspunkter i en tekst. Dvs. at du skal under­søge, hvad der er cen­tralt for skriben­tens måde at formi­dle på.Hvor­for tek­sten er skrevet, som den er. Fork­lar, hvad effek­ten er af de virkemi­dler, som afsender bruger. Hvor­dan og hvor­for forgår på samme tid (jf. 3‑trinsraketten: 1. ana­lytisk pointe, 2. under­byggende citat, 3. effekt)Til sidst gives et sam­let bud på forståelsen af tek­sten i for­læn­gelse af dets enkelt­dele. Husk det ana­lytiske fokus.½ sideAfs­lut­ningFølg opgavens anvis­ning. Der kan være forskel­ligt fokus. Hvis du bliv­er bedt om at lave en vur­der­ing, kan du overveje:Hvor godt skribenten/skribenterne lykkes med at over­be­vise sin/deres læsere? (ikke efter din mening, men i forhold til målgruppen)Om bru­gen af virkemi­dler pass­er til mod­tager­grup­pen – og til afsenderen?Om argu­men­ta­tio­nen hold­er? Dvs. er argu­men­ta­tio­nen saglig/vederhæftig/relevant?Lav en afrund­ing til sidst, hvor du eksem­pelvis opsum­mer­er eller peger tilbage på point­er i indled­nin­gen for at lukke artiklen.I afrundin­gen skal du være nuanceret. Vis, at din under­søgelse kun er én af mange mulige uden enty­di­ge svar, og hvor­dan din for­tolkn­ing eventuelt kan gen­drives.Inspi­ra­tion til red­sk­aber­Herun­der kan du finde inspi­ra­tion til forskel­lige red­sk­aber i analy­sen. Husk, at flere af red­sk­aberne kan bruges på tværs af artiklerne.

DEN DEBATTERENDE ARTIKEL

• Ele­menter: Under­søgelse og diskus­sion af dan­skfagligt debatemne eller spørgsmål i en tekst (mul­ti­modalt)
• Mål: 1) gen­nem en diskus­sion at gøre din læs­er klogere på et emne og de forskel­lige hold­ninger, man kan have til det og 2) i en mere debat­terende form at argu­mentere for dine hold­ninger og forsøge at over­be­vise din læs­er gen­nem en stærk og vel­gen­nemtænkt argumentation.
• Ind­drag og forhold dig til tek­st­ma­te­ri­alet ved under­ve­js at fork­lare, hvilke syn­spunk­ter og argu­menter der er cen­trale. Ind­drag også andres eller egne syn­spunk­ter, der kan under­støtte din argumentation.
• Skrive­han­dlinger:
  • Argu­mentere
  • Eksem­pli­fi­cere
  • Redegøre
  • Karak­ter­is­tere
  • Diskutere

Dispo­si­tion for den debat­terende artikel
Omfang	Afs­nit
¼‑½ side	Indled­ningIndled­nin­gen er fokuseret, dvs. åbn­er for cen­trale aspek­ter af emnet og for din moti­va­tion. Den gør emnet rel­e­vant, inter­es­sant og ved­k­om­mende for din læser.At indled­nin­gen er vin­klet vil sige, at den præsen­ter­er en for­tolkn­ing­shy­potese. Du skal fx lægge op til den hold­ning, som du giv­er udtryk for senere. For­tolkn­ing­shy­pote­sen og indled­nin­gen kan du dog først skrive, når du ved, hvor­dan din under­søgelse ender.Brug gerne tragt­prin­cip­pet. Start med generelle betragt­ninger, gør dine betragt­ninger mere speci­fikke i forhold til tek­stens kon­tekst, og afs­lut med præsen­ta­tion af tek­sten (skribent, titel, årstal + medie og dato for faktatekster).
2–3 sider	MidteDiskus­sion “Gør din læs­er klogere ved at bel­yse emnet”: Tag udgangspunkt i tek­sterne. Diskuter emnet ved at ind­drage cen­trale hov­edsyn­spunk­ter og argu­menter i tek­sterne. Stil dem op mod hinan­den. Ind­drag herefter andre syn­spunk­ter og forskel­lige vin­kler, man kan anlægge på emnet. Syn­spunk­ter diskuteres ved at prob­lema­tis­ere dem, vise paradokser, under­søge kon­sekvenser og markere uenighed­er. Vis, at du er nuanceret.Argu­men­ta­tion “Over­be­vis din læs­er”: Argu­menter for dine hold­ninger til emnet gen­nem en vel­gen­nemtænkt og stærk argu­men­ta­tion. Brug din egen stemme (anvend gerne vel­doserede retoriske virkemi­dler). Brug gerne jeg, men over­driv ikke bru­gen. Ind­drag eksem­pler, der kan under­støtte din argu­men­ta­tion og dermed over­be­vise din læs­er. Det kan være dine egne syn­spunk­ter, syn­spunk­ter fra en anden tekst, eksem­pler fra aktuelle sager, egne oplevelser og meget andet. Du argu­menter­er med andre ord på et fagligt grundlag.Det kan være svært at man kan adskille diskus­sion og argu­men­ta­tion fra hinan­den, og de to afs­nit må der­for gerne skrives sam­menHuskDu skal altid under­bygge din meninger (sørg for stærke belæg/rygdækning, gerne i form af konkrete eksem­pler og udsagn fra andre, der har forholdt sig til emnet).Se sagen fra flere vin­kler. Gen­driv andres synspunkter.Bliv aldrig bedrev­i­dende og ensporet.
6–8 lin­jer	Afs­lut­ningAfrund­ing af artiklen i forhold til indled­nin­gens åbn­ing af emnet. Mark­er dit eget synspunkt.Byg op til en stærk og over­be­visende slut­sæt­ning, der indram­mer den grundlæggende prob­lem­still­ing (sam­ler op) og din egen hold­ning. BUM!Nuancer indled­nin­gen ved at sam­le op på artiklen og lukke den.

DEN REFLEKTERENDE ARTIKEL

• Ele­menter: Under­søgelse af og reflek­sion over et dan­skfagligt emne eller spørgsmål.
• Mål: Du skal reflek­tere (tænke, overve­je, undre dig) og formi­dle denne reflek­sion, så læseren undr­er sig sam­men med dig. Reflek­sion­erne rum­mer både abstrak­te overve­jelser og konkrete eksem­pler. De konkrete eksem­pler skal dels hentes fra tek­st­ma­te­ri­alet (mul­ti­modalt) og dels fra egne iagt­tagelser, erfaringer og oplevelser.
• Du skal gå i dyb­den med en del af det udlev­erende mate­ri­ale (ikke fuld­stændig analyse), men ind­drage en eller flere vigtige ana­lytiske point­er. Skriv med en per­son­lig stemme, og ind­drag læseren i en form for dialog.

→ Eksem­pel på en god reflek­terende artikel

• Skrive­han­dlinger:
  • under­søge
  • overve­je
  • eksem­pli­fi­cere
  • reflek­tere
  • metare­flek­tere
  • filosofere

Dispo­si­tion for den reflek­terende artikel
Omfang	Afs­nit
¼‑½ side	Indled­ningIndled­nin­gen er fokuseret, dvs. åbn­er for cen­trale aspek­ter af emnet og for din vinkel, og den fanger din læser.Inviter læseren ind i de hov­ed­spor, du ser i emnet. Indled­nin­gen skal afspe­jle, at du selv har sam­men­sat en under­sø­gende tekst om emnet. Mark­er, at du er afsenderen.Brug gerne tragt­prin­cip­pet. Start med generelle betragt­ninger, gør dine betragt­ninger mere speci­fikke i forhold til tek­stens kon­tekst, og afs­lut gerne med præsen­ta­tion af tek­sten (skribent, titel, årstal + medie og dato for fak­tatek­ster). Præsen­ta­tio­nen kan falde senere (sen­est når tek­sterne anvendes).
2–3 sider	MidteHer reflek­ter­er du over ind­hold­et og forsøger at skabe per­spek­tiv på emnet. Ind­drag dan­skfaglig viden. Læg i den forbindelse mærke til, hvad du bliv­er bedt om at reflek­tere over mere specifikt.Dyk også ned i teksten/erne, og præsen­ter deres per­spek­tiv­er eller eksem­pler på sagen (vælg det vigtig­ste ud). Ind­drag rel­e­vante ana­lytiske point­er fra tek­sterne som eksem­pel eller konkre­tis­er­ing (ikke færdig analyse og for­tolkn­ing). Brug eksem­plerne til en mere overord­net reflek­sion efter­føl­gende, dvs. abstraktion.Pointen er nem­lig, at din reflek­terende artikel skal svinge som et pen­dul mellem abstrak­te overve­jelser på den ene side og konkrete eksem­pler på den anden, uden at du når frem til en fast­tøm­ret hold­ning. Du skal ikke diskutere, men reflek­tere, dvs. undre dig og gøre dig selv og din mod­tager klogere på emnet. Struk­turen bliv­er der­for som fil­mens klip­peteknik, hvor du ”sakser” mellem artik­lens dele.Du skal vise, at du kan skrive med en per­son­lig, dial­o­gisk og reflek­terende stemme, der forhold­er sig til både emnet og din egen tanke- og skrive­pro­ces (metare­flek­sion). Udfold dit kreative skrive­po­ten­tiale. Sprog­et skal være lev­ende, rigt og vari­eret, og man skal kunne mærke dig i ordene, og til det kan du bruge retoriske virkemi­dler (kreativt ord­for­råd, sam­men­ligninger, metafor­er, gen­t­agelses­fig­ur­er, mod­sæt­nings­fig­ur­er, humor, ironi, sarkasme, citater, retoriske spørgsmål, dia­log med læseren og meget andet).
6–8 lin­jer	Afs­lut­ningSkriv en sløjfe til indled­nin­genI den reflek­terende må man gerne nå frem til en “åben slut­ning”. Du er ikke nød­vendigvis nået frem til et endeligt svar, men har under­ve­js i skrive­processen gen­nemgået nogle overve­jelser og stil­let nogle spørgsmål til dig selv, som læseren kan reflek­tere videre over.

rbere­dende opgaver / Dansk-historieopgaven*

Dansk-historieopgaven (DHO)

Ind­hold [skjul]

• 1 Dan­sk-his­to­rieop­gaven
  • 1.1 For­mål & mål
  • 1.2 Valg af opgave
  • 1.3 Lit­ter­atursøgn­ing
  • 1.4 Læs­ning er også skrivning
  • 1.5 Opgave­for­mu­lerin­gen
    • 1.5.1 Redegøre
    • 1.5.2 Under­søge
    • 1.5.3 Analy­sere
    • 1.5.4 Sam­men­ligne
    • 1.5.5 Vur­dere
    • 1.5.6 Diskutere
  • 1.6 Pla­giat – kopiering
  • 1.7 Formelle krav
    • 1.7.1 For­side (side 1)
    • 1.7.2 Kort resumé (side 2)
    • 1.7.3 Ind­holds­forteg­nelse (side 3)
    • 1.7.4 Indled­nin­gen
    • 1.7.5 Hov­ed­de­len
    • 1.7.6 Kon­klu­sion (ofte på sin egen side)
    • 1.7.7 Lit­ter­aturlis­ten
    • 1.7.8 Bilag
  • 1.8 Eksem­pel på en opgave
  • 1.9 Video­er om brug af Word

Formål & mål

Dan­sk-his­to­rieop­gaven er en del af et større for­løb med fællesfaglige pro­jek­ter gen­nem gym­nasiefor­lø­bet. Det slut­ter med studieretning­spro­jek­tet (SRP) i 3.g.

Denne opgave er knyt­tet til fagene dan­sk og his­to­rie, og der­for skal du gen­nem dit arbe­jde med et væsentligt fagligt emne inden for de to fag vise, at du selv kan finde og arbe­jde med fagligt lødigt mate­ri­ale, og at du har lært at skrive en større skriftlig opgave.

Når du har aflev­eret opgaven, skal du til en sam­tale med dine lærere i dan­sk og his­to­rie. Her skal du holde et kort oplæg om, hvor­dan du har arbe­jdet fagligt metodisk i begge fag i processen med opgaven. Efter du har aflev­eret opgaven får du to lek­tion­er med instruk­tion i og tid til at lave et talepa­pir til oplægget. Derefter er der en kort sam­tale mellem lær­erne og dig.

Efter sam­tal­en giv­er lær­erne dig feed­back, som du skal bruge til din næste opgave. Denne feed­back skal du skrive ned på et respon­sark og gemme i Lec­tio. Når du har gjort det, får du en karak­ter for din sam­lede præs­ta­tion. Der er tre dele, der bedømmes under ét: opgaven, oplægget og samtalen.

I arbe­jdet med opgaven skal du vise, at du kan:

• komme i gang i med skrive­processen i ordentlig tid, så du ikke kom­mer i tidsnød
• arbe­jd­ede selvstændigt og koncentreret
• søge efter og læse god rel­e­vant baggrundslitteratur

I opgaven skal du vise, at du kan:

• opfylde de formelle krav til en større skriftlig opgave (som beskrevet nedenfor)
• skrive kor­rekt, forståeligt og akademisk
• besvare opgave­for­mu­lerin­gen
• finde din viden rel­e­vante og lødi­ge steder
• bruge dit bag­grunds­ma­te­ri­ale fornuftigt
• ind­drage et passende antal citater i besvarelsen
• skabe en rød tråd i opgaven
• skrive en kon­klu­sion, der kon­klud­er­er ift. hele opgaven

I frem­læggelsen & sam­tal­en skal du vise, at du kan:

• for­mulere dig klart og tydeligt
• frem­lægge de væsentlig­ste point­er om opgaven
• tale om metoderne i dan­sk og historie
• struk­turere din egen frem­læggelse, så du over­hold­er tiden
• indgå i en faglig dialog
• undgå at gå i panik, hvis du ikke umid­del­bart kan svare på lær­erens spørgsmål

Valg af opgave

Dine lærere præsen­ter­er dig for et kat­a­log af opgaver, som du kan vælge imellem. Opgav­erne har tilknyt­ning til under­vis­nin­gen i både dan­sk og his­to­rie og kan være forskel­lige fra klasse til klasse. Dine lærere sæt­ter en frist for valg af opgave.

Litteratursøgning

Når du har val­gt et emne, skal du i gang med at finde mate­ri­ale og læse til opgaven. Du vil få under­vis­ning i lit­ter­atursøgn­ing på Medi­ateket i god tid inden skrivedagene.

Det er en god ide at starte med at skaffe sig et godt overb­lik over emnet ved hjælp af over­sigt­sar­tik­ler og opslagsværker.

På Medi­ateket kan du låne rel­e­vante bøger til at fordybe dig i emnet bl.a. his­to­riebøger, kilde­sam­linger, lit­ter­aturhis­to­rie, analyseme­toder m.m.
Du kan altid få hjælp af bib­liotekaren Christi­na til din litteratursøgning.

Du har adgang til gode søge­bas­er via Medi­atekets web­side på intranet­tet. Disse vil du lære mere om i timen på Medi­ateket. Du kan også bruge Medi­atekets søgeguides til dit emne, så du kom­mer godt i gang med din søgning.

Lev­er­ing fra Hern­ing Bibliotek

Du kan bestille bøger fra Hern­ing Bib­liotek til afhent­ning på gym­nasi­et. Brug Herningbib.dk eller hent app’en Bib­lioteket. Du skal være opret­tet som lån­er på Hern­ing Bib­liotek for at kunne bestille og have Hern­ing Gym­na­si­um som dit afhent­ningsst­ed. Opret dig med MitID her.

Hvis du vil bruge bøger fra andre bib­liotek­er i Dan­mark kan de bestilles hjem på Bibliotek.dk til afhent­ning på Medi­ateket eller dit lokale folke­bib­liotek. Spørg gerne Christi­na om hjælp til at bestille.

Kildekri­tik på internettet

Uanset hvor du søger infor­ma­tion­er, skal du være kri­tisk. Nogle hjemmesider inde­hold­er fork­erte eller kun over­fladiske oplysninger. For at vur­dere en hjemme­sides lødighed bør du være opmærk­som på bl.a. disse forhold:

• Hvem er ans­varlig for websiden?
• Hvad er for­målet med websiden?
• Hvornår er ind­hold­et skrevet eller sidst opdateret?
• Inde­hold­er web­si­den lit­ter­aturhen­vis­ninger, så man kan eftert­jekke dens påstande?
• Stem­mer oplysningerne overens med andre kilder?

Du bliv­er også bedømt på, hvilket mate­ri­ale du væl­ger at bruge til din opgave.

Læsning er også skrivning

Jo mere du læs­er, jo bedre. En opgave der baseres på meget lidt mate­ri­ale og faglig viden vil blive tynd.  Omvendt kan du også bruge for lang tid på at læse noget, som ikke er rel­e­vant. I en skriv­e­time vil du få hjælp til at struk­turere din læse- og skrive­pro­ces.  Du skal være flit­tig med omtanke – at skrive opgave på gym­nasi­et kræver og giv­er dig studiekompetence.

Typisk vil man i starten vek­sle mellem at læse og derefter søge mate­ri­ale igen. Med ny viden opstår nye spørgsmål og nye emne­ord, man kan søge med. Læse- og søge­fasen er vigtig for et godt resul­tat. Du skal reg­ne med at det tager tid, så læg en plan for din læs­ning inden skrivedagene.

Det er en god idé at tage lidt not­er, mens du læs­er. Hvad han­dler tek­sten om – hvilke nye spørgsmål falder dig ind? Det kan være svært at huske bagefter. Du kan måske beg­y­n­de at skrive punkter/emner op, som du gerne vil have med i opgaven. Så er du fak­tisk i gang med din dis­po­si­tion. Tænk på, hvad du lærte i skrivekurset i 1.g om dette.

Opgaveformuleringen

Opgave­for­mu­lerin­gen er en lille tekst med nogle delop­gaver eller del­spørgsmål, som du skal svare på. Den vil anvende nogle typiske opgaveudtryk, som kræver forskel­lige ting af dig. Det er vigtigt, at du forstår, hvad du bliv­er bedt om i opgaven.

Hvad bety­der det at:

Redegøre

Give en ord­net, fork­larende frem­still­ing med egne ord. Redegørelsen kræver mere end en beskriv­else (eller refer­at), for­di du skal vise, at du selv kan struk­turere et stof og vælge de ele­menter ud, som er væsentlige.

Undersøge

Du bestem­mer selv, hvor­dan du vil under­søge en sag, og der kan være mange fak­tor­er, der er relevante.

Analysere

Fore­tage en kri­tisk, metodisk under­søgelse af en tekst, et prob­lem eller af nogle kilder. Analy­sens forud­sæt­ning er, at du kan adskille et prob­lem i en række fak­tor­er eller bestand­dele for at kunne nå frem til en kon­klu­sion. I dan­sk og his­to­rie bruger man forskel­lige værk­tø­jer til analyse af tek­ster, – din faglær­er vil gen­nemgå dem for dig.

Sammenligne

Under­søge lighed­er og forskelle for at kunne nå frem til en konklusion.

Vurdere

Afve­je argu­menters og syn­spunk­ters hold­barhed og rel­e­vans ved en selvstændig fagligt begrun­det still­ing­ta­gen til en prob­lem­still­ing eller en påstand.

Diskutere

Afve­je argu­menters og syn­spunk­ters hold­barhed og rel­e­vans i en ord­net, fagligt fun­deret form. Dette sker ofte ved at sam­men­holde de forhold eller argu­menter, der taler for et syn­spunkt med dem, der taler imod. Man kan også sige det på den måde, at man i en diskus­sion stiller forskel­lige vur­deringer op over for hinanden.

Plagiat – kopiering

Inter­net­tet har gjort det let at finde og kopiere andres tek­ster. Der er selvføl­gelig andre, som har skrevet om dit emne før dig, og det kan være fris­tende at tænke, at “det kan jeg da ikke skrive bedre selv, så det kopier­er jeg lige ind” – men det er alt­så det, vi kalder plagier­ing, og det må man ikke! I værste fald kan det blive opfat­tet som snyd, og man kan blive bortvist fra eksamen (SRP) og være nødt til at vente et år på at blive færdig. Så det er vigtigt, at du lær­er at bruge andres tek­ster korrekt.

For at skrive om fx besæt­telses­ti­den har du måske læst i bogen Dan­mark besat og befri­et og brugt Danmarkshistorien.dk, og dem skal du sørge for at lave  lit­ter­aturhen­vis­ninger til i din opgavetekst. Din lær­er vil fortælle dig om at lave en lit­ter­aturliste i Word under fanen Ref­er­encer.
Se Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet og spørg gerne Christi­na på Medi­ateket om hjælp.

Du må gerne citere kor­tere pas­sager fra andres tek­ster. Når du laver citater, skal du altid huske at markere citat­tek­sten med anførsel­stegn (og indrykke ven­stremar­gen og lave lin­jeskift ved lange citater). Se her hvor­dan du mark­er­er et citat. Husk selvføl­gelig altid at angive kilden til citatteksten.

Det er egentlig meget enkelt: Man må aldrig udgive andres arbe­jde for sit eget. Læseren må aldrig være i tvivl om, hvad der er citat og hvad der er dine ord. Spørg altid din vejled­er, hvis du er i tvivl.

Formelle krav

Opgaven skal være mellem 7–10 sider – ekskl. for­side, resumé, ind­holds­forteg­nelse, illus­tra­tioner, fod­not­er, lit­ter­aturliste og bilag.
En nor­mal­side er ca. 2.400 tegn (inkl. bogstaver, teg­n­sæt­ning og mellem­rum). Dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn. Brug Word til at holde øje med omfanget. Skriv evt. det sam­lede antal anslag på en af de første sider.

Forside (side 1)

For­si­den skal inde­holde titlen på opgaven, navn og klasse. Hele opgave­for­mu­lerin­gen med under­spørgsmål kopieres ind på forsiden.

På for­si­den KAN man desu­den vælge et billede der pass­er til opgavens tema.

Kort resumé (side 2)

Du skal lave et kort resumé. Resuméet er en sam­men­fat­ning af besvarelsens hov­ed­tankegang. Det skal udgøre en menings­fuld hel­hed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet er ikke en indled­ning til opgaven.

Krav:

• Fylder typisk 15–20 linjer
• Inde­hold­er en beskriv­else af opgavens: 
  1. Formål/problemstilling
  2. En kort beskriv­else af det faglige arbe­jde du har lavet for at besvare problemstillingen
  3. Resul­tater og konklusioner
• Inde­hold­er ikke citater eller kildehenvisninger
• Skal skrives i ét afsnit
• Laves først efter opgaven er færdigskrevet
• Plac­eres umid­del­bart før indholdsfortegnelsen.

Indholdsfortegnelse (side 3)

Ind­holds­forteg­nelsen er en liste over over­skrifter på opgavens afs­nit og evt. under­af­s­nit samt side­tal.  Den vis­er dermed den struk­tur, som du har val­gt for opgaven. Du kan nemt ind­sætte en ind­holds­forteg­nelse i Word under fanen Ref­er­encer. Husk at markere dine afs­nit kor­rekt med Typografier.

Indledningen

Indled­nin­gen må gerne hed­de “Indled­ning”.

Præsen­tér her din opgave­for­mu­ler­ing. Angiv hvad hen­sigten er med opgaven, hvor­for emnet er væsentligt, hvad du vil under­søge og hvilken metode du vil anvende. Tænk også på det som en appetitvækker til læseren – hvor­for skal man læse din opgave?

Hoveddelen

Her svar­er du på de forskel­lige del­spørgsmål i opgave­for­mu­lerin­gen. Opde­les i hov­edaf­s­nit og under­af­s­nit. Efter hvert hov­edaf­s­nit kan det være godt at lave en kort delkon­klu­sion og evt. lægge op til næste afs­nit, så opgaven hænger sammen.

Konklusion (ofte på sin egen side)

Det er her, du sam­ler op på alle dine delkon­klu­sion­er og præsen­ter­er din afs­lut­tende hov­ed­kon­klu­sion – dvs. en sam­men­fat­ning af svarene på opgave­for­mu­lerin­gen. Du må ikke skrive nye ting i kon­klu­sio­nen. Hvis du kom­mer i tanke om nye, væsentlige aspek­ter, må du lave flere afs­nit i hoveddelen.

Pas på ikke at gøre den afs­lut­tende kon­klu­sion for kort – den skal være mindst en ½ side. Kon­klu­sio­nen kan også inde­holde en perspektiveringsdel.

Litteraturlisten

Lit­ter­aturlis­ten er en liste over alle de tek­ster og andre kilder, som du har brugt til at skrive opgaven. Hver gang du har hen­tet infor­ma­tion fra en kilde, skal du lave en lit­ter­aturhen­vis­ning inde i din opgavetekst og sætte kilden ind i din lit­ter­aturliste. Du kan oprette lit­ter­aturlis­ten under fanen Ref­er­encer i Word.
Når kilden først er lagt ind i lit­ter­aturlis­ten, er det nemt at hen­vise til den samme kilde flere forskel­lige sted­er i din opgavetekst. Spørg din lær­er om hjælp eller spørg Christi­na på Medi­ateket, som gerne hjælper dig med lit­ter­aturlis­ten. Se også Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet.

Bilag

Et evt. bilag plac­eres altid til sidst i opgaven og inde­hold­er kun upub­liceret mate­ri­ale af større omfang. Det er der­for sjældent, at du skal vedlægge bilag til opgaven.
Du kan fx vedlægge bilag, hvis du har lavet/brugt mate­ri­aler, som ikke er udgivet noget sted. Det kan fx være et inter­view, som du selv har lavet eller en spørgeske­maun­der­søgelse. Da disse oplysninger jo ikke er tilgæn­gelige for læseren med min­dre du vedlæg­ger dem, skal du selv sørge for at lave bilag med dem. Husk at num­merere dine bilag.
NB! Du skal aldrig placere illus­tra­tioner, grafer og tabeller i bilag, da de hør­er hjemme i selve opgaveteksten.

DHO-eksem­pel

I de større skriftlige opgaver, DHO; SRO og SRP skal du løbende lave kilden­hen­vis­ninger og en litteraturliste.

Denne guide er udar­be­jdet efter den inter­na­tionale APA-stan­dard.
P.t. opdateres guiden til APA 7 – dvs. 7. udgave af stan­dar­d­en, som udkom i 2020.
Afvigelser fra stan­dar­d­en forekom­mer i enkelte til­fælde pga. funk­tion­aliteten i Words ref­er­enceværk­tøj.
/Christina Johansen, Medi­ateket – marts 2024

LITTERATURHENVISNINGER

Def­i­n­i­tion
En lit­ter­aturhen­vis­ning er en hen­vis­ning til lit­ter­atur eller andre kilder, som dan­ner grund­lag for opgavens oplysninger og pås­tande.
Hen­vis­nin­gen kan ind­sættes i en fod­note eller i en par­entes i din opgavetekst. De to måder må ikke blandes sam­men i den enkelte opgave.
NB: Kaldes for “citat” i Word selvom, det er en litteraturhenvisning!

For­mål
Det er vigtigt med præ­cis og kor­rekt brug af lit­ter­aturhen­vis­ninger i en opgave. Fejl og man­gler er alvorlige og indgår i bedøm­melsen. Lit­ter­aturhen­vis­ningerne har flere formål:

• Angiv­er hvilke kilder du har brugt i din opgave, og fun­ger­er dermed som støtte, belæg og doku­men­ta­tion for opgavens påstande.
• Giv­er et metodisk og teo­retisk grund­lag, hvilket vis­er at du har fagligt kend­skab til emnet og har brugt de cen­trale tek­ster i opgaven.
• Gør det nemt for læseren at finde og vur­dere oplysninger, citater m.m. ud fra den kon­tekst, som de oprindeligt er skrevet i.
• Bevis på at du ikke har sny­dt og blot kopieret en anden for­fat­ters tekst.
• Hvis du und­lad­er at angive dine kilder, frem­står opgaven som sub­jek­tiv og uvidenskabelig.

NB: Angiv altid dine kilder ellers risik­er­er du, at dit arbe­jde bliv­er opfat­tet som plagiering.

Hvornår indsætter du en henvisning?

• Du skal ind­sætte en lit­ter­aturhen­vis­ning, hver gang du bruger oplysninger fra andre kilder i din opgave
• Hen­vis kun til lit­ter­atur som du har læst
• Lav altid en hen­vis­ning når du ind­sæt­ter direk­te citater
• Hen­vis når du omskriv­er eller ref­er­erer en tekst, som du har læst
• Ind­sæt hen­vis­ninger når du bruger andres analyser, forskn­ingsre­sul­tater, hold­ninger og vur­deringer
• Lav altid en hen­vis­ning når du gen­giv­er facts, fig­ur­er, mod­eller og illus­tra­tioner

– kort sagt: hver gang du har anvendt noget i opgaven, som en anden har produceret

Sådan skal din litteraturhenvisning se ud

NAVN, ÅR, SIDETALFor­fat­terens efter­navn, udgivelsesår, side­talEx: Ander­sen, 2023, s. 37

Henvisninger i fodnoter eller parenteser

Vælg om du vil ind­sætte dine lit­ter­aturhen­vis­ninger i fod­not­er eller i par­enteser inde i din tekst.
Du må ikke bruge begge metoder i den samme opgave.

• Et andet syn­spunkt¹ repræsen­ter­er… (som fod­note)
• Et andet syn­spunkt (Ander­sen, 2023, s. 37) repræsen­ter­er… (med par­entes i opgaveteksten)

Manglende forfatter

Hvis du ikke kan finde en for­fat­ter på en web­side, skal du angive udgiv­eren af web­st­edet i fel­tet Fir­mafor­fat­ter.

Bemærk: Hvis Fir­mafor­fat­ter og Web­st­edets navn er ens, kan du und­lade at udfylde fel­tet Web­st­edets navn.

I de ganske få til­fælde, hvor det ikke er muligt at finde hverken for­fat­ter eller udgiv­er, skal du und­lade at udfylde nogle af fel­terne. Word vil da automa­tisk anvende titlen i lit­ter­aturlis­ten i stedet for for­fat­ter­navnet og anvende den i litteraturhenvisningen/fodnoten.
NB! Overvej grundigt om lit­ter­a­turen er tro­værdig og kan anven­des i din opgave, hvis der man­gler essen­tielle oplysninger såsom for­fat­ter og udgiver!

Manglende årstal

Inde­hold­er kilden ikke et udgivelsesår el. opda­ter­ings­da­to (fx en web­side), skal du ikke ind­sætte et årstal, som du gæt­ter dig frem til. Lad fel­tet stå tomt i Word. Pro­gram­met vil selv ind­sætte forko­r­telsen u.d. = uden dato

Eks. på hen­vis­ning til en web­side uden datoangivelse:

(Hes­sel­dahl, u.d.)

Manglende sidetal

Hvis kilden du hen­vis­er til ikke inde­hold­er side­tal (fx en web­side), så skal du ikke ind­sætte et side­tal, som du gæt­ter dig frem til. Du kan i stedet vælge at til­fø­je over­skriften til det kapi­tel og afs­nit, som du hen­vis­er til.

Eks. på hen­vis­ning til en web­side uden side­tal, hvor der hen­vis­es til et bestemt afsnit:

(Thom­sen & Johansen, 2021, Sådan muter­er viruspartikler )

Eks. på en e‑bog uden side­tal, hvor der hen­vis­es til et bestemt afs­nit i et kapitel:

(Skyds­gaard, 2021, kapi­tel Uhumske byer, afs­nit Smitteskræk)

Ind­sæt over­skrifter ved at klikke på hen­vis­nin­gen, klikke på pil ned og vælge “Kon­vert­er citat til sta­tisk tekst”

Tidsangivelse på film, tv, video & lydbog

Når du hen­vis­er til en film­scene, et tv-klip, videok­lip eller et sted i en lyd­bog, skal du lave en tid­san­givelse fra starten af klip­pet.
Brug mod­ellen time:minut:sekund

(Jensen & Jeppe­sen, 2017, 1:14:20)

Flere kilder i samme henvisning

Hvis du bruger flere forskel­lige kilder til at doku­mentere én pås­tand, anføres de i alfa­betisk række­følge afskilt med semikolon.

(Berg, 2003, s. 54; Peder­sen, 2002, s. 15; Thom­sen, 1996, s. 37)

Hvis du hen­vis­er til flere værk­er af den samme for­fat­ter i en hen­vis­ning, skal de anføres efter årstal

(Clausen, 2001, s. 38; Clausen, 2003, s. 54)

Forkortelsen ibid.

Ibid. er en forko­r­telse af det latinske Ibi­dem som bety­der “på samme sted”. Du kan bruge forko­r­telsen, når du hen­vis­er til det samme sted i en kilde som ved den for­rige henvisning.

¹ (Fibiger & Lütken, 2021, s. 34)
² Ibid.

Fodnoter

Fod­not­er består af korte oplysninger, som ikke skal indgå i opgavetek­sten. Det kan fx være:

• Lit­ter­aturhen­vis­ninger
• Hen­vis­ninger til andre afs­nit i opgavetek­sten: ¹ Se fig­ur 2, s. 6
• Korte uddy­bende fork­laringer. NB! Pas på med denne brug, da det rel­e­vante faglige stof skal stå oppe i opgaveteksten.

Hvor plac­eres fod­noten i opgaveteksten?

Hvis fod­noten hør­er til en enkelt oplysning, sættes den lige efter oplysnin­gen uden mellem­rum, men efter evt. komma.

Vikinge­ti­dens beg­y­n­delse sættes tra­di­tionelt til 793,¹ da vikinger angreb klostret på Lindisfarne.

Hør­er fod­noten til en hel sæt­ning eller et helt afs­nit, sættes den efter punk­tum­met uden mellem­rum.

Vikinge­ti­dens nordiske ekspan­sion uden for hjem­lan­dene havde udviklin­gen af lette, hur­tige og sødygtige skibe som en vigtig teknisk forud­sæt­ning.¹

Hvis du i opgavetek­sten anven­der flere forskel­lige kilder til at skrive et enkelt afs­nit, skal du ind­sætte en ny fod­note, hver gang du bruger en oplysning fra en ny kilde. Læseren må ikke være i tvivl om, hvor de enkelte oplysninger stam­mer fra.

Dan­marks offi­cielle over­gang til kris­ten­dom­men ful­gte først, da Har­ald Blå­tand sen­est 965 lod sig døbe og gjorde dan­erne kristne.¹ Både Ebo og Ans­gar hævd­ede at have skaf­fet kris­ten­dom­men godt ind­pas, og der kan udmær­ket have været en del kristne i Dan­mark før Har­ald Blå­tands dåb.² Trosskiftet synes ikke at have givet anled­ning til kon­flikt mellem repræsen­tan­ter for den gam­le og den nye tro.³

Hvis du til gengæld har fun­det den samme oplysning i flere forskel­lige kilder, og du gerne vil hen­vise til dem alle sam­men, skal du blot lave én fod­note og nævne alle kilderne adskilt af semi­kolon ord­net alfabetisk.

(Berg, 2003, s. 54; Peder­sen, 2002, s. 15; Thom­sen, 1996, s. 37)

NB: Fod­not­er må ikke optræde i overskrifter.

Citater

Et citat er en ordret gen­givelse af noget, der er blevet sagt eller skrevet. Som hov­e­dregel skal hele citatets ord­lyd være iden­tisk med orig­i­nalens. Overvej nøje hvornår det giv­er god mening at citere.

Hvornår bruger man direk­te citat?

• Når du vil kom­mentere på en præ­cis ord­lyd (fx i et lit­terært værk, inter­view, debat o.lign.)
• Når en for­fat­ter har sagt/skrevet noget ram­mende og mindeværdigt
• Når du skal gen­give en præ­cis definition

Korte citater

Korte citater på min­dre end 40 ord ind­sættes i den løbende opgavetekst og mark­eres med anførsel­stegn, så der ikke er tvivl om, hvor de beg­y­n­der og slut­ter. De korte citater er at fore­trække, da citater­ne ikke må fylde for meget i din opgave, som gerne skal frem­stå som et selvstændigt værk.

Hen­ri­ette Lyn­gstrøm, som er arkæolog og lek­tor på Køben­havns Uni­ver­sitet, men­er at “den mest udbredte mis­forståelse om vikinge­ti­den er nok, at vi alle tror, vi ved en hel masse om vikinge­ti­den.“²

NB: Du skal altid huske at lave en lit­ter­aturhen­vis­ning til citatet, så der ikke er tvivl om, hvor det stam­mer fra.

Lange citater

Lange citater på mere end 40 ord skal starte på en ny lin­je og mark­eres med indrykn­ing af ven­stremar­gen. Vær var­som med de lange citater. Det kan ofte betale sig omskrive en tekst med egne ord frem­for at citere læn­gere passager.

Det har altid været et stort mys­teri­um, hvor­for de grøn­landske vikinger forsvandt så plud­seligt. Muligvis blev det kolde kli­ma for meget, men det er dog ikke den fulde fork­lar­ing. Pro­fes­sor i arkæolo­gi Andrew Dug­more siger om den nye under­søgelse at:

Studi­et giv­er os en erk­endelse af, at nord­boerne var virke­lig gode til at bruge land­sk­a­bet omkring sig, og at de var dygtige til at tilpasse sig, mod­sat hvad den gængse myte ellers lyder. Forskn­ing­spro­jek­tet er en land­vin­d­ing og har bibragt os meget ny viden om nord­boernes lev­evilkår på Grønland.³

Ude­ladelser i citatet

Hvis du vil ude­lade en del af citat­tek­sten, skal det mark­eres med 3 punk­tum­mer med mellem­rum imellem hvert punktum.

“Vikinge­ti­dens runeind­skrifter … frem­by­der et sprog, der var fælles for hele Norden.”¹

NB: Ind­sæt aldrig de 3 punk­tom­mer i beg­y­n­delsen eller slut­nin­gen af den citerede tekst. Ude­ladelser skal kun mark­eres, hvis de optræder inde midt i citatteksten.

Til­fø­jelser i citatet

Hvis du vil til­fø­je en oplysning til citat­tek­sten for at tydelig­gøre ind­hold­et, skal til­fø­jelsen angives i en hård par­entes.

“Der var meget sølv i omløb i Eng­land, og de [Svend Tveskæg og andre høvdinge] kom gen­tagne gange og afpressede Eng­land danegæld.”²

NB: Det er tilladt at ændre til stort eller lille beg­y­n­delses­bogstav i citatet samt at til­fø­je et punk­tom til slut­nin­gen af citatet uden at markere ændrin­gen. Dog må det ikke ændre på betyd­nin­gen af citatet.

Figurer, tabeller & illustrationer

Fig­ur­er og tabeller ind­sættes først og fremmest i opgaven for at under­støtte og fremme læs­nin­gen af tek­sten. De kan fx præsen­tere data eller illus­trere en teo­retisk mod­el. Hver gang du ind­sæt­ter en fig­ur, tabel eller anden illus­tra­tion, skal der være et for­mål med den. Du må ikke ind­sætte billed­er blot for deko­ra­tio­nens skyld.

Hvis du selv design­er en fig­ur eller tabel så tænk over:

• hvilket for­mål figuren/tabellen skal opfylde
• hvilke oplysninger der skal medtages
• hvilken form der er bedst til at under­støtte det du vil fremhæve
• ind­sæt over­skrifter på tabelkolon­ner og figurelementer
• figuren/tabellen skal kunne forstås uafhængigt af opgaveteksten
• figuren/tabellen skal ikke gen­t­age oplysninger, der allerede står i opgaveteksten
• und­lad unød­vendi­ge deko­ra­tive elementer

Format

Alle fig­ur­er, tabeller og illus­tra­tioner skal num­mer­eres i opgaven, have en over­skrift og en kort fork­larende note. Du skal også huske at ind­sætte en lit­ter­aturhen­vis­ning til sidst i noten og evt. copy­right-angivelse.
Du skal ikke ind­sætte en fod­note i billedteksten.

Angiv disse ved hver fig­ur eller tabel:

1.	Num­merering (fed tekst)
2.	Over­skrift (kur­siv tekst)
3.	Kort fork­larende note under fig­uren. Indledes med Note.
4.	Lit­ter­aturhen­vis­ning. Indledes med Fra [titel] af [for­fat­ter] …
5.	Evt. copy­right

NB! Husk at du også skal angive kilden til fig­uren på din litteraturliste.

Eks. på fig­ur fra en forskningsartikel

Fig­ur 1

Gen­sk­a­belse af koralrev

Note. Anbe­falinger for gen­sk­a­belse af koral­rev. Fra A roadmap to inte­grat­ing resilience into the prac­tice of coral reef restora­tion af E.C. Shaver m.fl., 2022, Glob­al Change Biol­o­gy, 28(16), 4751–4764. (https://doi.org/10.1111/gcb.16212). Copy­right © 2022 Com­mon­wealth of Australia

Eks. på en tabel fra en webside

Tabel 1

Runesten i de nordiske lande

Lande	Antal
Sverige	2.300
Dan­mark	260
Norge	50

Note. Tabellen angiv­er med cirkatal antal sten med runeind­skrifter fra vikinge­ti­den.
Tilpas­set fra Runesten af L. Imer, 2019, National­museet (https://natmus.dk/runesten).

Num­merering

Anvend altid tabel­lens eller fig­urens num­mer, når du omtaler den i teksten.

• Fig­ur 1 er en mod­el over …
• Det kan ses i tabel 2 at …
• … resul­tater­ne af testen (se tabel 3).

Plac­er­ing i opgaven
Du kan placere dine tabeller og fig­ur­er på 2 måder:

• I opgavetek­sten efter afs­nit­tet, hvor du omtaler den første gang
• På sep­a­rate sider bagerst i opgaven efter litteraturlisten

Sam­men­bland ikke de to, men vælg én af mulighed­erne til din opgave.

Gen­givelse eller tilpas­ning af ind­hold
Du skal vise om tabellen/figuren er nøjagtig gen­givet eller tilpas­set til din opgave.
I noten, som du ind­sæt­ter under tabellen/figuren, skal du før lit­ter­aturhen­vis­nin­gen skrive Fra ved den nøjagtige gen­givelse og Tilpas­set fra, når du har tilpas­set indholdet.

• Fra Viking (s. 42) af J. Var­berg, Gylden­dal, 2019
• Tilpas­set fra Vikingernes liv og fær­den (s. 17) af K. Hjar­dar, Tur­bine, 2017

Copyright

Ved de fleste tabeller, fig­ur­er og illus­tra­tioner skal man navn­give, hvem der har copy­right til dem. Fx når de er udgivet i artik­ler, bøger, rap­porter og på web­sider, – inklu­siv illus­tra­tioner hen­tet fra inter­net­tet såsom fotografi­er, grafik, grafer, kort, mod­eller, screen­shots m.m. I bøger kan man ofte finde en billedliste bagerst i bogen. Du skal placere copy­righ­tan­givelsen til sidst i den fork­larende note efter litteraturhenvisningen.

Almin­delig copy­right kan genk­endes på copy­right­sym­bo­l­et © eller ordet “Copy­right”.
Der kan også blot stå “Foto”, “Kort” eller lign.

• © 2019 Jeanette Var­berg og Gylden­dal A/S
• Copy­right Kim Hjar­dar, 2017
• Foto: ROMU
• Kort og grafik: Mette Plesner

Eks. på billede fra en web­side med almin­delig copyright:

Fig­ur 1

Odin fra Lejre

Note. Fig­uren fra Lejre bær­er kvin­de­typisk bek­læd­ning som kjole og smykker og kan der­for tolkes som gudin­den Fre­ja frem­for guden Odin. Fra Var Odin en kvin­de? af Ó. Ellings­gaard, 2010, Videnskab.dk (https://videnskab.dk/kultur-samfund/var-odin-en-kvinde). Copy­right 2010 Roskilde Muse­um.

Eks. på et kort fra en bog med almin­delig copyright:

Fig­ur 2

Kort over Har­ald Blå­tands borge og nøglebyer

Note. Har­ald Blå­tands ring­borge lå spredt i hele Dan­mark. Fra Viking (s. 425) af J. Var­berg, Gylden­dal, 2019. Copy­right 2019 af Hans Møller, Grafisk Teg­nestue.

Cre­ative Com­mons copy­right kan genk­endes på “Cre­ative Com­mons” eller “CC”. Her er det ofte fuldt tilladt at kopiere, dele og ændre på ind­hold­et, så længe man blot angiv­er den oprindelige kilde og om der er ændret på den. “Pub­lic domain” angiv­er at der ikke nogle copy­rights tilknyt­tet, og man kan frit anvende fig­uren. Husk dog stadig at angive ophavet.

• Cre­ative Com­mons 2015 W. Carter
• Fotograf: Rober­to For­tu­na, Licens: CC BY-SA
• Illus­tr­eret His­to­rie, Pub­lic domain

Eks. på et billede fra en web­side med Cre­ative Com­mons licen­stypen Share­Alike (SA):

Fig­ur 3

Rim­søste­nen

Note. Runesten ved Rim­sø Kirke, Djurs­land. Hele ind­skriften lyder ‘Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin mod­er og … [mod­erens] død er værst for søn­nen.’ Fra National­museets Sam­linger Online af National­museet, 2012 (https://samlinger.natmus.dk/dmr/asset/188993). CC-BY-SA

Forsideillustration

Hvis du væl­ger at ind­sætte en illus­tra­tion på for­si­den af din opgave, bør du angive kilden.
Du kan placere kildehenvisningen:

1. Under illus­tra­tio­nen (se eksem­pel nedenfor)
2. Ned­er­st på side 2 under resumeet

For­sideil­lus­tra­tion: Sagra­da Família [fotografi] af Bernard Gagnon, 2015, Wiki­me­dia Com­mons. (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sagrada_Familia_01.jpg). CC-BY-SA 3.0

Du skal angive:

• Titel + [type] (fx grafik, fotografi, oliema­leri, skulptur)
• Ophav (fx grafik­er, fotograf, kunstner)
• Årstal
• Web­st­ed
• Link
• Evt. copy­right

Hvis illus­tra­tio­nen man­gler oplysninger skrives:

• Uden titel eller en kort beskriv­else anført i skarp par­entes [Sagra­da Família]
• Ukendt fotograf / Ukendt kun­ster el. lign.
• Uden dato

Sagra­da Família [fotografi] af Bernard Gagnon, 2015, Wiki­me­dia Com­mons.
(https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sagrada_Familia_01.jpg). CC-BY-SA 3.0

LITTERATURLISTEN

Def­i­n­i­tion
En lit­ter­aturliste er en liste over den lit­ter­atur, som din opgave byg­ger på, og som du har lavet lit­ter­aturhen­vis­ninger til inde i opgaven.
Kaldes for “bib­li­ografi” i Word.

Ind­hold
Lit­ter­aturlis­ten skal inde­holde alle de kilder, som du ref­er­erer til i din opgave. Omvendt skal alle kilder, som er opført i lit­ter­aturlis­ten også optræde som lit­ter­aturhen­vis­ninger inde i opgaven. Den skal der­for ikke inde­holde lit­ter­atur, som du ikke har brugt til at skrive din opgave.

Du skal være opmærk­som på at oplysningerne i lit­ter­aturlis­ten er kor­rek­te, ellers er det svært for læseren at finde frem til kilderne. Vær meget omhyggelig med at huske alle oplysninger til de forskel­lige kilde­typer.
Oplysningerne vari­er­er fra type til type alt afhængig af om, der er tale om fx bøger, artik­ler, web­sider, video­er osv. Husk punk­tom­mer, kur­sivskrift, par­enteser m.m. på de rette steder.

Hvis du benyt­ter dig af Words ”Ref­er­encer” skal du være påpas­selig med at sætte oplysningerne ind i de rigtige fel­ter. Fejl og man­gler i lit­ter­aturlis­ten indgår i bedøm­melsen af opgaven.

En ref­er­ence i en lit­ter­aturliste består af 4 grundlæggende oplysninger:

1.  Ophav: er ans­varlig for vær­kets indhold

• Jeanette Var­berg (for­fat­ter)
• Kim Hard­er & Veg­ard Vike (2 for­fat­tere til en bog)
• National­museet (en gruppe af for­fat­tere fra en organ­i­sa­tion, myn­dighed, foren­ing, virksomhed)

2. Dato: hvornår vær­ket blev udgivet

• 2021 (årstal)
• 11. okt. 2017 (præ­cis dato)
• 2020, august (år + måned)
• 2019, forår/sommer (år +årstid)
• 2016–2018 (en årrække)

3. Titel: hvad vær­ket kaldes

• Vikingernes liv og fær­den: vikingernes his­to­rie i kort, tekst og billed­er (bog)
• Lære­bog i matem­atik: bind 4 (bog som er en del af et flerbindsværk)

Ved en række kilde­typer til­fø­jes typen i skarpe par­enteser efter titlen fx:

• 100.000 stumper vikingeskibe [Film]
• 5 ting du skal viden om: vikinge­ti­den [Video] (fx YouTube-video)
• Første sværd­hug sæt­ter Kongernes Jelling i gang [Pressemed­delelse]
• Om Yggdrasil og Odins ind­vielse i livets træ [Pod­cast afsnit]

Se flere ved kilde­type­r­ne neden­for bl.a. face­bookop­slag, tweets, fotografi­er m.fl.

4. Udgiv­er: står for vær­kets udgivelse

• Gylden­dal (for­lag)
• Poli­tiken (avis)
• Aktuel Naturv­i­den­skab (tidsskrift)
• Videnskab.dk (web­st­ed)
• Zen­tropa (film­sel­skab)

Lis­ten ordnes alfa­betisk efter for­fat­terens efter­navn
Er der flere for­fat­tere ordnes alfa­betisk efter det først­nævnte forfatternavn.

Hvis der ikke optræder et for­fat­ter- eller organ­i­sa­tion­snavn (fx på en web­side eller et lek­sikon) ordnes i stedet alfa­betisk efter titlen.

En lit­ter­aturliste skal ikke opde­les efter kilde­typer (bøger, artik­ler, web­sider), men optræder som én sam­let alfa­betisk ord­net liste med alle kilder.

Lit­ter­aturlis­ten anbringes bagerst i opgaven.

Kildetyper:

BØGER

 Bog

Efter­navn, For­navn. (År). Titel (udgave). Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Math­ias Per­ri­ton Strand
Titel	Østeu­ropas historie
År	2017
Udgiv­er (for­lag)	Lind­hardt og Ringhof
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Strand, 2017, s. 45)
Lit­ter­aturlis­ten:Strand, M. P. (2017). Østeu­ropas his­to­rie (1. udg.). Lind­hardt og Ringhof.

Bog – 2 forfattere

Efter­navn, For­navn & Efter­navn, For­navn. (År). Titel (udgave). Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter (ind­sæt vha. Redi­ger)	Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd
Titel	Lit­ter­a­turens veje
År	2021
Udgiv­er (for­lag)	Sys­time
Udgave	4.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Fibiger & Lütken, 2021, s. 221)
Lit­ter­aturlis­ten:Fibiger, J., & Lütken, G. (2021). Lit­ter­a­turens veje (4. udg.). Systime.

Bog – 3 eller flere forfattere

Efter­navn, For­navn; Efter­navn, For­navn & Efter­navn, For­navn. (År). Titel (udgave). Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter (ind­sæt vha. Redi­ger)	Carstensen, Jens; Frand­sen, Jes­per; Loren­zen, Esben Wendt; Jør­gensen, Michael;
Titel	MAT STX grundforløb
År	2017
Udgiv­er (for­lag)	Sys­time
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Carstensen, Frand­sen, Loren­zen, & Jør­gensen, 2017, s. 73)
Lit­ter­aturlis­ten:Carstensen, J., Frand­sen, J., Loren­zen, E., & Jør­gensen, M. (2017). MAT STX grund­for­løb (1. udg.). Systime.

Kapitel i en bog

Bruges når bogens enkelte kapitler er skrevet af forskel­lige forfattere.

Efter­navn, For­navn. (År). Kapitlets titel. I: Bogens forfatter/redaktør, Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (kapitlets for­fat­ter)	Thomas Nielsen
Titel (kapitlets titel)	Sund­hed­sp­sykolo­gi
Bogens for­fat­ter (ofte en redaktør)	Thomas Koster & Kim Frand­sen (red.)
Bogens titel	Intro­duk­tion til psykolo­gi: teori, anven­delse, praksis
År	2016
Sider (kapitlets side­tal)	335–376
Udgiv­er (for­lag)	Fry­den­lund
Udgave	3.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Nielsen, 2016, s. 339)
Lit­ter­aturlis­ten:Nielsen, T. (2016). Sund­hed­sp­sykolo­gi. I: T. Koster, & K. Frand­sen (red.), Intro­duk­tion til psykolo­gi: teori, anven­delse, prak­sis (3. udg., s. 335–376). Frydenlund.

Figur i en bog

Efter­navn, for­navn på illus­tra­tor. (År). Fig­urens titel [Fig­ur]. I: Bogens for­fat­ter, Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (illus­tra­tor)	Hen­ning Dalhoff
Titel (fig­urens titel)	Over­sigt over luftve­je [Fig­ur]
Bogens for­fat­ter	Bod­il Blem Bid­strup, Søren Mortensen, Svend Erik Nielsen og Inge Marie Rasmussen
Bogens titel	Fys­i­ologi­bo­gen: den lev­ende krop
År	2011
Sider	47
Udgiv­er (for­lag)	Nucle­us
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Dal­hoff, 2011, s. 47)
Lit­ter­aturlis­ten:Dal­hoff, H. (2011). Over­sigt over luftve­je [Fig­ur]. I: B. B. Bid­strup, S. Mortensen, S. Nielsen, & I. Ras­mussen, Fys­i­ologi­bo­gen: den lev­ende krop (1. udg., s. 47). Nucleus.

E‑bog

Efter­navn, For­navn. (År). Titel (udgave). For­lag. Link/Søgebase
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Morten Arni­ka Skydsgaard
Titel	Fra pest til corona
År	2021
Udgiv­er (for­lag)	Aarhus Uni­ver­sitets­for­lag
Udgave	1.
URL *	https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A61699732
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Hvis e‑bogen man­gler side­tal, angiv da kapi­tel og afs­nit. Omdan fod­noten til sta­tisk tekst for at til­fø­je disse. (Skyds­gaard, 2021, kapi­tel Uhumske byer, afs­nit Smitteskræk)
Lit­ter­aturlis­ten:Skyds­gaard, M. A. (2021). Fra pest til coro­na (1. udg.). Aarhus Uni­ver­sitets­for­lag. Hen­tet fra https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A61699732

* På Mac man­gler fel­tet URL
Du kan løse det sådan her:

1. Opret først din e‑bog med kilde­typen Bog og udfyld alle fel­terne du kan se i ovenstående
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt lin­ket i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Bog før du gemmer

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

iBog fra Systime

Efter­navn, For­navn. (År). Titel. For­lag. Hen­tet fra link
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Carl-Johan Bryld
Titel	Ver­den efter 1914: i dan­sk perspektiv
År	2019
Udgiv­er (for­lag)	Sys­time
URL (link)	https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Da iBøger ikke inde­hold­er side­tal, skal du i stedet for angive side-id eller afs­nits-id Omdan fod­noten til sta­tisk tekst for at til­fø­je disse.(Bryld, 2019, p256)
Lit­ter­aturlis­ten:Bryld, C.-J. (2019). Ver­den efter 1914: i dan­sk per­spek­tiv. Sys­time. Hen­tet fra https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/

Her find­er du side-id:

Se kort video om side-id i iBøger

Nyudgivelse af ældre bog

Fx klas­siske roman­er der genudgives

Efter­navn, For­navn. (Oprindeligt år/bogens år). Titel (udgave). Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Jane Austen
Titel	Stolthed og fordom
År (oprindeligt år/bogens år)	1813/2010
Udgiv­er (for­lag)	Lind­hardt og Ringhof
Udgave	3.
Litteraturhenvisningen/fodnoten: (Austen, 1813/2010, s. 65)
Lit­ter­aturlis­ten:Austen, J. (1813/2010). Stolthed og for­dom (3. udg.). Lind­hardt og Ringhof.

Antikke & klassiske værker

Old­græske og romerske værk­er samt klas­sisk lit­ter­atur som fx Shake­spear­es værker

Efter­navn, For­navn. (oprindeligt år/bogens år). Titel (udgave). (Over­sæt­ter, Ovs.) Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Homer
Titel	Homers Illi­ade på dansk
År (oprindeligt år/bogens år)	ca. 700 f.v.t./1999
Udgiv­er (for­lag)	Gylden­dal
Over­sæt­ter	Otto Steen Due
Udgave	1
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Angiv ikke side­tal men hen­vis til bog, sang og lin­je®. Neden­stående eksem­pel læs­es: sang 1, lin­je 1–7Omdan fod­noten til sta­tisk tekst for at til­fø­je disse.(Homer, ca. 700 f.v.t./1999, I, 1–7 )
Lit­ter­aturlis­ten:Homer. (ca. 700 f.v.t./1999). Homers Illi­ade på dan­sk (1 udg.). (O. S. Due, Ovs.) Gyldendal.

• Benyt forko­r­telsen f.v.t (før vor tid­sreg­n­ing), hvis vær­ket er fra før år nul
• Benyt forko­r­telsen ca. (cir­ka) hvis årstal­let ikke er præcist

Religiøse skrifter

Titel. (År). Forlag.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
Titel	Bibe­len
År	2014
Udgiv­er (for­lag)	Det Danske Bibelselskab
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Angiv ikke side­tal, men hen­vis til forko­r­telsen for skriftets navn, kapi­tel og vers. Neden­stående eksem­pel læs­es: Johannes’ Åben­bar­ing kapi­tel 6, vers 7–8Klik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je skrift­st­edet.(Bibe­len, 2014, Åb 6,7–8)
Lit­ter­aturlis­ten:Bibe­len. (2014). Det Danske Bibelselskab.

Novelle i en novellesamling

Efter­navn, For­navn. (År). Nov­el­lens titel. I: Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter	Naja Marie Aidt
Titel (nov­el­lens titel)	Bryllup­sre­jse
Bogens titel	Bavian: nov­el­ler
År	2006
Sider (nov­el­lens sidetal)	33–48
Udgiv­er (for­lag)	Gylden­dal
Udgave	4.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Aidt, 2006, s. 40)
Lit­ter­aturlis­ten:Aidt, N. M. (2006). Bryllup­sre­jse. I: Bavian: nov­el­ler (4. udg., s. 33–48). Gyldendal.

Digt i en digtsamling

Efter­navn, For­navn. (År). Digtets titel. I: Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter	Yahya Has­san
Titel  (digtets titel)	Barn­dom
Bogens titel	Yahya Has­san: digte
År	2013
Sider (digtets side­tal)	5–6
Udgiv­er (for­lag)	Gylden­dal
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Has­san, 2013, s. 5, 1–5)
Lit­ter­aturlis­ten:Has­san, Y. (2013). Barn­dom. I: Yahya Has­san: digte (1. udg., s. 5–6). Gyldendal.

Tekst i en antologi

Antolo­gi = sam­ling af udval­gte tek­ster fx vedr. et bestemt tema eller en lit­terær periode

Efter­navn, for­navn. (Kildes år/bogens år). Tek­stens titel. I: Efter­navn, for­navn på bogens redak­tør, Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter	Thoma­sine Gyllembourg
Titel	Den lille Karen
Bogens for­fat­ter (evt. redak­tør)	Poul Rahelt (red.)
Bogens titel	Den roman­tiske realisme
År (tek­stens år / bogens år)	1830/2005
Sider (tek­stens sidetal)	72–86
Udgiv­er (for­lag)	RAHELT
Udgave	1. udgave
Litteraturhenvisningen/fodnoten: (Gyllem­bourg, 1830/2005, s. 74)
Lit­ter­aturlis­ten:Gyllem­bourg, T. (1830/2005). Den lille Karen. I P. Rahelt (red.), Den roman­tiske real­isme (1. udg., s. 72–86). RAHELT.

Historisk kilde i en bog

Efter­navn, For­navn. (Kildens år/bogens år). Kildens titel. I: Bogens for­fat­ter, Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter	Ger­da Bekker Iserhorst
Titel	Dag­bog fra besættelsen
Bogens for­fat­ter	Peter Fred­erik­sen
Bogens titel	Dan­mark besat og befriet
År (kildens år / bogens år)	1940–1943/2000
Sider (kildens side­tal)	86–99
Udgiv­er (for­lag)	Sys­time
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Iser­horst, 1940–1943/2000, s. 88)
Lit­ter­aturlis­ten:Iser­horst, G. B. (1940–1943/2000). Dag­bog fra besæt­telsen. I P. Fred­erik­sen, Dan­mark besat og befri­et (1. udg., s. 86–99). Systime.

Node i en bog 

Efter­navn, For­navn (funk­tion). (Oprindeligt år/bogens år). Nodens titel. I: Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (nodens ophav) *	Karl Mann (tek­st­for­fat­ter & kom­pon­ist) & Dave Appell (kom­pon­ist)
Titel (nodens titel)	Let’s twist again
Bogens for­fat­ter (evt. redak­tør)	Mark Philips (red.)
Bogens titel	The most request­ed songs of the ’60s
År (oprindeligt år/bogens år)	1961/2013
Sider (nodens side­tal)	162–163
Udgiv­er (for­lag)	Cher­ry Lane
Udgave	1.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Mann & Appell, 1961/2013, s. 162–163)
Lit­ter­aturlis­ten:Mann, K. (tek­st­for­fat­ter & kom­pon­ist), & Appel, D. (kom­pon­ist). (1961/2013). Let’s twist again. I: The most request­ed songs of the ’60s (1. udg., s. 162–163). Cher­ry Lane.

* NB! Du skal anføre hvem der er kom­pon­ist og tek­st­for­fat­ter i en par­entes efter navnet.

Billede/kunstværk i en bog

Efter­navn, For­navn på kun­st­ner. (Vær­kets år/bogens år). Vær­kets titel. I: Bogens for­fat­ter, Bogens titel (udgave, side­tal). Forlag.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (kun­st­ner)	Edward Munch
Titel (vær­kets titel)	Skriget
Bogens for­fat­ter	E.H. Gom­brich
Bogens titel	Kun­stens historie
År ( år/bogens år)	1893/2007
Sider	565
Udgiv­er(for­lag)	Gylden­dal
Udgave	6.
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Munch, 1893/2007, s. 565)
Lit­ter­aturlis­ten:Munch, E. (1893/2007). Skriget. I: E. Gom­brich, Kun­stens his­to­rie (6. udg., s. 565). Gylden­dal.

ARTIKLER

Avisartikel

Efter­navn, for­navn. (Dag, måned, år). Artik­lens titel. Avisens navn, sek­tion, side­tal.
Kilde­type i Word: Artikel i mag­a­sin (Win­dows) Artikel i avis (Mac)	Eksem­pel:
For­fat­ter	Bo Lundgaard
Titel	Hern­ing Gym­na­si­um blev blokeret
Navn på mag­a­sin (avisens navn, sektion)	Hern­ing Folke­blad, sek­tion 1
År	2015
Måned	okto­ber
Dag	29
Sider	s. 3
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Lundgaard, 2015, s. 3)
Lit­ter­aturlis­tenLundgaard, B. (29. okto­ber 2015). Hern­ing Gym­na­si­um blev blok­eret. Hern­ing Folke­blad, sek­tion 1, s. 3.

NB: Hvis sek­tion eller side­tal man­gler ude­lades oplysningen

Artikel fra webavis

Efter­navn, for­navn. (Dag, måned, år). Artik­lens titel. Avisens navn: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter	Mag­nus Bredsdorff
Navn på web­side (artikels titel)	Bredt poli­tisk pres for at naturen får sin egen lov
Web­st­edets navn (avisens navn)	Poli­tiken
År	2022
Måned	novem­ber
Dag	29
URL	https://politiken.dk/indland/art9102510/Bredt-politisk-pres-for-at-naturen‑f%C3%A5r-sin-egen-lov
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Breds­dorff, 2022)
Lit­ter­aturlis­ten:Breds­dorff, M. (29. novem­ber 2022). Bredt poli­tisk pres for at naturen får sin egen lov. Hen­tet fra Poli­tiken: https://politiken.dk/indland/art9102510/ Bredt-politisk-pres-for-at-naturen‑f%C3%A5r-sin-egen-lov

Tidsskriftsartikel

Efter­navn, for­navn. (År). Artik­lens titel. Tidsskriftets navn, årgang (nr.), sidetal.
Kilde­type i Word: Artikel i tidsskrift	Eksem­pel:
For­fat­ter	Ditte Thom­sen, Jonas Elm, Merete Bilde & Mar­i­anne Glasius
Titel	Fra duften af gran til luft­bårne nanopartikler
Navn på tidsskrift	Dan­sk Kemi
År	2021
Sider	16–19
Bind (årgang/volume)	102
Nr.	6
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Thom­sen, Elm, Bilde, & Gla­sius, 2021, s. 18)
Lit­ter­aturlis­ten:Thom­sen, D., Elm, J., Bilde, M., & Gla­sius, M. (2021). Fra duften af gran til luft­bårne nanopar­tik­ler. Dan­sk Kemi, 102(6), s. 16–19.

NB: Hvis årgang, nr. eller side­tal man­gler ude­lades oplysningen.

Tidsskriftsartikel fra websted

Efter­navn, for­navn. (Årstal). Artik­lens titel. Tidsskriftets navn, årgang (nr.). Link
Kilde­type i Word: Artikel i tidsskrift	Eksem­pel:
For­fat­ter	Michael Bang Petersen & Alexan­der Bor
Titel	Had i poli­tiske debat­ter online og offline: hvem står for hadet – og hvem ram­mer hadet?
Navn på tidsskrift	Polit­i­ca
År	2022
Sider	111–128
Bind (årgang/volume)	54
Nr.	2
URL*	https://tidsskrift.dk/politica/issue/view/9670/1669
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Petersen & Bor, 2022, s. 112)
Lit­ter­aturlis­ten:Petersen, M. B., & Bor, A. (2022). Had i poli­tiske debat­ter online og offline: hvem står for hadet – og hvem ram­mer hadet? Polit­i­ca, 54(2), s. 111–128. Hen­tet fra https://tidsskrift.dk/politica/issue/view/9670/1669

NB: Hvis årgang, nr. eller side­tal man­gler ude­lades oplysningen.

* På Mac man­gler fel­tet URL ved kilde­typen Artikel i tidsskrift
Du kan til­fø­je URL’en ved at gøre følgende:

1. Opret først din kilde med kilde­typen Artikel i tidsskrift og udfyld alle fel­terne du kan se i ovenstående
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt navnet på søge­basen i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Artikel i tidsskrift før du gemmer!

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

Forskningsartikel

For­fat­ter. (År). Artik­lens titel. Tidsskrift, årgang(nr.), side­tal. DOI
Kilde­type i Word: Artikel i tidsskrift	Eksem­pel:
For­fat­ter	JuOae Chang, Rho‑Eun Lee & Won­sik Lee
Titel	A pur­suit of Staphy­lo­coc­cus aureus con­tin­ues: a role of persister
Navn på tidsskrift	Archives of Phar­ma­cal Research
År	2020
Sider	630–638
Bind (Årgang = volume)	43
Nr.	6
DOI *	https://doi.org/10.1007/s12272-020–01246‑x
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Chang, Lee, & Lee, 2020)
Lit­ter­aturlis­ten:Chang, J., Lee, R.‑E., & Lee, W. (2020). A pur­suit of Staphy­lo­coc­cus aureus con­tin­ues: a role of per­sis­ter. Archives of Phar­ma­cal Research, 43(6), s. 630–638. doi:https://doi.org/10.1007/s12272-020–01246‑x

Sådan læs­er du en ref­er­ence til en forskningsartikel:

For­fat­ter. (År). Artik­lens titel. Tidsskrift, årgang(nr.), side­tal. DOI Eks: Chang, J., Lee, R.‑E., & Lee, W. (2020). A pur­suit of Staphy­lo­coc­cus aureus con­tin­ues: a role of per­sis­ter. Archives of Phar­ma­cal Research,43(6), 630–638. doi:https://doi.org/10.1007/s12272-020–01246‑x

NB: Hvis årgang, nr. eller side­tal man­gler ude­lades oplysningen.

* DOI = Dig­i­tal Object Iden­ti­fi­er er et unikt og per­ma­nent link til artik­lens plac­er­ing online

På Mac man­gler fel­tet DOI – gør i stedet for således:

1. Opret først din kilde med kilde­typen Artikel i tidsskrift og udfyld alle felterne
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt DOI i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Artikel i tidsskrift før du gemmer!

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

INTERNETTET

Webside

Efter­navn, For­navn. (Dato). Titel. Hen­tet dato fra Web­st­edets navn: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Firmaforfatter	Stef­fen Ped­er­sen Øberg
Navn på web­side (artik­lens titel)	Musik virk­er mod stress og angst
Web­st­edets navn (hjemmes­i­den)	Videnskab.dk
År * (udgivelsesdato/seneste opda­ter­ing)	2013
Måned	april
Dag	16
URL	videnskab.dk/krop-sundhed/musik-virker-mod-stress-og-angst
År læst **	2022
Måned læst	jan­u­ar
Dag læst	30
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Øberg, 2013)
Lit­ter­aturlis­ten:Øberg, S. P. (16. april 2013). Musik virk­er mod stress og angst. Hen­tet 30. jan­u­ar 2017 fra Videnskab.dk: videnskab.dk/krop-sundhed/musik-virker-mod-stress-og-angst

* Man­gler web­si­den udgivelses­da­to eller opda­ter­ings­da­to skal fel­terne År, Måned og Dag stå tomme. Da udfyldes kun År læst, Måned læst og Dag læst.

** År læst, Måned læst og Dag læst udfyldes altid ved web­sider, hvor ind­hold­et kan tænkes at blive ændret/opdateret, samt hvis du ikke kan finde en udgivelses­da­to eller opdateringsdato.

Rapport/undersøgelse

Efter­navn, Fornavn/Firmaforfatter. (År). Titel. Udgiv­er. Hen­tet fra link
Kilde­type i Word: Rapport	Eksem­pel:
For­fat­ter  /Firmaforfatter	Kul­tur­min­is­teri­et
Titel	Inter­net­brug og sociale medi­er 2021
År	2021
Udgiv­er	NB: Kan ude­lades hvis iden­tisk med Fir­mafor­fat­ter, hvilket er til­fældet her
URL *	https://mediernesudvikling.kum.dk/2021/internetbrug-og-sociale-medier/
Litteraturhenvisningen/fodnoten: (Kul­tur­min­is­teri­et, 2021, s. 7)
Lit­ter­aturlis­ten:Kul­tur­min­is­teri­et. (2021). Inter­net­brug og sociale medi­er 2021. Hen­tet fra https://mediernesudvikling.kum.dk/2021/internetbrug-og-sociale-medier/

* På Mac man­gler fel­tet URL
Du kan løse det sådan her:

1. Opret først din kilde med kilde­typen Rap­port og udfyld alle fel­terne du kan se i ovenstående
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt lin­ket i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Rap­port før du gemmer

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

Kapitel i en rapport/undersøgelse

Bruges når rap­portens enkelte kapitler er skrevet af forskel­lige forfattere.

Efter­navn, For­navn. (År). Kapitlets titel. I: Rap­portens redak­tør, Rap­portens titel (udgave, kapitlets side­tal). Udgiv­er. Hen­tet fra: Link
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (kapitlets for­fat­ter)	Niels Ulrik Sørensen, Jens Chris­t­ian Nielsen & Martha Nina Osmec
Titel (kapitlets titel)	Unge og ensomhed
Bogens for­fat­ter (ofte en redaktør)	NB: Und­lades hvis ens med kapitlets for­fat­ter, hvilket er til­fældet her
Bogens titel (rap­portens titel)	Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mis­trivsel i tal
År	2010
Sider (kapitlets side­tal)	63–86
Udgiv­er	Cen­ter for ungdomsforskning
URL *	https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Sørensen, Nielsen & Osmec, 2010, s. 65)
Lit­ter­aturlis­ten:Sørensen, N., Nielsen, J., & Osmec, M. (2010). Unge og ensomhed. I: Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mis­trivsel i tal (s. 63–86). Cen­ter for ung­doms­forskn­ing. Hen­tet fra https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx

* På Mac man­gler fel­tet URL
Du kan løse det sådan her:

1. Opret først din kilde med kilde­typen Afs­nit i bogen og udfyld alle fel­terne du kan se i ovenstående
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt lin­ket i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Afs­nit i bogen før du gemmer

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

Video på en webside

Navn på ophav. (Dato). Titel [Video]. Web­st­edets navn. Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Firmaforfatter	Nat­ur­al His­to­ry Museum
Navn på web­side (titel på video) + [Video]	Why are coral reefs so impor­tant? [Video]
Web­st­edets navn	NB: Kan ude­lades hvis iden­tisk med Fir­mafor­fat­ter, hvilket er til­fældet her
År	2015
Måned	juli
Dag	23
URL	https://www.nhm.ac.uk/discover/quick-questions/why-are-coral-reefs-important.html
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Nat­ur­al His­to­ry Muse­um, 2015)
Lit­ter­aturlis­tenNat­ur­al His­to­ry Muse­um. (23. juli 2015). Why are coral reefs so impor­tant? [Video]. Hen­tet fra https://www.nhm.ac.uk/discover/quick-questions/why-are-coral-reefs-important.html

NB: Du skal huske at til­fø­je [Video] efter titlen

Historisk kilde på en webside

Kildens ophav. (Kildens år/websidens år). Titel [Kilde­type]. Web­st­edets navn. Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Fir­mafor­fat­ter (ophav)	Johannes G. Sørensen
Navn på web­side (kildens titel) *	Befrielses­bud­sk­a­bet, 4. maj 1945 [Erk­læring]
Web­st­edets navn (hjemmes­i­den)	Danmarkshistorien.dk
År (kildens år/websidens år)	1945/2016
URL	https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ befrielses­bud­sk­a­bet-4-maj-1945
I lit­ter­aturlis­ten:(Sørensen, 1945/2016)
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Sørensen, J. G. (1945/2016). Befrielses­bud­sk­a­bet, 4. maj 1945 [Erk­læring]. Hen­tet fra Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/befrielsesbudskabet-4-maj-1945

* Hvis kilden ikke har en titel, skal du selv for­mulere en kort beskriv­else og anføre den i skarpe parenteser:

• [Agnes Gads dag­bog, 18. april 1864]

PDF-fil fra en webside

Efter­navn, For­navn. (Dato). Titel. Hen­tet fra Web­st­edets navn: Link
Kilde­type i Word: Doku­ment fra websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Firmaforfatter	Jacob Allerel­li, Jette Ref­strup & Morten Storm Andersen
Navn på web­side (titel på PDF-fil)	Numerisk løs­ning af SIR-modellen
Web­st­edets navn (hjemmes­i­den)	Danske Sci­ence Gymnasier
År	2017
Måned	marts
Dag	1
URL	https://science-gym.dk/mat/20162017.htm
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Allerel­li, Ref­strup, & Ander­sen, 2017, s. 1)
Lit­ter­aturlis­ten:Allerel­li, J., Ref­strup, J., & Ander­sen, M. S. (1. marts 2017). Numerisk løs­ning af SIR-mod­ellen. Hen­tet fra Danske Sci­ence Gym­nasi­er: https://science-gym.dk/mat/20162017.htm

Figur fra en bog på en webside

Efter­navn, for­navn på illus­tra­tor. (Bogens årstal). Fig­urens titel [Fig­ur]. I: Bogens for­fat­ter, Bogens titel (udgave). For­lag. Hen­tet fra: link
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
For­fat­ter (illus­tra­tor)	Hen­ning Dalhoff
Titel (fig­urens titel)	Infek­tions­for­løb med influen­za­virus [Fig­ur]
Bogens for­fat­ter	Bod­il Blem Bid­strup, Søren Mortensen, Svend Erik Nielsen & Inge Marie Rasmussen
Bogens titel	Fys­i­ologi­bo­gen
År	2016
Udgiv­er (for­lag)	Nucle­us
Udgave	2.
URL	https://www.nucleus.dk/component/productfiguremanager/ figuregroup/?id=43:Figurer%201–30
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Dal­hoff, 2016)
Lit­ter­aturlis­ten:Dal­hoff, H. (2016). Infek­tions­for­løb med influen­za­virus [Fig­ur]. I: B. B. Bid­strup, S. Mortensen, S. Nielsen, & I. Ras­mussen, Fys­i­ologi­bo­gen (2. udg.). Nucle­us. Hen­tet fra: https://www.nucleus.dk/component/productfiguremanager/figuregroup/?id=43:Figurer%201–30

SOCIALE MEDIER

YouTube

Efter­navn, For­navn. (År, måned, dag). Titel [Video]. Hen­tet fra YouTube: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Fir­mafor­fat­ter (den person/organisation som uploader videoen!)	The Nature Conservancy
Navn på web­side (titel på video) + [Video]	Rais­ing coral babies – how the next gen­er­a­tion is bring­ing new life to coral reefs [Video]
Web­st­edets navn	YouTube
År (dato for upload)	2020
Måned	feb­ru­ar
Dag	18
URL	https://youtu.be/AjILHXfTaRQ
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Højrek­lik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je tidsstem­pel(The Nature Con­ser­van­cy, 2020, 00:02:24)
Lit­ter­aturlis­ten:The Nature Con­ser­van­cy. (18. feb­ru­ar 2020). Rais­ing coral babies – how the next gen­er­a­tion is bring­ing new life to coral reefs [Video]. Hen­tet fra YouTube: https://youtu.be/AjILHXfTaRQ

NB: Du skal huske at til­fø­je [Video] efter titlen

Facebook-opslag

Efter­navn, For­navn. (Dato). Opslagets første 20 ord [Foto/video/link ved­hæftet]. Hen­tet fra Face­book: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Firmaforfatter	Mette Fred­erik­sen
Navn på web­side (Opslagets første 20 ord) + [evt. Foto/video/link vedhæftet]	Der er et stort og akut behov for hjælp til det ukrainske folk. Flere lever uden adgang til rent drikke­vand… [Foto vedhæftet]
Web­st­edets navn	Face­book
År	2023
Måned	marts
Dag	15
URL	https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/posts/ pfbid0Zwrjm4d4qy2LJp8sg4fEEkm9dfwY6UYPUZnw xSc2FJhpLuWSysoddCm6JGvvm7nbl
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Fred­erik­sen, 2023)
Lit­ter­aturlis­ten:Fred­erik­sen, M. (15. marts 2023). Der er et stort og akut behov for hjælp til det ukrainske folk. Flere lever uden adgang til rent drikke­vand… [Foto ved­hæftet]. Hen­tet fra Face­book:  https://www.facebook.com/mettefrederiksen.dk/posts/ pfbid0Zwrjm4d4qy2LJp8sg4fEEkm9dfwY6UYPUZnwxSc2FJhpLuWSysoddCm6JGvvm7nbl

LindkedIn-profil

Efter­navn, For­navn. (u.d.).  Om [LinkedIn-pro­fil]. Hen­tet dato fra LinkedIn: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter / Firmaforfatter	Kris­t­ian Schønning
Navn på webside	Om [LinkedIn-pro­fil]
Web­st­edets navn	LinkedIn
År læst	2023
Måned læst	marts
Dag læst	20
URL	https://dk.linkedin.com/in/kristian-sch%C3%B8nning-b1739935?original_referer=
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Schøn­ning, u.d.)
Lit­ter­aturlis­tenSchøn­ning, K. (u.d.). Om [LinkedIn-pro­fil]. Hen­tet 20. marts 2023 fra LinkedIn: https://dk.linkedin.com/in/kristian-sch%C3%B8nning-b1739935?original_referer=

NB: Der find­es ingen udgivelses­da­to, der­for skal man ikke udfylde år, måned & dag, men der­i­mod angive år læst, måned læst & dag læst, da ind­hold­et kan ændres over tid. (U.d. = uden dato)

Se flere eksem­pler: LinkedIn Ref­er­ences

Twitter-opslag

Efter­navn, For­navn. (Dato). Opslagets første 20 ord [Foto/video/link ved­hæftet] [Tweet]. Hen­tet fra Twit­ter: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
Fir­mafor­fat­ter	Naturhis­torisk Muse­um Aarhus [@Naturhistorisk]
Navn på web­side (Opslagets første 20 ord) +  [evt. Foto/video/link vedhæftet][Tweet]	Radio­fonisk fos­sil-guld på @DRostjylland her til mor­gen. Anled­nin­gen var åbnin­gen af museets nye udstill­ing med fos­siler i ver­den­sklasse, og det [Video ved­hæftet] [Tweet]
Web­st­edets navn	Twit­ter
År	2023
Måned	marts
Dag	10
URL	https://twitter.com/Naturhistorisk/status/1634168156682874881?s=20
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Naturhis­torisk Muse­um Aarhus, 2023)
Lit­ter­aturlis­ten:Naturhis­torisk Muse­um Aarhus [@Naturhistorisk]. (10. marts 2023). Radio­fonisk fos­sil-guld på @DRostjylland her til mor­gen. Anled­nin­gen var åbnin­gen af museets nye udstill­ing med fos­siler i ver­den­sklasse, og det [Video ved­hæftet] [Tweet]. Hen­tet fra Twit­ter: https://twitter.com/Naturhistorisk/status/1634168156682874881?s=20

Se flere eksem­pler: Twit­ter References

Blogindlæg

Efter­navn, for­navn. (Dato). Titel på blogindlæg. Hen­tet fra Bloggens navn: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter	Rikke Drey­er
Navn på web­side (blogindlæg)	Danskerne stemte med det grønne hjerte
Web­st­edets navn (bloggens navn)	Miljømærkn­ing Danmark
År	2021
Måned	decem­ber
Dag	6
URL	https://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/nyheder/2021/12/blog-danskerne-stemte-med-det-groenne-hjerte
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Drey­er, 2021)
Lit­ter­aturlis­ten:Drey­er, R. (6. decem­ber 2021). Danskerne stemte med det grønne hjerte. Hen­tet fra Miljømærkn­ing Dan­mark: https://www.ecolabel.dk/da/aktuelt/nyheder/2021/12/blog-danskerne-stemte-med-det-groenne-hjerte

FILM & TV

Film

Efter­navn, For­navn (Instruk­tør). (År). Titel [Film]. Film­sel­skab.
Kilde­type i Word: Film	Eksem­pel:
Titel	Druk
Instruk­tør *	Thomas Vin­ter­berg
Dis­trib­utør (film­sel­skab)	Zen­tropa
År	2020
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Højrek­lik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je tidsstem­pel(Vin­ter­berg, 2020, 01:16:23)
Lit­ter­aturlis­ten:Vin­ter­berg, T. (Instruk­tør). (2020). Druk [Film]. Zentropa.

* Hvis der ikke find­es oplysninger på instruk­tør udfyldes fel­tet for pro­duc­er i stedet

Se mere på APA Style: Film or Movie

Tv-udsendelse

Bruges når du hen­vis­er til et enkelt­stående tv-pro­gram fx en tv-doku­men­tar, nyhed­sud­sendelse o.lign.

Ophav (Rolle). (Dato). Titel [Tv-udsendelse]. Pro­duk­tion­s­sel­skab.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
Fir­mafor­fat­ter + (Rolle) fx vært, tilret­telæg­ger, instruktør	Jensen, L.L. (Tilret­telæg­ger) & Jeppe­sen, M. (Vært)
Titel + [Tv-udsendelse]	Hængt ud på net­tet [Tv-udsendelse]
År (udsendelses­da­to)	21. august 2017
Udgiv­er	DR2
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Klik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je tidsstem­pel + fjerne ophavets rolle samt måned og dag (Jensen & Jeppe­sen, 2017, 00:15:23)
Lit­ter­aturlis­ten:Jensen, L.L. (Tilret­telæg­ger) & Jeppe­sen, M. (Vært). (21. august 2017). Hængt ud på net­tet [Tv-udsendelse]. DR2.

Tv-serie

Bruges når du hen­vis­er til en tv-serie som en helhed.

Efter­navn, For­navn (Pro­duc­er). (År). Titel [Tv-serie]. Pro­duk­tion­s­sel­skab.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
Fir­mafor­fat­ter + (Pro­duc­er)	Brokaw, C. & Nichols, M. (Pro­duc­ere)
Titel + [Tv-serie]	Angels in Amer­i­ca [Tv-serie]
År	2003
Udgiv­er	Avenue Pic­tures; HBO Films ; Panora­ma Films
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Klik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at fjerne ophavets rolle(Brokaw & Nichols, 2003)
Lit­ter­aturlis­ten:Brokaw, C. & Nichols, M. (Pro­duc­ere). (2003). Angels in Amer­i­ca [Tv-serie]. Avenue Pic­tures; HBO Films ; Panora­ma Films.

• Du skal ikke angive en instruk­tør, når du hen­vis­er til en tv-serie som en helhed
• Hvis tv-serien blev udgivet over en årrække angives dette således: 2020–2022
• Ved mere end et pro­duk­tion­s­sel­skab angives disse med semi­kolon imellem hvert: Avenue Pic­tures; HBO Films ; Panora­ma Films

Se mere på APA Style: TV Series

Afsnit i tv-serie

Bruges når du hen­vis­er til et enkelt afs­nit i en tv-serie.

Efter­navn, For­navn (Manuskript­for­fat­ter) & Efter­navn, For­navn (Instruk­tør). (År). Titel (Sæson, afs­nit) [Tv-serie]. I: Efter­navn, For­navn (Pro­duc­er), Titel. Pro­duk­tion­s­sel­skab.
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
Fir­mafor­fat­ter	Kush­n­er, T. (Manuskript­for­fat­ter) & Nichols, M. (Instruk­tør)
Titel Afs­nit­sti­tel  + (Sæson, afs­nit) [Tv-serie]	Mil­len­ni­um approach­es: Bad News (Sæson 1, afs­nit 1) [Tv-serie]
Bogens for­fat­ter + (Pro­duc­er)	C. Brokaw & M. Nichols (Pro­duc­ere)
Bogens titel (Tv-seriens titel)	Angels in America
År	2003
Udgiv­er (Pro­duk­tion­s­sel­skab)	Avenue Pic­tures; HBO Films; Panora­ma Films
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Klik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je tidsstem­pel + fjerne (Manuskript­for­fat­ter) og (Instruk­tør)(Kush­n­er & Nichols, 2003, 00:43:56)
Lit­ter­aturlis­ten:Kush­n­er, T. (Manuskript­for­fat­ter) & Nichols, M. (Instruk­tør). (2003). Mil­len­ni­um approach­es: Bad news (Sæson 1, afs­nit 1) [Tv-serie]. I: C. Brokaw, & M. Nichols (Pro­duc­ere), Angels in Amer­i­ca. Avenue Pic­tures; HBO Films; Panora­ma Films

• Ind­sæt manuskript­for­fat­ter og instruk­tør i par­entes: Kush­n­er, T. (Manuskript­for­fat­ter) & Nichols, M. (Instruk­tør)
• Hvis den samme per­son har flere roller kom­bineres disse: Andem, J. (Manuskript­for­fat­ter & instruktør)
• Ved mere end et pro­duk­tion­s­sel­skab angives disse med semi­kolon imellem hvert: Avenue Pic­tures; HBO Films ; Panora­ma Films

Se mere på APA Style: Episode of a TV show

AUDIO

Musikalbum

Bruges når du hen­vis­er til hele musikalbummet.

Kun­st­ner­navn/Gruppe. (År). Albumti­tel [Album]. Plade­sel­skab.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter / Fir­ma Forfatter	The Bea­t­les
Titel til­føj [Album]	Abbey Road [Album]
År	1969
Udgiv­er (plade­sel­skab)	Apple Records
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(The Bea­t­les, 1969)
Lit­ter­aturlis­ten:The Bea­t­les. (1969). Abbey Road [Album]. Apple Records.

Musiknummer

Bruges når du hen­vis­er til et enkelt musiknum­mer på et album.

Kun­st­ner­navn/Gruppe. (År). Sangti­tel [Sang]. På Albumti­tel. Plade­sel­skab.
Kilde­type i Word: Lydoptagelse	Eksem­pel:
Udøvende kun­st­ner	Red Hot Chili Peppers
Titel + [Sang]	Under the bridge [Sang]
Albumti­tel	Blood Sug­ar Sex Magik
Pro­duk­tions­fir­ma (plade­sel­skab)	Warn­er Music Group
År	1991
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Red Hot Chili Pep­pers, 1991)
Lit­ter­aturlis­ten:Red Hot Chili Pep­pers (1991). Under the bridge [Sang]. På Blood Sug­ar Sex Magik. Warn­er Music Group.

Klassisk musikstykke

Bruges når du hen­vis­er til et musik­stykke med en speci­fik indspilning.

Kom­pon­ist. (År). Titel (Ind­spillet af…). På Albumti­tel. Plade­sel­skab (Orig­i­nal kom­po­si­tion årstal).
Kilde­type i Word: Lydoptagelse	Eksem­pel:
Kom­pon­ist	Beethoven, Lud­wig van
Titel + (Ind­spillet af …)	Sym­foni nr. 9 i D‑mol, opus 125 (Ind­spillet af Sym­phonieorch­ester des Bay­erischen Rundfunks)
Albumti­tel	Klas­siske mesterværker
Pro­duk­tions­fir­ma (plade­sel­skab)	Uni­ver­sal Music, Den­mark (Orig­i­nal kom­po­si­tion 1824)
År	2013
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Klik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je orig­inalt kom­po­si­tion­sår (Beethoven, 1824/2013)
Lit­ter­aturlis­ten:Beethoven, L. v. (2013). Sym­foni nr. 9 i D‑mol, opus 125 (Ind­spillet af Sym­phonieorch­ester des Bay­erischen Rund­funks). På Klas­siske mester­værk­er. Uni­ver­sal Music, Den­mark (Orig­i­nal kom­po­si­tion 1824).

Podcast-episode

Vært/Producer. (Dato). Episode­ti­tel (nr.) [Pod­cast-episode]. Hen­tet fra Pod­cas­tens navn. Udgiv­er: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
Fir­ma For­fat­ter til­føj (Vært) el. (Pro­duc­er)	Beck, M. A. (Vært)
Navn på web­side episode­ti­tel (nr.) til­føj [Pod­cast-episode]	Søv­nen der skaber dig (S2 : E2) [Pod­cast-episode]
Web­st­edets navn Pod­cast­navn. Udgiver	Tanke­lyn. Køben­havns Universitet
År	2022
Måned	jan.
Dag	19
URL-adresse	https://nyheder.ku.dk/podcasts/tankelyn/
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Højrek­lik på hen­vis­nin­gen og kon­vert­er til sta­tisk tekst for at til­fø­je tidsstem­pel.(Beck, 2022, 00:23:31)
Lit­ter­aturlis­ten:Beck, M. A. (Vært). (19. jan. 2022). Søv­nen der skaber dig (S2 : E2) [Pod­cast-episode]. Hen­tet fra Tanke­lyn. Køben­havns Uni­ver­sitet: https://nyheder.ku.dk/podcasts/tankelyn/

DIVERSE

Email

Afsenders efter­navn, for­navn. (Dato). Emne [Mail fra still­ing og navn på afsender].
Kilde­type i Word: Diverse	Eksem­pel:
For­fat­ter	Mogens Jensen
Titel	Kul­tur­poli­tik [Email fra socialdemokrati­ets kul­tur­ord­før­er MF Mogens Jensen]*
År	2017
Måned	decem­ber
Dag	11
I lit­ter­aturlis­ten:Jensen, M. (11. decem­ber 2017). Kul­tur­poli­tik [Mail fra socialdemokrati­ets kul­tur­ord­før­er MF Mogens Jensen].
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Jensen, 2017

* Til­føj [Email fra (still­ing + navn) på afsender] og husk at vedlægge mailen som bilag i opgaven.

Universitetsopgave

Efter­navn, For­navn. (År). Titel [Opgavetype]. Universitet.
Kilde­type i Word: Bog	Eksem­pel:
For­fat­ter	Lærke Nøhr Glud
Titel + [Opgavetype]	For­ma­tion, role and erad­i­ca­tion of per­sis­ter cells; a syn­the­sis of cur­rent kvowledge and chal­lenges [Bach­e­lorop­gave]
År	2020
Udgiv­er (Uni­ver­sitet)	Aarhus Uni­ver­sitet
Litteraturhenvisningen/fodnoten:(Glud, 2020, s. 6)
Lit­ter­aturlis­ten:Glud, L. N. (2020). For­ma­tion, role and erad­i­ca­tion of per­sis­ter cells; a syn­the­sis of cur­rent kvowledge and chal­lenges [Bach­e­lorop­gave]. Aarhus Universitet.

NB: Husk at til­fø­je opgavetypen i skarpe par­enteser efter titlen fx [Bach­e­lorop­gave]

Lov

Lovens navn [evt. Kalde­navn], Titel kapi­tel § para­graf. (År). Pub­lika­tion­s­me­die. Link
Kilde­type i Word: Afs­nit i bogen	Eksem­pel:
Titel	Dan­marks Riges Grundlov [Grundloven], Lov nr. 169 af 05/06/1953 kap. XIII § 77
År	1953
Udgiv­er (Pub­lika­tion­s­me­die)	Lovti­dende A
URL *	https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169#P77
Litteraturhenvisningen/fodnoten: Angiv blot lovens navn og årstal i hen­vis­nin­gen(Dan­marks Riges Grundlov, 1953)
Lit­ter­aturlis­ten:Dan­marks Riges Grundlov [Grundloven], Lov nr. 169 af 05/06/1953 kap. XIII § 77. (1953). Lovti­dende A. Hen­tet fra https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169#P77

• Lovens kalde­navn anføres i skarp par­entes efter lovens navn fx:
  Bek­endt­gørelse af lov om Folkeskolen [Folkeskoleloven], LBK nr. 1887 af 01/10/2021 kap. 1 § 1
• Pub­lika­tion­s­me­di­et er det tryk­te medie, hvor loven er pub­liceret. Du kan finde oplysnin­gen på Retsinformation.dk under Yderligere oplysninger ved den enkelte lov.

* På Mac man­gler fel­tet URL
Du kan løse det sådan her:

1. Opret først din kilde med kilde­typen Afs­nit i bogen og udfyld fel­terne du kan se i ovenstående
2. Skift midler­tidigt kilde­typen om til Web­st­ed
3. Ind­sæt lin­ket i fel­tet URL
4. Skrift tilbage til Afs­nit i bogen før du gemmer

Nu vil alle oplysningerne stå rigtigt i din litteraturliste.

Interview (som du selv laver)

Efter­navn, for­navn på den der inter­viewes. (Dato). Emne for inter­viewet [Inter­view]. (Navn på inter­view­eren). Sted.
Kilde­type i Word: Interview	Eksem­pel:
Inter­viewede	Jacob Jensen
Titel	Ung­dom­skul­turen i gymnasiet
Inter­view­er	Stine Frøkjær
År	2015
Måned	maj
Dag	12
By (=sted)	Hern­ing Gymnasium
I lit­ter­aturlis­ten:Jensen, J. (12. maj 2015). Ung­dom­skul­turen i gym­nasi­et [Inter­view]. (S. Frøkjær, Inter­view­er) Hern­ing Gymnasium.
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Jensen, 2015

App

Udviklerens navn. (Dato). Titel på app. Hen­tet dag, måned, år fra app-butikkens navn: Link
Kilde­type i Word: Websted	Eksem­pel:
For­fat­ter (=udviklerens navn)	PlayShakespeare.com
Navn på web­side (=titel på app)	Shake­speare app
Web­st­edets navn (=app-butik)	iTunes App Store
År (=sen­est opdateret)	2016
Måned	decem­ber
Dag	11
URL-adresse	itunes.apple.com/us/app/shakespeare/id285035416?mt=8
År læst	2017
Måned læst	jan­u­ar
Dag læst	30
I lit­ter­aturlis­ten: PlayShakespeare.com. (11. decem­ber 2016). Shake­speare app. Hen­tet 30. jan­u­ar 2017 fra iTunes App Store: itunes.apple.com/us/app/shakespeare/id285035416?mt=8
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:PlayShakespeare.com, 2016

Foredrag

Fore­dragsh­old­ers efter­navn, for­navn. (Dato). Titel på fore­draget [Fore­drag]. Sted.
Kilde­type i Word: Optræden	Eksem­pel:
Titel	Et liv med kun­st I Herning
For­fat­ter	Bit­ten Damgaard
By (=sted)	Ham­merum Bibliotek
År	2016
Måned	feb.
Dag	24
Medie	Fore­drag
I lit­ter­aturlis­ten: Damgaard, B. (24. feb. 2016). Et liv med kun­st i Hern­ing [Fore­drag]. Ham­merum Bibliotek.
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Damgaard, 2016

Maleri, skulptur & anden kunst

Kun­st­nerens efter­navn, for­navn. (Årstal). Titel på vær­ket [Medie]. Institution/by.
Kilde­type i Word: Kun­st	Eksem­pel:
Kun­st­ner	Ing­var Cronhammer
Titel	Elia [Skulp­tur]*
By (=sted)	Birk Cen­ter­park
År	2001
I lit­ter­aturlis­ten: Cron­ham­mar, I. (2001). Elia [Skulp­tur]. Birk Centerpark.
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Cron­ham­mer, 2001

* Til­føj selv beteg­nelsen i titelfel­tet, da Word ikke noter­er oplysnin­gen automa­tisk fra mediefeltet

Teaterstykke/optræden (som du har overværet)

NB! Hvis du ikke har set stykket, så hen­vis til manuskriptet som en almin­delig bog

Instruk­tørens efter­navn, for­navn. (Dato på opførelsen). Titel. Teater, By.
Kilde­type i Word: Optræ­den	Eksem­pel:
Titel / Rubrik	Et mobilt dukkehjem
Instruk­tør	Mareike Mikat
Teater	Team Teateret
By (=sted)	Hern­ing
År	2016
Måned	marts
Dag	12
I lit­ter­aturlis­ten: Mikat, M. (Instruk­tør). (12. marts 2016). Et mobilt dukke­hjem. Team Teateret, Herning.
I lit­ter­aturhen­vis­nin­gen:Mikat, 2016

Der er forskellige genrekrav til de 3 genrer i faget dansk

• Debat­terende: Eleven skal kunne gen­give hov­edsyn­spunk­ter i nogle tek­ster, der er tilknyt­tet opgaven. Eleven skal alt­så ikke skrive refer­at af tek­sterne, men fokusere på det vigtig­ste og gerne stille hov­edsyn­spunk­ter op over­for hinan­den. Hvis eleven kopier­er tek­sterne ind, skal du hjælpe eleven med at finde hov­edsyn­spunk­terne UDEN at give dem svaret.
  Derefter skal de diskutere syn­spunk­terne ved at overve­je pro et con­tra den sag, der diskuteres.
  Til sidst skal de debat­tere selvstændigt, dvs. de skal skrive et afs­nit med deres egen hold­ning. Hjælp elev­erne med at skrive selv ved at opmuntre dem til det. Eleven skal opmuntres til at argu­mentere for en selvstændig mening om emnet og skal prøve at over­be­vise sin læs­er om denne mening. Eleven skal opmuntres til at turde at posi­tionere sig i en debat.
• Analy­serende: Eleven har fået stil­let en opgave, hvor de skal fokusere på noget bestemt. Hjælp eleven med at finde ud af, hvad fokus er og hvilke fag­be­gre­ber, der kunne være rel­e­vante at bruge i artiklen. For­målet med en analy­serende artikel er at hjælpe læseren frem mod en sam­let forståelse af en tekst.
  Hjælp eleven med at doku­mentere analy­sen med tek­stned­slag og lave PEE-struk­tur­er (hen­vis evt. til agen­ten PEE-øverum­met)
  Den analy­serende artikel skal skrives i et formelt dan­skfagligt sprog, hvor du skal opmuntre til at bruge fagbegreber.
• Reflek­terende. For­målet med den reflek­terende artikel er at få mod­tageren til at reflek­tere over et givent emne sam­men med eleven — det kaldes ‘at skrive dial­o­gisk’, hvor man hen­ven­der sig direk­te til læseren. Artiklen kan der­for fint inde­holde retoriske spørgsmål. Her kan du hjælpe eleven med at undre sig over emnet. Spørg eleven ind til det mate­ri­ale, som er tilknyt­tet opgaven og hjælp eleven med at tage udgangspunkt i det. Artiklen må gerne afspe­jle at eleven er i pro­ces med at tænke, sådan at elevens hold­ning til emnet udvikler sig under­ve­js. Artiklen må gerne ind­drage tanker om selve skrive­processen, for­di det fortæller at man er et reflek­terende indi­vid. I denne genre er der point for at være sprog­ligt kreativ. Man kan fx opfinde nye ord eller afbryde sig selv i en sæt­ning, for at vise tvivl.

For alle gen­r­er gælder det at eleven skal huske at præsen­tere tek­ster, når de nævn­er dem første gang. Det vil sige de skal nævne for­fat­ter, titel, dato for offentlig­gørelse og hvilket medie tek­sten er fra,

• DHO/SRO/SRP er forko­r­telser for de 3 store skriftlige opgaver, som elev­erne skal skrive i hhv. 1. , 2. og 3.g.

I DHO skal elev­erne skrive om et emne i dan­sk og his­to­rie, som deres lærere har val­gt. De skal typisk lære at skrive redegørende, analy­serende og diskuterende. Hjælp fx. elev­erne med at lave dis­po­si­tion og kilde­hen­vis­ninger til deres mate­ri­ale.
Redegørelsen skal give læseren kon­tekst og bag­grundsv­i­den i forhold til at forstå den analy­serende del af opgaven. Hjælp eleven med at forstå, at det, de skriv­er i redegørelsen skal anven­des senere i opgaven, så den hænger sam­men.
I SRO skal elev­erne skrive i deres to studieretningsfag. Her får de en opgave­for­mu­ler­ing af deres lærere. Hjælp eleven med at forstå den og lave dis­po­si­tion til den.
Studieretning­spro­jek­tet (SRP) skrives i to stx-gym­nasiefag (som udgangspunkt). Opgaven skrives i et studieretningsfag og et af elevens andre fag som eleven har eller har haft. Mindst et af fagene skal være på A‑niveau. Opgaven skal inde­holde en kom­pleks faglig prob­lem­still­ing, og den skal ind­drage forske­lige faglige til­gange og metoder. Hjælp eleven med at finde et eller flere mulige områder, hvis de bed­er om det.

Feedback

I de 3 artikel­gen­r­er debat­terende, analy­serende, reflek­terende bruger vi nor­malt IKKE under­over­skrifter. Man bør alligev­el lave afs­nit, der hænger sam­men. Sig gerne til , hvis der ikke er en rød tråd i tekster.

Fokuseret indled­ning . Elev­erne bør IKKE bruge for­mu­leringer som “I denne artikel vil jeg…” for­di det giv­er sig selv at man vil svare på opgave­for­mu­lerin­gen. Elev­erne SKAL svare på opgaven, der­for giv­er det ikke mening at skrive at man vil gøre det.

Elev­erne må gerne for­mulere et fokus i indled­nin­gen på en selvstændig måde