lektoren

Chi er bange for ki?

—

af

Lektoren
i ,
3 min­ut­ters læsning
(Robotfin­ger møder men­neskefin­ger. Foto af Tara Win­stead, )

Som så mange andre lærere i kon­geriget grubler jeg lidt over hvor­dan Chat­GTP kom­mer til at påvirke sam­fun­det og skolen. På mit nye dig­i­tale værest­ed hyggede jeg mig lidt med dette opslag:

Vit­sen pirk­er til en bekym­ring jeg har i forhold til den store bege­jstring for Chat­G­PT. Hvis alle beg­y­n­der at bruge robot­tek­ster, hvad sker der så med selvstændighed og udvikling af per­son­lig myndighed?

Hvis en com­put­er kan skrive mine tek­ster, hvor­for skal jeg så selv sid­de og terpe med at lære det, kunne man spørge som elev. Hvor­for skal jeg terpe sprog og skrive 7000 stile? Vi bruger jo også lom­mereg­nere i dag, ik’, boomer? 

Og det er jo sandt. Men hvad sker der med vores sam­fund, hvis vi udliciter­er mere skrive- og dermed tænkear­be­jde til kun­stig intel­li­gens? Det er som om om udviklin­gen bare accel­ererer derudaf, uden at vi får tid til at overve­je konsekvenserne .

“Vi kan ikke stoppe techvirk­somhed­erne, og kun­stig intel­li­gens er kom­met for at blive. Det bliv­er kun vildere og vildere.”

Claus Scheuer-Larsen, lær­er
Odense Tekniske Gymnasium

Kilde: Gym­nasieskolen

  • Hvor­dan skal vi tilret­telægge under­vis­nin­gen i en ver­den med fri adgang til kun­stig intelligens?
  • Hvad sker der med vores evne til at tænke, når vi ind­drager KI i skrive­processen, jf. vit­sen oven­for? Bliv­er vi intellek­tuelt dovnere?
  • Hvor­dan skal vi eval­uere skriftligt arbe­jde fremover?
  • Hvornår kan vi bruge ki til at give feed­back på skriftligt arbe­jde? Så skrift­lighed­sun­dervis­nin­gen bliv­er mere sådan KI til KI. 🙂

For­må­lene med gym­nasieud­dan­nelsen er for­muleret så smukt i gym­nasieloven — jeg har mark­eret nogle ting i §1, stk. 3, som jeg tror bliv­er udfor­dret i de kom­mende år

Stk. 3. Uddan­nelserne skal have et dan­nelses­per­spek­tiv med vægt på elev­ernes udvikling af per­son­lig myn­dighed. Elev­erne skal der­for lære at forholde sig reflek­terende og ans­varligt til deres omver­den: med­men­nesker, natur og sam­fund samt til deres udvikling. Uddan­nelserne skal tillige udvikle elev­ernes kreative og inno­v­a­tive evn­er og kri­tiske sans.

(..)

Jeppe Bunds­gaard men­er i en anden artikel i Gym­nasieskolen, at løs­nin­gen må være at vi fokuser­er min­dre på snyd og mere på “mestring i stedet for præs­ta­tion” — men hvad er forskellen? Er det ikke også en præs­ta­tion, når man mestr­er noget?

Sprog om KI

For at elev­erne skal forstå at det er en mask­ine, de taler med, så tror jeg det er vigtigt at vi prøver at undgå besjælinger i vores omtale af cha­tro­bot­ten, fx at den har ‘inten­tion­er’ og den ‘hal­lu­ciner­er’. Nej, den har ingen af delene. Det er en mask­ine, der på bag­grund af enorme input bruger sandsyn­lighed­sreg­n­ing til at give (ups, lidt besjælende) noget output.

Og dog, måske kan man finde beteg­nelser som kan øge elev­ernes kri­tiske sans. Hvad med at opfat­te robot­tens svar som “Mansplain­ing As A Service?

Og bonus­forvir­ring: Når jeg skriv­er ki her i det flo­rentinske, så runger det ital­ienske ‘chi’ med i baghovedet, som kan betyde ‘hvem’…

Skolen skal være med til at sikre at det er men­nes­ket som bruger teknolo­gien — og ikke omvendt. Det har været en kamp i de sid­ste 10 år med sociale medi­er. Det tror jeg bliv­er en udfor­dring i den kom­mende tid. 

Kommentarer

4 svar til “Chi er bange for ki?”

  1. Søren Frølich Avatar
    Søren Frølich

    @LarsHenriksen Qui a peur de qui ?

    Svar
  2. Ove Christensen Avatar
    Ove Christensen

    Som sæd­van­lig et godt indlæg fra dig. MEEENNNN, at hævde, at teknolo­gi­er har inten­tion­er er fak­tisk ikke besjælinger — eller i hvert fald ikke kun. Selvføl­gelig har teknolo­gi ikke inten­tion­er som bev­id­ste aktiviteter, men teknolo­gi­er er heller ikke uden inten­tion­er i den for­stand, at de tillad­er eller faciliter­er (besjælinger!) nogle typer af han­dlinger eller aktiviteter på bekost­ning af andre. De indgår på sin vis i en kon­stel­la­tion med øvrige ele­menter (inklu­sive men­nesker) i handlinger.
    Man kan jo også diskutere, om men­nesker har inten­tion­er i den for­stand, at de ved eller kan gen­nem­skue, hvad de vil og ønsker med deres handlinger.
    Endelig kan man også lige tænke lidt over, hvad inten­tion­er (også) bety­der, nem­lig en ret­teth­ed mod ver­den, en fokuser­ing (Husserl). Og her har både men­nesker og teknologier/artefakter jo i en vis for­stand inten­tion­er i og med, at de er ret­tet på bestemte (kon­tek­stuelle) måder mod ver­den og den måde, de indgår i en rela­tion til denne på.
    Blot en irriterende ide­his­torisk nørdet bemærkn­ing til, at det med inten­tion­er er mere kom­pliceret end som så.

    Svar
    1. Lektoren Avatar
      Lektoren

      Hej Ove
      Tak for din kom­men­tar og for­di du gider læse med.
      Så vidt jeg kan se, så må det bero på en seman­tisk def­i­n­i­tion af ‘inten­tion’ . Jeg tænker, at der skal en men­neske­lig bev­id­s­thed til. En ølo­plukker og en cha­tro­bot er skabt af men­nesker, der har en inten­tion. Men måske er jeg for firkan­tet — eller klyn­ger mig til denne skel­nen som en slags forsvarsmekanisme mod dystopi­en om mask­i­nen, der bliv­er til menneske.
      Jeg er ikke kyn­dig i Husserl og fænomenologi.

      Svar
      1. Ove Christensen Avatar
        Ove Christensen

        Jeg er nok primært enig med dig og vil ten­dere til at for­be­holde inten­tions­be­gre­bet til en aktiv bevidsthed.
        Men inten­tions­be­gre­bet er ikke så nemt at adskille fra begre­bet affor­dance, som jo tilsiger, at objek­ter har ‘præfer­encer’.
        Jeg men­er ikke, at inten­tion er den inten­tion, der lægges i et objekt, hvilket en del desig­nori­en­teret folk (eks Ole Sejer Iversen og kol­leger) er ud til at mene. For mig at se indgår objek­ter og men­nesker i kon­stel­la­tion­er, hvor delene samvirk­er, hvilket også bety­der, at objek­ter ikke kan ses som ‘neu­trale’; de “virk­er ind” som en del af kon­stel­la­tio­nen. Objek­ter (eks: teknolo­gi­er) har agens, som man vil sige inden for ANT og STS-forskningen.

        Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *