lektoren

Gør Google os dummere?

—

af

Lars Henriksen
i , , ,
6 min­ut­ters læsning

“The most of my infor­ma­tion I got from web­sites on the internet”

(SRP-elevs abstract 2012)

Jeg har nu læst de fleste af de SRP-opgaver, som jeg er cen­sor på i år. Ten­densen er klar: Elev­erne bruger min­dre tid på at læse tryk­te bøger og mere tid på online mate­ri­ale.  Og det er vel bare en naturlig udvikling i en dig­i­tal tid­salder. Om 5–10 år så ser man ikke læn­gere hen­vis­ninger i opgaver til bøger, lige­som man heller ikke ser hen­vis­ninger til runeind­skrifter. Bør det så bekym­re os?

Er opgaver baseret på online mate­ri­ale mere overfladiske/dårligere end opgaver baseret på læs­ning af tra­di­tionelle bøger? Min umid­del­bare, per­son­lige og helt udoku­menterede fornem­melse er ja. Det er en ten­dens, at elev­erne er blevet mere fly­gtige og over­fladiske i deres hov­ed­er, men selvføl­gelig og heldigvis er der undtagelser.

RIP læsende hjerne. Velkom­men dig­i­tale hjerne? (Und­skyld Google, men jeg link­er kun til billedet.…)

Jeg har i år for første gang set en hen­vis­ning til en bog på Google Books – alt­så en onlineudgave af en papir­bog. Men Google må på grund af ophavs­ret­ten kun vise et begrænset antal sider. Hvor­for har eleven dog ikke bevæget sig ned på bib­lioteket? Bekvemmelighed?

En anden elev har for emnet meget rel­e­vant trykt bog på sin lit­ter­aturliste. Men der er ikke hen­vist til den på noget tid­spunkt i opgaven. Har eleven over­hovedet åbnet den?

Net­tet vin­der ter­ræn som medi­um i forhold til tryk­te bøger.

Fra dykker til surfer

En under­søgelse viste i 2006 at 89% af de canadiske ”col­lege stu­dents” beg­y­n­dte infor­ma­tion­ssøgn­ing på Google i stedet for en bib­liotek­sh­jemme­side. (Bar­ry Cull) Det er en stor udfor­dring at få elever til at grave dybere end Google.

Netmedieforskeren Nicholas Carr men­er lige­frem at Google gør os dummere:

“Once I was a scu­ba div­er in the sea of words, but now I zip along the sur­face like a guy on a Jet Ski”

Der­til kom­mer, at vi skal håndtere de sociale mediers fris­telser sam­tidig med at vi arbe­jder, for­di vi er online 24–7 over­alt. ”Sådan var det ikke i 90’erne”, da jeg skrev opgaver.

Som dan­sklær­er støder jeg på elever, der påstår de aldrig har læst en rigtig bog, før de skal læse et selv­val­gt værk på gym­nasi­et. Der læs­es stadig mass­er af tryk­te bøger, men ikke i 95% af en ungdomsårgang.

Elev­erne bruger generelt mate­ri­ale, der er frit tilgæn­geligt online. Wikipedia, netlek­si­ka. Det kan være fint nok til at fak­tat­jekke ting, men det er jo ikke det samme som at sætte sig ned og læse hele kapitler i fx Niels Wium Ole­sens ”Den store krig” på 400 sider. De googler ’Luden­dorff’ og får nogle hen­vis­ninger til lek­sikale brud­stykker og nogle fine billed­er, som de klistr­er sam­men uden den store kontekstforståelse.

Måske lid­er specielt his­to­rieop­gaver under dette ”kon­tek­st­tab”, da his­to­rie jo for hulen går ud på at forstå ”the big picture”?

”Den store krig” fås da også som e‑bog, siger du? Ja, måske (jeg kan ikke finde den) men jeg har end­nu ikke set elever hen­vise til en e‑bog. Der­for håber jeg at for­la­gene bliv­er enige med eRe­olen – for det er vigtigt at gøre kvalitetsind­hold dig­i­talt tilgæn­geligt online. Nu. Ellers får vi en viden­skløft mellem papirv­i­den og onlinev­i­den. Jeg vil mene at man burde bruge flere bib­liotek­spenge på dette.

Men selv hvis vi forestillede os at alt trykt mate­ri­ale også kunne læs­es på en skærm – så er det langt­fra sikkert at det vil blive fordø­jet og bear­be­jdet på samme måde.

Hvad gør inter­net­tet i det hele taget ved vores læs­ning ? Neu­rolo­gen Maryanne Wolf men­er, at der er ved at ske en kog­ni­tiv rev­o­lu­tion fra den læsende hjerne til den dig­i­tale hjerne. Og det er jo ikke kun elev­erne, der går online, mens lær­erne sid­der med tunge folianter i skødet. Tænk over det: Hvor tit læs­er du mere end 5 min­ut­ter på den samme tekst på en skærm? Jeg tror efter­hån­den kun det er Infor­ma­tion, som læg­ger læn­gere, gode artik­ler ud på net­tet. Ellers bliv­er man jo hele tiden sendt videre ad nye links. Efter 10 min­ut­ter ved skær­men har jeg nogle gange glemt, hvad det egentlig var jeg søgte efter. 3–4 klik har sendt mig et helt nyt sted hen, til en anden kon­tekst. Hjer­nen skal bruge tid på at afkode den nye kom­mu­nika­tion­ssi­t­u­a­tion og vur­dere lødighe­den i stedet for at forstå det faglige indhold.

Bliv­er du ikke også lidt dis­tra­heret af de under­lige links til højre for denne tekst?

Når man sid­der med en papir­bog, så er der én tekst, hvor man i teorien har mulighed for at læse lineært i læn­gere stræk i halve og hele timer uden stop. Selvføl­gelig kig­ger man både frem og tilbage og streger under. Men man bliv­er i samme ”kon­tekst” i læn­gere tid ad gan­gen. Man læs­er om pestens udbrud i 1347 og får ny infor­ma­tion, som man måske ikke selv har ledt efter. Den nye infor­ma­tion må bear­be­jdes og før­er til nye spørgsmål.

Når man infor­ma­tion­ssøger på net­tet, så går man typisk efter at få svar på bestemte spørgsmål. Fx ”Hvor udbrød pesten”. Man skim­mer over­skrifter og nøgle­ord for at nå frem til målet. Man klikker sig frem og tilbage mellem forskel­lige web­sider. Man søger på nøgle­ord og find­er dermed ikke nye ting, som man jo af gode grunde ikke kan søge efter. Webtek­ster er typisk kor­tere, for­di vi ikke læs­er så længe ad gan­gen. (Eller de skrives kor­tere, for­di man ikke kan læse så længe ?) Hvis vi ikke find­er det hur­tigt, så surfer vi videre.

”Dig­i­tal dybdelæsning/studielæsning”

Jeg har her fokuseret på ulem­perne ved den dig­i­tale infor­ma­tion­ssøgn­ing.  Der er selvføl­gelig også mass­er af fordele, så lad os nu være kon­struk­tive. Hvor­dan lær­er vi elev­erne at blive gode dig­i­tale dybdelæsere?

1)      Man kunne anbe­fale at ind­føre offlinetid, når man arbe­jder. Også i timerne på skolen. Hiv netk­ablet ud, eller sluk for wifi-knap­pen i kontortiden.

2)      Jeg tror mange elever opfat­ter bogme­di­et i sig selv som alt­modisch. De har det næsten med bøger, som vi har det med runesten: Skal vi virke­lig bruge tid på det ? Er det ikke forældet viden? Det vil de ikke gøre, hvis det er e‑bøger. Man skal lære elev­erne at arbe­jde med e‑bøger på IPad, Kin­dle eller what­ev­er.  At bruge mark­er­ingsværk­tø­jer  og i det hele taget over­føre de kendte læseteknikker fra papir­bo­gen som skimme- overb­liks- og studielæs­ning på e‑bøger.

P.S. Godt nytår !

Kilder: “The most of my infor­ma­tion is from the internet” 🙂

Jeg tænker at dette må være et vigtigt felt for læse­forskerne. Ved nogen hvem der forsker i online læs­ning og kog­ni­tion? Så vil jeg gerne vide det.

Nicholas Carr: ”Is Google mak­ing us stu­pid”.

Bar­ry Cull: “Read­ing rev­o­lu­tions: Online dig­i­tal text and impli­ca­tions for read­ing in acad­eme”

Kommentarer

5 svar til “Gør Google os dummere?”

  1. Lasse Avatar
    Lasse

    Helt og alde­les enig. Jeg er ikke cen­sor, men jeg ser tydelig en ten­dens til, at elever hellere vil find­es svar på wikipedia og netavis­er end i grundbøger. 

    Det skad­er kvaliteten af det skriftlige og mundtlige arbe­jde. Jeg har selv ret­tet en SRP, som netop ikke ref­er­erer til en eneste grund­bog i SRP på trods af et ellers oplagt emne.

    //lasse

    Svar
  2. Ove Christensen Avatar
    Ove Christensen

    Hej Lars,
    Har først læst din blog­post nu, og der­for kan jeg først svare på den nu.
    Det er en dejlig post du har skrevet, den hvirvler gode spørgsmål op. Jeg kan også godt lide den søgende tilgang.
    1. Jeg savn­er lidt, at du forhold­er dig til om det er net­tet eller ind­hold­et på net­tet, der i virke­lighe­den er udfor­drin­gen. Dit forslag num­mer et tyder på, at det er det netbaserede/online medi­er, der er ‘syn­deren’, selvom du jo er inde på, at e‑bøger kan være lige så gode som un-linebøger (god vits?). Forskellen mellem at læse online og un-line medi­er er debateret mange forskel­lige sted­er, og der er forskere, der hævder, at skærm­læs­ning i sig selv giv­er dårligere forståelse — noget der meget bestemt afvis­es af andre læseforskere.
    2. Jeg savn­er også lidt, at du forhold­er dig til, om behovene er de samme, som da bogen havde sin storhed­stid (ca. 1750–2000). I diskus­sio­nen mellem dykkeren og surfer­en kan man vel ikke sige, hvem der klar­er sig bedst? Det er også et spørgsmål om behov — og hvad man skal bruge det til. Jeg er langt fra sikker, men kan man ikke forestille sig, at i og med, at viden eller måske ret­tere: infor­ma­tion er til rådighed hele tiden, så er fordy­belse i videns­ma­te­ri­aler ikke så vigtig — her bliv­er det vigtige at finde og forholde sig til det, man find­er? Lige­som det også er at forbinde det med alt muligt andet og andre. Og hænger du ikke bare fast i et par­a­digme, som du selv er uddan­net i, hvor det er bogen som medie, der er garan­ten for … Ja, for hvad egentligt. Det er trykt så det er trygt i betyd­nin­gen sandt? Hvis jeg har hørt det, er det et rygte, hvis jeg har læst det, pass­er det. (Har dog selv udfor­dringer med det, jeg læs­er på min e‑bogslæser. Jeg kan ikke så ledet finde tin­gene igen, jeg savn­er det tak­tile i læs­nin­gen (men er ved at komme over det)).
    3. Dit løs­nings­forslag med afkoblingstid find­er jeg under­ligt. Man løs­er ikke udfor­dringer ved at fjerne kilden til udfor­dring. At tror, man bevare de vilde dyr ved at sætte dem i zool­o­giske haver — eller urskoven ved at sætte den i vin­dueskar­men — er lidt tynd (læs: fork­ert). Det er snarere tegn på, at det er et restu­a­ra­tionspro­jekt, du har gang i — og det kan man sam­tidig læse, at det ikke er.
    Men godt og tankevækkende indlæg — og læs gerne mine ind­vendinger som lige så søgende som dine refleksioner.

    Svar
  3. Lars Henriksen Avatar
    Lars Henriksen

    Tak for din kom­men­tar. Dine spørgsmål hjælper mig til at finde ud af, hvad jeg egentlig mener 🙂
    1) Begge dele. Medi­et: Jeg har elever, som får ondt i hovedet/øjnene af at læse på en skærm. Ind­hold­et: Man kan ikke låne alle de gode his­to­riebøger som e‑bøger.
    2) ”Når infor­ma­tion er til rådighed hele tiden, så er fordy­belse i videns­ma­te­ri­aler er ikke så vigtig” … Det er jo netop den google­men­tal­itet, som man møder hos elev­erne – ”spørg Google”. Min påstand/pointe med Luden­dorff er at kon­tek­sten, bag­grunds­forståelsen bliv­er vanske­ligere at etablere, når man key­word-surfer og sam­men­sæt­ter lidt hist og pist fra de højest rankede sider.
    Jeg hænger her fast i et his­to­riepar­a­digme, ja. Men det gør lære­pla­nen for stx så også. His­torik­erne har et særligt ans­var for at få elev­erne til at se de store lin­jer og sam­men­hænge. (Nåja, så googler man selvføl­gelig bare ’sam­men­hæng’, så er den ged barberet)
    3) Afkoblings­forslaget er lidt firkan­tet, ja. Det vigtige er at elev­erne prøver at læse samme tekst bare ½‑1 time i træk, fx til SRP-skrivn­ing. Vil jeg påstå. Det er muligvis inspir­eret af Nadias essay om unge og inter­net: http://lektoren.dk/gaa-offline/

    Svar
    1. Ove Christensen Avatar
      Ove Christensen

      Tak Lars for dine svar, som jo tydeligt vis­er, at det er en kom­pliceret sag, vi taler om — eller ret­tere en kom­pleks sag. Der­for er det heller ikke under­ligt, at der ikke find­es enkle svar. Elever og lærere er forskel­lige — lige­som skol­er, kul­tur­er osv — og man skal ikke foregø­gle, at der find­es en one-size-fits-all-solu­tion. Dette vis­er dit første eks. i svaret også.
      Men hvis visse elever får ondt i hov­edet af at læse på skærm, så får de jo lov til — bliv­er tilskyn­det til — at læse analoge medi­er. Spørgsmålet er vel mere, om dette også gælder den anden vej: “Jeg kan ikke kon­cen­trere mig om papir­for­matet”, hævder en elev. Hvad er svaret så? Det er ikke alt, der er tilgæn­geligt online og som e‑tekster (der jo ikke nød­vendigvis er on-line), og dem må man tilgå analogt. Dette argu­ment er kun rigtigt, hvis tek­sterne er uomgæn­gelige, og at der ikke find­es lige så gode alternativer.
      Jeg er ikke en for­t­aler for, at alt skal foregå på en skærm — langt fra. Jeg støt­ter forskel­lighed og diver­sitet. Aktiviteter skal dog give mening. Noget skal ilkke foregå ‘med bog’, for­di det nu en gang er ratio­nalet, at det skal det. At læse en bog er ikke en menings­fuld aktivitet — eller er det kun i meget specielle sam­men­hænge — lige­som at læse det på en skærm ikke er det.
      Det andet spørgsmål springer du lidt let over. Jeg er klar over, at der find­es en lære­plan, men vi diskuter­er jo ide­alitet her — hvad men­er vi ift. en særlig måde at agere på som lærende; som elev; som studerende.
      Det aspekt, jeg forsøger at bringe ind her, er, om det kan tænkes, at vores sam­fund bevæger sig hen et sted, hvor brug­bare videns­former ændr­er sig — har ændret sig. Alt­så om det videnspar­a­digme, der voksede frem fra renæs­san­cen og sta­bilserede sig op gen­nem 1800-tal­let, om det er på retur eller i det mind­ste ved at trans­formere sig til noget andet. For mig at se har googli­fi­ca­tion ikke nød­vendigvis noget med man­glende evne til for­by­delse at gøre. Men spørgsmålet er, om vores elever skal lære evnen til at sætte sig ind i detal­jerede videns­domæn­er, eller om de skal lære bestemte videns­domæn­er dybt. Det vigtige er her nok ‘kri­tisk tænkn­ing’ — som netop kræver både at man kan anvende viden og forholde sig til den — men sam­tidig at man kan vide/fornemme, om man har brug for mere viden (fordy­belse).
      Fordy­belse og over­flade er ikke nød­vendigvis mod­sæt­ninger i denne sam­men­hæng. Dette synes jeg ikke rigtigt, du forhold­er dig til. Og det synes jeg heller ikke, du gør i med det tred­je punkt, hvor du gerne vil have elever til at kon­cen­trere sig om en enkelte — den samme tekst — gen­nem en tidspe­ri­ode (arbi­trær?). Men det er da ikke et argu­ment for at være koblet af — desu­den kan man på ebogslæs­er (eller cloudread­ers eller på hjemmesider, eller på doku­menter på en hvilket som helst device) bliv­er lige så lang tid på en enkelte side eller ved en enkelt tekst, det skal være. Hvis argu­mentet er, at der pop­per FB-besked­er op, som den lærende så væl­ger at fokusere på, så han­dler det jo om, hvor­dan man håndtere det at leve i en tid, hvor man (i prin­cip­pet) altid kan kon­tak­tes — er online. Jeg mærk­er nu en sms, for­di min lomme vibr­erer. Skal jeg slå det fra — eller skal jeg lære at pri­or­itere, hvad jeg vil gøre, når lom­men vibrerer?

      Min pointe her i dette svar er egentlig ikke, at vi er uenige — og jeg er også over­be­vist om, at du har været igen­nem nogle af de samme overve­jelser. Min pointe er snarere at fastholde kom­plek­siteten i spørgsmålet om ‘online­ness’ og dets konsekvenser.

      Svar
    2. danishbuddha Avatar
      danishbuddha

      Jeg har hørt fra flere gam­le studieven­ner som under­vis­er i sprogfag at de brugere min­dre tid på at lære elev­erne hvor de skal finde kilderne hen ad, for­di de netop surfer rundt på over­fladen og kig­ger. De skal lære kildekri­tikken på net­tet ist­edet for, jeg har hørt om eksem­pler hvor der under kilder stod: Google søgning.. 

      Hvad det gør ved vores læs­ning er en anden sag, som kan­di­dat stud­erende har vi rigtig meget læses­tof og langt det meste af vores lit­ter­atur kom­mer enten i pdf eller fra online data­bas­er hvor vi skal hente artik­lerne. Nu døjer jeg per­son­ligt med større kon­cen­tra­tions besvær og ved at unge nu til dags også er vant til at zappe rundt som det pass­er dem, hvis det ikke fanger dem inden for de første 10 sek er de videre. Lær elev­erne at bruge det fan­tatiske lille pro­gram til Chrome der hed­der Ever­not Clear­ly, så bliv­er alt “stø­jen” sorteret fra de sider hvor de sid­der og prøver at finde informationer. 

      Om man direk­te skal ind­føre offline tid tror jeg næppe, for os der kan huske tiden før inter­net­tets og google omfavnelse af ver­den kan man nok sagtens, men de kom­mende gen­er­a­tioner aner jo groft sagt ofte ikke hvad de skal gøre hvis de ikke har net­forbindelse på en eller anden måde. At det så er sundt at prøve er en helt anden sag.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *