Sørøverhistorier

”Pirater – kam­p­en om den nye ver­den 1500–1730” er titlen på en spæn­dende og vel­skrevet under­vis­nings­bog af Nina Bundgaard Tri­er, som har givet denne anmelder lyst til at lette anker, bor­de net­bu­tikken og kapre et klass­esæt til et piratforløb.

Bogen tager udgangspunkt i pop­ulærkul­turens his­to­riebrug af pirater, som elev­erne for­mentlig allerede kender til, og bruger den som indgang til at føre dem igen­nem teori om stats­dan­nelse, kat­e­goris­er­ing af ”socialt ban­ditvæsen” (Hob­s­bawm) og def­i­n­i­tion­er på kapere, pirater og sociale ban­dit­ter og ikke mindst diskursen om og mytol­o­gis­erin­gen af dem – er de helte eller skurke?

Herefter gen­nemgås pira­teri­ets his­to­rie fra 1500–1730 i forbindelse med rivalis­erin­gen mellem de europæiske stor­magter om ’den nye ver­den’, primært i far­van­det mellem nuti­dens Flori­da og Sydameri­ka. Hvor mange his­to­riefor­løb om denne peri­ode for­mentlig har fokus på kul­tur­mødet mellem europæerne og ”indi­an­erne”, så vis­er for­fat­teren, hvor­dan stor­magterne brugte pira­teri (eller kapere) som en slags stat­sautoriteret ter­ror­isme mod hinan­den i både freds- og krigstid. En inter­es­sant pointe er at den west­falske freds prin­cip om staters autono­mi førte til at pavens Torde­sil­las­trak­tat ikke læn­gere blev respek­teret – og dermed gik jagten ind på Spaniens kolonier blandt de andre europæiske stor­magter. På den måde er emnet også en god indgang til at arbe­jde med poli­tisk historie.

I sid­ste kapi­tel, som lidt pudsigt kaldes ’epi­log’, får vi behan­dlet nuti­dens pirater omkring de svage stater i Afri­ka og vanske­lighed­erne ved at bekæmpe disse. (Her kunne man måske også ind­drage diskursen om net­pi­ra­teri og ”Pirate Bay”?)

Mange kapitler indledes med en lille appetitvækkende his­to­rie for­t­alt i præsens . Fx sid­der vi i starten af kapi­tel 2 på en sten­trappe med en sømand i Sevil­la og ven­ter på at få hyre, og i kapi­tel 4 er synsvin­klen hos søhun­den Fran­cis Drake, der kig­ger sul­tent på det spanske flagskib ”Rosario”. Jeg vil tro at denne fortæl­lelyst også vil fange elev­erne. Herefter slår for­fat­teren i resten af kapit­let over i et mere tra­di­tionelt fremstillingssprog.

Bogen inde­hold­er mange gode og vari­erede opgave­forslag, der læg­ger op til selvstændigt arbe­jde, bl.a. med kilde­ma­te­ri­ale, som lig­ger på bogens hjemme­side.  Her synes jeg kilde 6F er særlig inter­es­sant. Det er 2 vedtægter for livet ombord på piratskibe, hvor den ene inde­hold­er føl­gende para­graf: ”Hvis nogen mand agter at fly­gte eller holde noget hem­meligt fra mand­sk­a­bet, skal han efter­lades på en øde ø med en flaske krudt og en flaske vand, et lille våben og ét skud” . Der kunne tilsyneladende også opstå myt­teri på et piratskib. Tri­er skriv­er i øvrigt at mange lov­ly­di­ge sømænd blev pirater bl.a. for­di et piratskib var mere ”egal­itært” at arbe­jde på end et orlogs- eller han­delsskib (s.113).

Det kan måske lyde en smule (for) kulørt, men selvom for­fat­teren selv beteg­n­er sin bog som en ’nichebog’ i forordet, så synes jeg frem­still­in­gen og ikke mindst opgav­erne læg­ger op til at man kan arbe­jde ser­iøst med de faglige mål. P.S. På historielaerer.dk kan man for øvrigt finde et for­løb af Stine Isak­sen om pirater.