lektoren

Kris­t­ian Jepsen Steg og Thomas Hee­bøll-Holm har skrevet en ind­by­dende lille intro­duk­tion til mid­de­lalderen i for­laget Prax­is’ serie ”På sporet af his­to­rien” , som også tilby­der bøger til under­vis­ning om romer­riget, opdagelserne og oplysningstiden .

Bogen er opbygget af ti kapitler med tra­di­tionel lære­bog­stekst og tilhørende kilde­tek­ster om forskel­lige temaer som fx ”De, der arbe­jder”, ”De, der kæm­per”, ”De, der bed­er”, ”Tanker og tro”, ”Kærlighed og køn”, osv.

For­fat­terne har gjort meget for at didak­tis­ere stof­fet, der er fokusspørgsmål til hvert kapi­tel, som kan bruges under lek­tielæs­nin­gen, der er opgaver og arbe­jds­forslag til hvert kapi­tel og nogle af kilde­tek­sterne, hvo­raf nogle er på orig­i­nal­sprog og over­sat på bogens hjemme­side, og for­fat­terne har også lavet forslag til forløb.

Bogen er rigt illus­tr­eret og skrevet i et elevven­ligt sprog, der tager udgangspunkt i elev­ernes ver­den. Der er fx en god fork­lar­ing på årsagen til stats­dan­nelser og stærkere cen­tral­magt i senmiddelalderen.

De faglige mål er tænkt godt ind i frem­still­in­gen. For­fat­terne foren­kler tin­gene lidt, når man skriv­er om his­to­riesyn og peri­odis­er­ing på side 9–10, men det bliv­er nuanceret i kapit­let om korstogene.

I kapit­let ”Kærlighed og køn” kan man læse om høvisk kærlighed og rid­der­lit­ter­atur og at ”sam­tykke var en grund­pille i de fleste af disse romancer”. Her tror jeg der går lidt 2023 i den, og at der er en fare for at elev­erne forvek­sler fik­tio­nen med fak­ta om ægtesk­aber i en slægts­baseret ver­den. For­fat­terne skriv­er da også at det dominerende var ’for­nuft­sægtesk­aber’. Men hvor­dan kan elev­erne se det i kapitlets kildeaf­s­nit, der domineres af fiktionstekster?

Kapit­let ”Ud af mid­de­lalderen” slut­ter med et lille afs­nit om ’mid­de­lalderen efter mid­de­lalderen’, der behan­dler his­to­riebrug og senere roman­tis­er­ing af peri­o­den, fx i 1800-tal­lets arkitek­tur. Det havde været inter­es­sant at se det udfold­et med flere eksem­pler på senere brug eller omfor­tolkn­ing af middelalderen

Bogens styrke og svaghed er at den gaber over så meget. Men det ved for­fat­terne godt. (Forestil dig grund­bo­gen ”På sporet af Europas his­to­rie fra 1000 – 2000” på 150 sider og et forslag til for­løb på 10 lek­tion­er. Tjek. Så er det ud og spille rund­bold i resten af 2. og 3.g.) Hvis man laver brede overb­liks­for­løb, så synes jeg det kan blive svært at fokusere – og det kan vise sig vanske­ligt at vælge kilder til et eksamenssæt, som læg­ger op til at eleven kan for­mulere prob­lem­still­inger på et vist niveau.

Men et udpluk af bogens kapitler kan klart anbe­fales som intro­duk­tion til peri­o­den, og så skal man nok fokusere på et tema , fx korsto­gene og sup­plere med flere kilder, afhængigt af hvor langt man er nået i gymnasieforløbet.