Her følger 3 eksempler fra min praksis med at arbejde problembaseret i historie — dette lille skriv er bakset sammen i pauserne til Historielabs veltilrettelagte og lærerige kursus “Hvad er problemet”:
Eksempel 1: Kold krig med projekt
Jeg plejer at bruge ca. 10 lektioner a 70 minutter på den kolde krig — og så synes jeg endda jeg har travlt. Men opfattelsen af at vi skal “nå pensum” er jo forkert — om man så brugte et helt semester, så ville der jo stadig være spændende og væsentlige aspekter, man ikke fik belyst.
I forbindelse med et skoleprojekt om motivation lavede jeg det benspænd for mig selv, at der skulle afsættes 5 lektioner til at eleverne kunne arbejde med en selvvalgt problemstilling, som er relateret til den kolde krig. Det faldt så sammen med corona-nedlukningen og blev afviklet virtuelt.
Lærerstyret overblik
Verden efter 1914, 4.udgave 2019
- Fra samarbejde til konfrontation: s.163–168 mf.
- Europas deling 168–177
- Danmark vælger side + blokdeling i Asien 177–183
- Styrkeforholdet mellem øst og vest 183–191 ø.
- Sovjet 1950 — 86 299–305
- Sovjetunionens sammenbrud 311–319
Her kører jeg ret traditionelt med gruppearbejde med lærerspørgsmål og tavleundervisning. Jeg kunne ikke dræbe flere darlings, så jeg MÅTTE simpelthen bruge 6 i stedet for 5 lektioner
Projektperioden
Jeg komprimerede mit forløb til 6 lektioner + 5 lektioners projektarbejde, hvor jeg var i konsulentrollen. Eleverne skulle skrive logbog i OneNote til hver time, hvor det var tanken at de skulle læse på egen hånd og udvikle deres problemstilling løbende, mens de blev klogere.
I starten af hver time i projektperioden tjekkede jeg elevernes logbog og problemstillinger og prøvede at hinte lidt til forskelligt materiale, hvis der var behov og formulere spørgsmålene. Det er klart at nogle elever var mere udfordret og havde mere brug for hjælp end andre — men måske var der også nogle, der fandt ud af at de burde have spurgt om hjælp.
Delprodukter på side i OneNote:
- Til 1. lektion: Et første udkast til din problemstilling.
- Efter 1. lektion: Litteraturliste efter infosøgning i 1. time
- Lektion 2–5: Før projektdagbog: hvad har jeg nået/hvad skal jeg arbejde med næste gang + arbejde på præsentation/synopsis
I projektet skal indg citater fra mindst 5 forskellige kilder, som du præsenterer ophavet til.
I slutningen af 2.g lavede du et selvstændigt projekt om besættelsestiden og nu arbejder vi videre med dine studiekompetencer.
Opgave:
Du skal opstille , analysere og besvare en selvvalgt problemstilling relateret til den kolde krig og perioden 1945 — 1991. Din video skal indeholde problemformulering, kildeanalyser, konklusion og litteraturliste. I projektet skal indgå citater fra mindst 5 forskellige kilder, som du præsenterer ophavet til.
Slutprodukt: Mundtlig præsentation/screencast på max 10 min i Flipgrid. (Disclaimer: Det er en videoplatform, som vist desværre ikke overholder GDPR, fordi de opbevarer data i USA og dermed udenfor EU.)
Emne | (skriv i denne kolonne) | (evt. lærerkommentar) |
Min første problemformulering | ||
Mit materiale (List 5 titler, som du ikke nødvendigvis når at læse/bruge 100%) | ||
Logbog med overvejelser/status/udfordringer Skriv din endelige problemformulering | ||
Logbog med overvejelser/status/udfordringer Skriv gerne et talepapir til din video | ||
Logbog med overvejelser/status/udfordringer |
Feedback
I Flipgrid kan læreren give videofeedback, og her så jeg på om de fik besvaret deres problemstilling , og kommenterede på deres valg af kildemateriale. Det tog en hel dag at gennemse og kommentere 25 videoer, men jeg havde jo så sparet noget forberedelse til projektlektionerne.
Elevernes motivation
Eleverne svarede på et spørgeskema om deres motivation i historieundervisningen før og efter jeg lavede min lille aktion, og noget tyder på at nogle elever i hvert fald finder projektbaseret historieundervisning mere motiverende. Men der er også nogle, som falder lidt fra og ikke får lavet så meget. Om det så skyldes almindelig coronatræthed er jo svært at sige.
Eksempel 2: Start med Kina i nutiden
Timeplan — 1. lektion i et længere forløb (10–12 lektioner) om Kinas historie
a) 10 min: Geografiøvelse i par: Kig et par minutter på Asien i Google Maps… og navngiv derefter landområder i Asien uden at snyde 🙂
https://online.seterra.com/en/vgp/3167?c=P2V48 Noter dine point og tid og del i Teams 🙂
b) 20 min: Vi ser “Bliv væk” http://via.mitcfu.dk/TV0000117444
c) 20 min: Undersøg i par, hvad der er foregået i Hong Kong den seneste uge. Brug fx Jyllands-Posten (log ind) eller #HongKong på dine sociale medier. Diskutér fordele og ulemper ved aviser vs. sociale medier Undersøg, hvem afsenderen er!
Start en samtale om relevante temaer i Teams og indsæt dine kilder.
Klassesamtale om vores fund (som så ledte eleverne over i at formulere problemstillinger til Kinas historie — og hvor jeg forsøgte at tilrettelægge forløbet efter det. Her kan problemet så være at eleverne interesserer sig for andre ting end de læremidler, man har til rådighed…)
Skriv et svar