I et nyligt afsnit af podcasten “Tabloid” undersøger værten, hvad forskellen er på de traditionelle og de sociale mediers nyhedsformidling.
De såkaldte “nyhedsinfluencere”, som arbejder på egen hånd og tiltrækker mange unge følgere, kaldes af medieforsker Camilla Mehlsen for ‘medier’, hvis de har mere end 10.000 følgere,
Jeg bad mine elever lytte til den første bid af podcasten hjemmefra, og så kiggede vi på et af Oliver Springborgs opslag på Tik-tok i klassen:
Lyt hjemmefra og skriv et par stikord:
Fra 0 — ca. 12:40
Hvilken problemstilling undersøger podcasten? (fremgår delvist af teksten til programmet ovenfor)
Hvorfor er Mette Frederiksens og DF’s podcasts ikke journalistik, ifølge Tine Johansen ?
Hvad er forskellen på det som kaldes “rigtige medier”, kommercielle influencere og nyhedsinfluencere?
Fra ca minut. 15:26 — 25:12 — Om Oliver Springborg
Hvad roses og hvad rises Springborgs indslag på Tik-Tok for af værten og de andre gæster i studiet?
I skolen: Pararbejde (ca. 20 min)
Hvad ved du i forvejen fra folkeren om nyheder og journalistik?
Hvad betyder ordet ‘journalistik’ afledt af ‘journal’ og ‘jour’?
Hvad betyder ‘medie’?
Hvor får du selv dine nyheder fra? Hvorfor har du valgt disse kanaler?
Undersøg hvad det betyder at et medie er tilmeldt Pressenævnet ?
Follow the money: (sorry, har lige set “Alle præsidentens mænd” på DRTV )
Undersøg hvor meget disse techfirmaer/medier tjente på deres brugere i 2023? (Det engelske søgeord for overskud er ‘revenue’
- Bytedance (Tik-Tok):
- Meta (ejer bla. Instagram, Facebook) :
- Alphabet: (Google, Youtube):
- JP/Politikens Hus:
- Herning Folkeblad:
- (fair sammenligning?)
Hvem betaler influenceres løn?
Fælles : Vi lytter til podcast fra ca. 25:12 — 36 — Interview med Camilla Mehlsen
Vi ser på mediet Oliver Springborg
Hvad mener I er fordele og ulemper ved Tik-Tok som nyhedskanal?
Er mediebrugerne interesseret i blåstempling?
Hvad er fordele og ulemper ved at få nyheder fra traditionelle medier som Politiken, JP og DR vs. sociale medier?
“Traditionelle” medier | Sociale medier | |
Tager de ansvar for indhold? | (skriv) | |
Hvem bestemmer, hvad du ser? | ||
Forretningsmodel (hvad tjener de penge på?) | Offentlige penge Ex. DR Offentlige penge + abonnement/reklamer Ex. TV‑2 Politiken, JP, Herning Folkeblad Kun private penge | ? |
Timens hovedpointer ?
Eftertanke:
En del elever får ganske rigtigt deres nyheder fra sociale medier, men de er bevidste om at det er godt at følge traditionelle mediers profiler. De er knapt så bevidste om at algoritmerne bestemmer, hvad de ser i deres feed.
Det er vist ingen hemmelighed at de traditionelle medier taber terræn i forhold til de sociale medier, hvor de unge er i forvejen.
Måske skulle de traditionelle medier eksperimentere mere med at give mulighed for at besøgende kan følge deres foretrukne journalister, der fortæller nyheder i lyd og billeder og med kommentarspor, der engagerer brugerne mere ?
Skriv et svar