Stauning og Grønland

Niels Nør­gaard har skrevet en under­hold­ende bog om Dan­marks forhold til Grøn­land i mellemkrigsti­den. Nør­gaard er tydeligvis fascineret af Stauning og har været i Arbe­jder­bevægelsens arkiv. Der­for inde­hold­er bogen mange inter­es­sante uddrag fra Staunings egne pri­vate opteg­nelser og brevvek­slinger. For­fat­teren er jour­nal­ist ved Poli­tiken og det mærk­er man. Tek­sten er holdt i præsens, nogle sted­er får det nærmest karak­ter af reportage. Vi oplever his­to­rien, mens den udspiller sig og man mærk­er for­fat­terens engage­ment og fas­ci­na­tion af Stauning.

Stauning havde en pater­nal­is­tisk hold­ning til Grøn­land. Ind­byg­gerne på den store ø skulle hjælpes og  beskyttes af mod­er­lan­det og der­for var der ikke fri adgang til at han­dle med eller opholde sig i den del af kon­geriget. Det bliv­er der først for alvor pil­let ved, da Hen­rik Kauff­mann i 1941 indgår Grøn­landsov­eren­skom­sten, der giv­er amerikan­erne lov til at oprette fly- og flådebaser.

Kam­p­en om Sydøstgrønland

Norge blev som bek­endt skilt fra Dan­mark i 1814. Både før og efter det er der norsk fangst og fiskeri i Øst­grøn­land, og fra norsk side hævdes det, at der er vun­det hævd på fangstom­råderne der.

Under og efter første ver­den­skrig arbe­jder danske diplo­mater på at få andre magter til at anerk­ende Dan­marks suverænitet over hele Grøn­land og ikke kun den vestlige, beboede del. I forbindelse med sal­get af de vestindiske øer til USA, så anerk­ender USA Dan­marks suverænitet over hele Grøn­land. I maj 1921 erk­lærede Dan­mark at hele Grøn­land var en dan­sk koloni, og man sender besked om det direk­te til Norge, som ikke anerk­ender det.

I 1924 blev der indgået en aftale, der gav Norge adgang til fiskeri og viden­sk­a­belig forskn­ing i bestemte dele af  Øst­grøn­land under særlige vilkår. Men det var ikke nok for nord­mæn­dene, der i 1931 udråbte kolonien ”Erik Raudes Land” ved Myg­g­buk­ta i Øst­grøn­land, og ”Fridtjof Nansens land” syd for Ammasa­lik i Sydøst­grøn­land året efter. Eller ret­tere – det var enkelt­per­son­er, som tog ini­tia­tivet og  plant­ede det norske flag og herefter bakkede den norske regering op, vel blandt andet for­di der piskes en stemn­ing op i norske medi­er. Egentlig ret pro­vok­erende adfærd, når man tænker på al den broderfolksretorik .. ?

Sagen bliv­er ind­bragt for Den inter­na­tionale dom­stol i Haag, som i 1933 kender Norges okku­pa­tion ugyldig og dermed blev Dan­marks suverænitet over hele Grøn­land slået fast

Citater og satireteg­ninger fra samti­den inde­hold­er nation­al­isme og fjen­de­billed­er af mod­parten. Fx vis­er en satireteg­n­ing fra Blæk­sprut­ten 1931 at nord­mæn­dene drev rov­drift på edderfugle og mosku­sokser i Øst­grøn­land. Her kunne jeg godt savne lidt mere ind­b­lik i de norske poli­tik­eres overve­jelser. Hvad ønskede de at opnå ved at få en bid af østgrønland?

Men alt­så – inter­es­sant eksem­pel på nordisk impe­ri­al­isme. Kunne man sam­men­ligne med Japans frem­færd i Manchuri­et og øns­ket om leben­sraum? Hvor­for var det så vigtigt for nord­mæn­dene med suverænitet over områderne, når de havde fået adgang til fiskeri med aftal­en fra 1924?

Amerikan­erne kommer

Charles Lind­berghs berømte solofly­vn­ing fra New York til Paris i 1927 før­er til at amerikan­erne og fly­sel­sk­a­bet Pan Am beg­y­n­der at inter­essere sig for Grøn­land som mulig base for transat­lantiske flyvninger.

I 1933 udpegede Roo­sevelt Ruth Bryan Owens som amerikan­sk ambas­sadør i Dan­mark, og det kunne ses som et udtryk for øget inter­esse for Grøn­land. Owens press­er på for at få lov til at rejse til Grøn­land og i 1934 får hun lov til at besøge 15 byer i Vest­grøn­land, sam­men med bl.a. direk­tøren for Grøn­lands styrelse. Hun opbyg­ger et godt forhold til Stauning, og der for­bere­des end­da et besøg i Det hvide hus, som bliv­er afly­st pga syg­dom. Der var alt­så på en måde varmet godt op til grøn­landsov­eren­skom­sten før krigen.

Grøn­lands selvbestemmelse

Den oprindelige grøn­landske befolkn­ings ret til selvbestem­melse er selvføl­gelig også et tema. I 1908 ved­tager den danske rigs­dag at Grøn­land skulle have to nye land­sråd; et for Nord­grøn­land og et for Syd­grøn­land. Da Dan­mark giv­er nord­mæn­dene adgang til fangst og fiskeri i Øst­grøn­land i 1924 sker det dog hen over hov­edet på grøn­læn­derne selv. I 1939 klager færøske fiskere deres nød, og de får lov til at etablere tre havne i Vest­grøn­land uden at de grøn­landske råd bliv­er hørt.

Bogen er ikke skrevet til under­vis­nings­brug, men dele af den kunne sagtens indgå i et for­løb om Dan­mark og Grøn­land. Bogen er rigt illus­tr­eret med fotografi­er, avi­sop­slag og satireteg­ninger. Især sid­st­nævnte bidrager til underholdningsværdien.