Her kan du se, hvor­dan du kan gribe en dig­t­analyse an. Det er et arbe­jd­sred­skab og ikke en køre­plan, man skal følge. Det er digtet og dig, der bestem­mer, hvilke punk­ter der skal gøres mest ud af.

1. Slå ukendte ord og begre­ber op, fx i Ord­bog over det danske Sprog.
2. Præsen­tér digtet med for­fat­ter, titel og årstal. Du kan også skrive om digtets ydre opbygn­ing, antal stro­fer og vers i indledningen.
3. Kort beskriv­else af digtet — dit første­håndsindtryk af dets han­dling eller stemn­ing, meget gerne bygget på sprog­lige obser­va­tion­er: Hvilke ord­klass­er optræder hyp­pigst — ver­ber giv­er han­dling, adjek­tiv­er sæt­ter stemning.
4. Ydre kom­po­si­tion: Notér antallet af stro­fer og vers(linjer) i stro­ferne. Er antallet regelmæs­sigt eller ure­gelmæs­sigt? Har det en fast struk­tur, med samme antal stavelser i hver lin­je eller er det et prosadigt?
5. Metrik/Rytme: Har digtet en bestemt rytme/puls? Læs digtet op og markér tryk­stærke og tryksvage stavelser.
6. Rim: Ender­im (hjerte-smerte) eller alitterationer/bogstavrim (Den lille frække Frederik)
7. Indre kom­po­si­tion: Ind­del digtet i afs­nit og giv over­skrifter. Disse afs­nit kan gå på tværs af den ydre komposition.
8. Tid/sted/rum: Hvornår foregår digtets han­dling? Hvor lang tid strækker han­dlin­gen sig over? Er der tale om et real­is­tisk, konkret sted eller et mytol­o­gisk eller metafy­sisk rum?
9. Fortæller­type: Jeg-fortæller, alv­i­dende, 3.person? Skjult eller åbenlys? Fortællerkommentarer?
10. Metafor­er og sam­men­ligninger, billed­sprog: ‘Han var helt oppe i sky­erne’, ‘Hun er en rose’. Metafor­er har et billed­plan og et realplan. Smag lidt på metaforen som en god rød­vin. Er den énty­dig, eller kan der være flere betyd­ningsnu­ancer? Hvad vil fortælleren med den — er det en slidt eller en orig­i­nal metafor? Sam­men­lign­ing: Når fortælleren bruger ‘Hun er som/som om/ligesom en rose’ er der formelt tale om en sam­men­lign­ing og ikke en metafor. Men det er stadig billed­sprog, der kan siges noget for­nuftigt om.
11. Besjæling: Døde ting gøres lev­ende . ‘Vin­den hylede sin klage­sang’. (Vind kan ikke hyle)
12. Per­son­ifika­tion: Et abstrakt begreb repræsen­teres af/inkarneres i en per­son. Fx døden som man­den med leen eller ret­færdighed som Justi­tia med bind for øjnene.
13. Sym­bol­er: Hjerte => kærlighed, æblet => vis­dom, osv.
14. Tema: Er der ord, som kan grup­peres under samme over­skrift, fx natur-civil­i­sa­tion-kul­tur-kærlighed-død-viden­skab-angst, osv. Det kan hjælpe dig på sporet af digtets tema.
15. Per­spek­tiver­ing: Til sidst (eller først) kan man anvende bag­grundsv­i­den fra sekundær­lit­ter­atur om for­fat­teren og den lit­terære peri­ode. Hvis du synes det tilhør­er en bestemt “-isme”, så sørg for at påvise det i din tek­st­analyse. (Ellers er det jo bare en påstand).