
Som så mange andre lærere i kongeriget grubler jeg lidt over hvordan ChatGTP kommer til at påvirke samfundet og skolen. På mit nye digitale værested hyggede jeg mig lidt med dette opslag:
Vitsen pirker til en bekymring jeg har i forhold til den store begejstring for ChatGPT. Hvis alle begynder at bruge robottekster, hvad sker der så med selvstændighed og udvikling af personlig myndighed?
Hvis en computer kan skrive mine tekster, hvorfor skal jeg så selv sidde og terpe med at lære det, kunne man spørge som elev. Hvorfor skal jeg terpe sprog og skrive 7000 stile? Vi bruger jo også lommeregnere i dag, ik’, boomer?
Og det er jo sandt. Men hvad sker der med vores samfund, hvis vi udliciterer mere skrive- og dermed tænkearbejde til kunstig intelligens? Det er som om om udviklingen bare accelererer derudaf, uden at vi får tid til at overveje konsekvenserne .
“Vi kan ikke stoppe techvirksomhederne, og kunstig intelligens er kommet for at blive. Det bliver kun vildere og vildere.”
Claus Scheuer-Larsen, lærer
Odense Tekniske Gymnasium
- Hvordan skal vi tilrettelægge undervisningen i en verden med fri adgang til kunstig intelligens?
- Hvad sker der med vores evne til at tænke, når vi inddrager KI i skriveprocessen, jf. vitsen ovenfor? Bliver vi intellektuelt dovnere?
- Hvordan skal vi evaluere skriftligt arbejde fremover?
- Hvornår kan vi bruge ki til at give feedback på skriftligt arbejde? Så skriftlighedsundervisningen bliver mere sådan KI til KI. 🙂
Formålene med gymnasieuddannelsen er formuleret så smukt i gymnasieloven — jeg har markeret nogle ting i §1, stk. 3, som jeg tror bliver udfordret i de kommende år
Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.
(..)
Jeppe Bundsgaard mener i en anden artikel i Gymnasieskolen, at løsningen må være at vi fokuserer mindre på snyd og mere på “mestring i stedet for præstation” — men hvad er forskellen? Er det ikke også en præstation, når man mestrer noget?
Sprog om KI
For at eleverne skal forstå at det er en maskine, de taler med, så tror jeg det er vigtigt at vi prøver at undgå besjælinger i vores omtale af chatrobotten, fx at den har ‘intentioner’ og den ‘hallucinerer’. Nej, den har ingen af delene. Det er en maskine, der på baggrund af enorme input bruger sandsynlighedsregning til at give (ups, lidt besjælende) noget output.
Og dog, måske kan man finde betegnelser som kan øge elevernes kritiske sans. Hvad med at opfatte robottens svar som “Mansplaining As A Service?
Og bonusforvirring: Når jeg skriver ki her i det florentinske, så runger det italienske ‘chi’ med i baghovedet, som kan betyde ‘hvem’…
Skolen skal være med til at sikre at det er mennesket som bruger teknologien — og ikke omvendt. Det har været en kamp i de sidste 10 år med sociale medier. Det tror jeg bliver en udfordring i den kommende tid.
Skriv et svar