lektoren

Chi er bange for ki?

—

af

Lektoren
i ,
3 minutters læsning
(Robotfinger møder menneskefinger. Foto af Tara Winstead, )

Som så mange andre lærere i kongeriget grubler jeg lidt over hvordan ChatGTP kommer til at påvirke samfundet og skolen. På mit nye digitale værested hyggede jeg mig lidt med dette opslag:

Vitsen pirker til en bekymring jeg har i forhold til den store begejstring for ChatGPT. Hvis alle begynder at bruge robottekster, hvad sker der så med selvstændighed og udvikling af personlig myndighed?

Hvis en computer kan skrive mine tekster, hvorfor skal jeg så selv sidde og terpe med at lære det, kunne man spørge som elev. Hvorfor skal jeg terpe sprog og skrive 7000 stile? Vi bruger jo også lommeregnere i dag, ik’, boomer?

Og det er jo sandt. Men hvad sker der med vores samfund, hvis vi udliciterer mere skrive- og dermed tænkearbejde til kunstig intelligens? Det er som om om udviklingen bare accelererer derudaf, uden at vi får tid til at overveje konsekvenserne .

“Vi kan ikke stoppe techvirksomhederne, og kunstig intelligens er kommet for at blive. Det bliver kun vildere og vildere.”

Claus Scheuer-Larsen, lærer
Odense Tekniske Gymnasium

Kilde: Gymnasieskolen

  • Hvordan skal vi tilrettelægge undervisningen i en verden med fri adgang til kunstig intelligens?
  • Hvad sker der med vores evne til at tænke, når vi inddrager KI i skriveprocessen, jf. vitsen ovenfor? Bliver vi intellektuelt dovnere?
  • Hvordan skal vi evaluere skriftligt arbejde fremover?
  • Hvornår kan vi bruge ki til at give feedback på skriftligt arbejde? Så skriftlighedsundervisningen bliver mere sådan KI til KI. 🙂

Formålene med gymnasieuddannelsen er formuleret så smukt i gymnasieloven – jeg har markeret nogle ting i §1, stk. 3, som jeg tror bliver udfordret i de kommende år

Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.

(..)

Jeppe Bundsgaard mener i en anden artikel i Gymnasieskolen, at løsningen må være at vi fokuserer mindre på snyd og mere på “mestring i stedet for præstation” – men hvad er forskellen? Er det ikke også en præstation, når man mestrer noget?

Sprog om KI

For at eleverne skal forstå at det er en maskine, de taler med, så tror jeg det er vigtigt at vi prøver at undgå besjælinger i vores omtale af chatrobotten, fx at den har ‘intentioner’ og den ‘hallucinerer’. Nej, den har ingen af delene. Det er en maskine, der på baggrund af enorme input bruger sandsynlighedsregning til at give (ups, lidt besjælende) noget output.

Og dog, måske kan man finde betegnelser som kan øge elevernes kritiske sans. Hvad med at opfatte robottens svar som “Mansplaining As A Service?

Og bonusforvirring: Når jeg skriver ki her i det florentinske, så runger det italienske ‘chi’ med i baghovedet, som kan betyde ‘hvem’…

Skolen skal være med til at sikre at det er mennesket som bruger teknologien – og ikke omvendt. Det har været en kamp i de sidste 10 år med sociale medier. Det tror jeg bliver en udfordring i den kommende tid.

Fediverse reaktioner – Hvad er Fediverset?

Kommentarer

4 svar til “Chi er bange for ki?”

  1. Søren Frølich Avatar
    Søren Frølich

    @LarsHenriksen Qui a peur de qui ?

    Svar
  2. Ove Christensen Avatar
    Ove Christensen

    Som sædvanlig et godt indlæg fra dig. MEEENNNN, at hævde, at teknologier har intentioner er faktisk ikke besjælinger – eller i hvert fald ikke kun. Selvfølgelig har teknologi ikke intentioner som bevidste aktiviteter, men teknologier er heller ikke uden intentioner i den forstand, at de tillader eller faciliterer (besjælinger!) nogle typer af handlinger eller aktiviteter på bekostning af andre. De indgår på sin vis i en konstellation med øvrige elementer (inklusive mennesker) i handlinger.
    Man kan jo også diskutere, om mennesker har intentioner i den forstand, at de ved eller kan gennemskue, hvad de vil og ønsker med deres handlinger.
    Endelig kan man også lige tænke lidt over, hvad intentioner (også) betyder, nemlig en rettethed mod verden, en fokusering (Husserl). Og her har både mennesker og teknologier/artefakter jo i en vis forstand intentioner i og med, at de er rettet på bestemte (kontekstuelle) måder mod verden og den måde, de indgår i en relation til denne på.
    Blot en irriterende idehistorisk nørdet bemærkning til, at det med intentioner er mere kompliceret end som så.

    Svar
    1. Lektoren Avatar
      Lektoren

      Hej Ove
      Tak for din kommentar og fordi du gider læse med.
      Så vidt jeg kan se, så må det bero på en semantisk definition af ‘intention’ . Jeg tænker, at der skal en menneskelig bevidsthed til. En øloplukker og en chatrobot er skabt af mennesker, der har en intention. Men måske er jeg for firkantet – eller klynger mig til denne skelnen som en slags forsvarsmekanisme mod dystopien om maskinen, der bliver til menneske.
      Jeg er ikke kyndig i Husserl og fænomenologi.

      Svar
      1. Ove Christensen Avatar
        Ove Christensen

        Jeg er nok primært enig med dig og vil tendere til at forbeholde intentionsbegrebet til en aktiv bevidsthed.
        Men intentionsbegrebet er ikke så nemt at adskille fra begrebet affordance, som jo tilsiger, at objekter har ‘præferencer’.
        Jeg mener ikke, at intention er den intention, der lægges i et objekt, hvilket en del designorienteret folk (eks Ole Sejer Iversen og kolleger) er ud til at mene. For mig at se indgår objekter og mennesker i konstellationer, hvor delene samvirker, hvilket også betyder, at objekter ikke kan ses som ‘neutrale’; de “virker ind” som en del af konstellationen. Objekter (eks: teknologier) har agens, som man vil sige inden for ANT og STS-forskningen.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *