Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøll-Holm har skrevet en indbydende lille introduktion til middelalderen i forlaget Praxis’ serie ”På sporet af historien” , som også tilbyder bøger til undervisning om romerriget, opdagelserne og oplysningstiden .
Bogen er opbygget af ti kapitler med traditionel lærebogstekst og tilhørende kildetekster om forskellige temaer som fx ”De, der arbejder”, ”De, der kæmper”, ”De, der beder”, ”Tanker og tro”, ”Kærlighed og køn”, osv.
Forfatterne har gjort meget for at didaktisere stoffet, der er fokusspørgsmål til hvert kapitel, som kan bruges under lektielæsningen, der er opgaver og arbejdsforslag til hvert kapitel og nogle af kildeteksterne, hvoraf nogle er på originalsprog og oversat på bogens hjemmeside, og forfatterne har også lavet forslag til forløb.
Bogen er rigt illustreret og skrevet i et elevvenligt sprog, der tager udgangspunkt i elevernes verden. Der er fx en god forklaring på årsagen til statsdannelser og stærkere centralmagt i senmiddelalderen.
De faglige mål er tænkt godt ind i fremstillingen. Forfatterne forenkler tingene lidt, når man skriver om historiesyn og periodisering på side 9–10, men det bliver nuanceret i kapitlet om korstogene.
I kapitlet ”Kærlighed og køn” kan man læse om høvisk kærlighed og ridderlitteratur og at ”samtykke var en grundpille i de fleste af disse romancer”. Her tror jeg der går lidt 2023 i den, og at der er en fare for at eleverne forveksler fiktionen med fakta om ægteskaber i en slægtsbaseret verden. Forfatterne skriver da også at det dominerende var ’fornuftsægteskaber’. Men hvordan kan eleverne se det i kapitlets kildeafsnit, der domineres af fiktionstekster?
Kapitlet ”Ud af middelalderen” slutter med et lille afsnit om ’middelalderen efter middelalderen’, der behandler historiebrug og senere romantisering af perioden, fx i 1800-tallets arkitektur. Det havde været interessant at se det udfoldet med flere eksempler på senere brug eller omfortolkning af middelalderen
Bogens styrke og svaghed er at den gaber over så meget. Men det ved forfatterne godt. (Forestil dig grundbogen ”På sporet af Europas historie fra 1000 – 2000” på 150 sider og et forslag til forløb på 10 lektioner. Tjek. Så er det ud og spille rundbold i resten af 2. og 3.g.) Hvis man laver brede overbliksforløb, så synes jeg det kan blive svært at fokusere – og det kan vise sig vanskeligt at vælge kilder til et eksamenssæt, som lægger op til at eleven kan formulere problemstillinger på et vist niveau.
Men et udpluk af bogens kapitler kan klart anbefales som introduktion til perioden, og så skal man nok fokusere på et tema , fx korstogene og supplere med flere kilder, afhængigt af hvor langt man er nået i gymnasieforløbet.

På sporet af historien
Praxis
2022
Skriv et svar