lektoren

”For folkets fri­hed” er en antolo­gi i to dele: 1. del er en sam­ling af essays eller kro­nikker, som Mar­tin A. Hansen skrev til bl.a. det ille­gale blad ”Folk og fri­hed” efter han blev aktiv i mod­stands­bevægelsen i som­meren 1944. De fleste tek­ster er fra 1944–45 og så ebber det ud frem til 1953. 2. del er artik­ler om Mar­tin A. Hansens tek­ster skrevet af lit­ter­ater og teologer. De citer­er og kom­menter­er tek­sterne i 1. del og de bruger dem til at lave biografiske læs­ninger af for­fat­terens noveller.

Det mest inter­es­sante ved antolo­gien er så afgjort 1. del, hvor man får et første­håndsind­b­lik i for­fat­terens syn på forskel­lige temaer fra 1944–1953.

Flere tek­ster kunne bruges som kilde til synet på mod­stands­bevægelsen før befrielsen, hvor alt jo vender imod tyskerne. Mar­tin A. Hansen føler i 1944 at det er nød­vendigt at forsvare de men­nesker, som går ind i mod­stand­skam­p­en og ser det som et kris­tent valg at gøre det. Han undr­er sig over at nogle danskere ikke kan tage imod det offer, som det er at give sit liv i modstandskampen.

Bøn­dernes økonomiske gevinst ved besæt­telsen beskrives i ”Brev fra Køben­havn”, hvor den køben­havnske fortæller skriv­er til sin bror på lan­det efter at have været på vis­it. På lan­det hørte og så køben­havneren at bøn­derne kri­tis­erede sab­o­tage og folkestre­jke i Køben­havn i deres nye habit­ter uden at have rørt en fin­ger for mod­stands­bevægelsen. Her var der opbakn­ing til samar­be­jd­spoli­tikken og den lukra­tive han­del med tyskerne.

I 1953 ser han tilbage på folkestre­jken og udgiv­er nogle dag­bog­sopteg­nelser fra juli 1944 sam­men med nogle efter­tanker. I først­nævnte kan man læse om Schal­burg-korpsets ter­ror mod civile, om de mange rygter i samti­den og hvor­dan han forsøger at finde ud af om det er departe­mentstyret eller fri­hed­srådet, der bestem­mer og at arbe­jderne på B & W beg­y­n­dte at stre­jke for­di spær­re­ti­den forhin­drede dem i at passe deres koloni­haver (!). Mar­tin A. Hansen ser folkestre­jken som almin­delige danskeres und­sigelse af poli­tik­erne og samar­be­jd­spoli­tikken og util­fred­shed med besæt­telsesvilkårene, mere end en ide­ol­o­gisk kamp mod nazismen.

I ”Dia­log om drab og ans­var” lad­er han Sokrates og den samvit­tighed­styn­gede Simias diskutere stikker­likvideringer. Sokrates ender med at bil­lige drab på stikkere, bl.a. for­di det tunge ans­var ”en Dag ved aaben og redelig ret­ter­gang og med vor gam­le Dom­stols ord kan lægges også på alle os, som bør være med at bære det, for­di vi, selvom vi ikke selv har han­dlet, saa dog har øns­ket han­dling” (s.46). Den frik­endelse kunne ret­sopgøret som bek­endt ikke levere.

Mar­tin A. Hansen hud­flet­ter samar­be­jd­spoli­tik­erne og undr­er sig over at de ikke stilles til ans­var efter kri­gen. Da en dan­sk SS-mand og to friko­rpsmænd frifind­es ved Køben­havns Byret i august 1945 med den begrun­delse at de danske myn­dighed­er opfor­drede dem til at tjene tyskerne skriv­er han: ”Sådan set pass­er disse par frifind­elser som laag på gryde til Hartvig Frisch anklage mod Fri­hed­srådet, som han beskylder for Mord: Bag dem smil­er den scav­e­ni­anske Sfinks: Vi bifaldt Friko­rpset og vi anklagede mod­stands­bevægelsen for Ter­ror­isme (…) det valg binder jer end­nu ” (s.135).

I et par tek­ster ser man også at Mar­tin A. Hansen hæld­ede til at støtte Knud Kris­tensen i Syd­slesvig-spørgsmålet, men han skriv­er mærke­ligt nok kun om det indtil 1945.

Nogle af tek­sterne kunne sagtens bruges i under­vis­nin­gen. Redak­tør Jør­gen Jør­gensen har i et efter­skrift fork­laret tek­sternes ref­er­encer til lit­ter­atur og sam­tidi­ge begiven­hed­er – disse kom­mentar­er ville jeg også udle­vere til elev­erne. Ellers anbe­fales bogen til skolens bibliotek.