Blå Danmarkshistorier

4 min­ut­ters læsning

”Blå Dan­mark­shis­to­ri­er” sæt­ter fokus på søfartens rolle i Dan­mark­shis­to­rien fra renæs­san­cen til i dag. I 6 kapitler, som kan læs­es for sig, fortælles omtrent først renæs­san­cens, så 1700–1800-tallets his­to­rie ud fra et søfartsper­spek­tiv og derefter føl­ger kapi­tel 4 om sejlads under ver­den­skri­gene, kapi­tel 5 om tiden efter 1945 og til sidst et kapi­tel om ”søman­den”, som under­søger fak­tiske og fik­tive frem­still­inger af og forestill­inger og for­domme om søman­den og sømand­slivet. Bogen er ind­by­dende med fak­tabokse og rigt illustreret.

Til bogen hør­er en ret omfat­tende hjemme­side med både sim­ple tjek-på-lek­tien opgaver, diskus­sion­sspørgsmål, kilde­ma­te­ri­ale og reme­dier­ing­sop­gaver. Det ser meget brug­bart ud ved første øjekast.

Der fortælles medrivende om slave­han­del, hvor for­fat­terne kon­sekvent bruger beteg­nelsen ’slaveg­jorte’ om slaver, og under­ve­js fork­lares mange talemåder, som ’sejle under bekvem­me­ligheds­flag’ og ’Tor­den­skjolds sol­dater’. Vi hør­er også om den ’floris­sante’ peri­ode (hvor­for bruger vi stadig det ord?), indus­tri­alis­erin­gen og faglige kampe, ver­den­skri­gene og føres helt op til WTO og ISO-stan­dard­er for con­tainere, om tilværelsen ombord på et skib gen­nem tiden og om værftsin­dus­triens his­to­rie. Til gengæld er der selvføl­gelig mange andre væsentlige dan­mark­shis­to­ri­er bogen ikke fortæller, naturligt nok. Jeg vil tro at bogen kan vække mange elevers inter­esse for søfartshistorie®.

Kapit­let ”Red­eren” omtaler flere gange A.P. Møller – Mærsk i meget pos­i­tive vendinger, og det er bestemt berettiget, men her kunne jeg godt ønske at man lagde op til at elev­erne kunne under­søge nogle af de beskyld­ninger, der har været fremme om red­eri­ets samar­be­jde med tyskerne under 2. ver­den­skrig. Jeg ved ikke selv noget om det, men det er under­ligt at det ikke er nævnt med et ord.

Bogen læg­ger vægt på at den også har et ”teo­retisk metode­fokus” og her synes jeg nogle gange den ram­mer lidt ved siden af. Fx skriv­er for­fat­terne i forbindelse med 2. ver­den­skrig: ”Man forsøgte også at rekrut­tere sømænd i både Dan­mark og Norge til den tyske han­dels­flåde. Man ved ikke hvor mange der meldte sig, men ifølge den kollek­tive erindring var der ingen eller få danskere, som meldte sig” (s. 107) Jeg forstår ikke, hvor­dan for­fat­terne kan udlægge ”den kollek­tive erindring” på den måde?

Nogle sted­er får elev­erne svært ved at komme på banen, for­di for­fat­terne selv giv­er svaret/vurderingen, når de fx skriv­er at ØK blev ramt af ”dårlig ledelse” uden at fortælle hvilke dis­po­si­tion­er der er tale om. Det samme gør sig gældende i sid­ste kapi­tel, hvor for­fat­terne citer­er ret lange pas­sager fra fik­tionsværk­er og derefter selv i større eller min­dre grad for­tolk­er dem.

Det sid­ste kapi­tel om ”Søman­den” er inter­es­sant, for­di det sam­men­lign­er fik­tive frem­still­inger med ”fak­tiske” frem­still­inger, alt­så dag­bøger mv. Måske kan for­fat­ternes opgave til kapit­let fra bogens hjemme­side ses som et forsvar for at ind­drage fik­tion i historieundervisningen:

OPGAVE 6.2 — KAN FIKTION OG FAGHISTORIE GÅ HÅND I HÅND?

Hvilke af føl­gende udsagn anser du for sandfærdige?

  • Faghis­to­rien vil gerne så tæt på ’sand­he­den’ om for­tiden og den objek­tive virke­lighed [som muligt]
  • Inden for faghis­to­rien forsøger man at forholde sig til for­tidens fak­tiske begiven­hed­er og personer.
  • Både faghis­torikere og fik­tions­for­fat­tere er his­to­riesk­abte og historieskabende.
  • Fik­tive beskriv­elser af den mar­itime ver­den fun­ger­er ofte som et spe­jl, der afs­lør­er for­fat­terens forestill­inger om sømanden.
  • Det er bedst at lade de fik­tive skildringer af søman­den og hans ver­den stå alene og ikke behan­dle dem i sam­spil med faghis­toriske frem­still­inger, per­son­lige beretninger og andre skriftlige kilder.
  • Det er ganske uprob­lema­tisk at benytte sig af fiktionsværker.

I daglig ”his­to­rielær­ertale” bruger jeg ordet ’frem­still­ing’ om en lære­bog, men det kunne selvføl­gelig godt udvides med ’faghis­torisk’ frem­still­ing. Men her skal man nok holde tun­gen lige i munden ift. hvilke prob­lem­still­inger man bruger fik­tio­nen til at svare på. Efter et afs­nit om ”Søman­den og omver­den”, hvor der gives eksem­pler fra både fak­ta- og fik­tions­frem­still­inger kon­klud­er­er for­fat­terne: ”Søman­den er involveret i mange forskel­lige kul­tur­møder, og det gør ham til en god kilde til at forstå disse møder”. Er fik­tion også gode kilder? Det kunne man også tage op med elev­erne, og man kunne bruge det til at sætte ord på his­to­riefagets iden­titet vs. danskfagets.

De nævnte små for­be­hold skal ikke skygge for at jeg synes det er en god bog, som også gjorde mig klogere, hvor for­fat­terne tydeligvis har været igen­nem et omfat­tende mate­ri­ale. Det skad­er jo heller ikke, hvis elev­erne indimellem oplever at lære­bøger også kan anfægtes og diskuteres.

Blå Danmarkshistorier Book Cover Blå Dan­mark­shis­to­ri­er
Claus Lasse Fred­erik­sen & Jes­per Romme Fischer 
Columbus 
2020 
Bog 
206 

Reaktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *