Min skole deltager i et projekt om hjælpemidler i undervisningen kaldet ‘læring i feltet mellem faglige hjælpemidler og plagiat’ støttet af Region Midt. Det er et godt og vigtigt projekt, hvor deltagerne fx kan undersøge, hvordan de nye chatrobotter kan eller bør bruges i undervisningen.
Det er gået op for mig, at eleverne er i tvivl om, hvornår det er snyd at bruge hjælpemidlerne, og det kan jeg godt forstå.
ChatGPT kan skrive rimeligt gode, færdige artikler om mange forskellige emner, som man næsten kunne aflevere som elev uden at tænke selv. Her kan de fleste nok blive enige om at det er snyd. Men imellem på den ene side at skrive ALT helt uden brug af hjælpemidler og på den anden side at få skrevet sine afleveringer af chatrobotten er der en lang række andre interessante muligheder.
Er det fx snyd at bruge chatrobotten til:
- at få ideer til en reflekterende artikel om forbud mod koranafbrænding
- at opsummere hovedsynspunkter i det tekstmateriale, som typisk hører til en stx-opgave
- at opremse mulige argumenter for og imod fx forbud mod koranafbrænding
- stavekontrol
- at foreslå alternative formuleringer til afsnit, man uploader?
Her bliver robotten til elevens “kognitive partner”, som Christian Dalsgaard formulerer det. Spørgsmålet er om eleven lærer mindre af det? Nogle taler om elevernes ‘prompte-kompetence’ som det næste nye. Så i stedet for at skrive en debatterende artikel, skal man aflevere en liste med de prompts, som man har brugt til at få robotten til at lave arbejdet.
Det varer ikke længe, før der er integreret chatrobot i fx Microsoft Word. Og vi skal jo følge med fremskridtet, ikke sandt?
Cogito, ergo sum
(jeg tænker (ikke), derfor er jeg (en chatbot))
Descartes, 1637
På den ene side kan man mene at skolen skal uddanne eleverne til at blive en god arbejdskraft, og derfor skal eleverne bruge alle de hjælpemidler, som man bruger på arbejdspladserne. Eksamen skal derfor også tillade alle hjælpemidler.
På den anden side kan man lægge vægt på at skolen ikke kun uddanner arbejdskraft, men netop har “et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed”, som det hedder i loven om gymnasiale uddannelser .
Som det er nu, så må man ikke bruge internet til skriftlig eksamen i dansk og derfor kan det måske anspore eleverne til at lære at skrive selv. Men hvad med skriftligheden i hverdagen på gymnasiet? De mange opgaver i sproglige fag, som eleverne sidder og bokser med derhjemme, under tidspres, fordi de har en vagt i supermarkedet lige om lidt… Det får ligefrem min bror til at foreslå at vi helt afskaffer skriftlige karakterer i gymnasiet.
Problemstillingen minder lidt om dengang for 12 år siden (!), da jeg argumenterede for et mundtligt forsvar i SRP , men med de “gratis” chatrobotter vil dilemmaet blive endnu større. Og vi kan ikke provenienstjekke samtlige skriftlige afleveringer i gymnasiet, det er der simpelthen ikke tid til.
Og ja. Jeg har selvfølgelig spurgt ChatGPT:
Brugen af chatrobotter eller kunstig intelligens (AI) i skolen er et komplekst emne, og det er ikke nødvendigvis “snyd” i sig selv. Det afhænger af, hvordan og i hvilken sammenhæng disse teknologier anvendes. Her er nogle overvejelser:
- Formål: Brugen af chatrobotter i skolen skal have et klart og uddannelsesmæssigt formål. Hvis de bruges som et værktøj til at støtte elevernes læring og forståelse af emner, kan det være passende.
- Anvendelse: Det er vigtigt at overveje, hvordan chatrobotterne bruges. Hvis de bruges til at udføre opgaver, der er en væsentlig del af vurderingen, uden at eleven selv lærer eller deltager aktivt, kan det betragtes som snyd.
- Oplæringsmål: Skolens mål og læringsmål skal være i centrum. Hvis brugen af chatrobotter understøtter disse mål og hjælper eleverne med at opnå dem, kan det være passende.
- Transparens: Det er afgørende at være åben og transparent om brugen af AI-teknologi i undervisningen. Eleverne bør vide, hvornår og hvordan chatrobotterne bruges, og de bør have mulighed for at udvikle de nødvendige færdigheder og viden på egen hånd.
- Etik og integritet: Skoler bør fremme etik og integritet i uddannelsesprocessen. Hvis brugen af chatrobotter fører til snyd eller underminerer elevernes egen indsats, kan det være problematisk.
- Lærerens rolle: Læreren spiller en vigtig rolle i at styre brugen af teknologi i undervisningen. Læreren kan tilpasse opgaver, så de kræver kritisk tænkning og forståelse, som chatrobotter ikke kan erstatte.
- Evalueringsmetoder: Skoler bør overveje deres evalueringsmetoder for at sikre, at de måler elevernes forståelse og færdigheder snarere end blot deres evne til at bruge teknologi.
Så konklusionen er, at det ikke nødvendigvis er snyd at bruge chatrobotter i skolen, hvis det gøres med det rette formål og inden for passende rammer. Det er dog vigtigt at balancere brugen af teknologi med de pædagogiske mål og værdier, der er i skolen, og sikre, at eleverne stadig udvikler de nødvendige kompetencer og forståelse på en meningsfuld måde.
ChatGPT version 3.5 d.d
Hmm. Juryen i mit hoved er stadig ude…
Skriv et svar