En personlig feedbackbot

2 min­ut­ters læsning

I Copi­lot kan man nu oprette sin egen chat­bot, som man kunne bruge til under­vis­ning (user agents). Det har Per Størup Lau­rid­sen for nylig beskrevet her, dog er hans eksem­pler måske ikke lige­frem lærings­frem­mende. Det påstår han heller ikke. Men inter­es­sant, hvis man kan få en bot til at logge ind i it-sys­te­mer og selv hente data ud.

Så vidt jeg kan se i vores O365 er en ‘user agent’ “bare” en sam­ling af præde­finerede prompts, som elev­erne kan klikke ind på i Copi­lot. Fx. kunne man — måske — lave en bot, der træn­er elev­ernes evne til at posi­tionere sig i en debat­terende artikel og kol­leger kan lave en ‘biobot’.

Forde­len er at elev­erne ikke selv skal bruge tid på at for­mulere prompts, så man kan fokusere på faglige for­mål. Men de kan sagtens gøre det — og det vil jeg tro at de dygtig­ste elever vil prøve alligevel.

Det kunne være inter­es­sant at eksper­i­mentere med en per­son­lig feed­back­bot til skriftligt arbe­jde, men det lig­ger lige uden for min nærmeste udviklingszone, tror jeg. Jeg forstår fx ikke, hvor­dan man konkret ‘træn­er’ mask­in­erne — eller de træn­er vel sig selv — men hvor går man hen? Hvor­dan fun­ger­er GPT4?

Men jeg forstår at jeg først skulle organ­is­ere nogle træn­ings­da­ta og måske kunne jeg bruge en ai-agent til

  • at skrive til alle mine tidligere elever og få sam­tykke til at bruge deres opgaver.
  • at hive alle mine dan­skaflev­eringer ud af Lec­tio fra de sid­ste 15–20 år.
  • sortere dem efter gen­r­er: reflek­terende, debat­terende, diskuterende
  • uddrage mine kom­mentar­er til enkelte afs­nit i de enkelte opgaver
  • læse mine slutkom­mentar­er og forstå at de ofte gælder tek­sten som helhed.

Så kan jeg træne en GPT4 med det og så har jeg en per­son­lig feed­back­bot — eller hur?

Bliv­er jeg så arbe­jd­sløs eller ville det kunne fun­gere som et sup­ple­ment, som elev­erne brugte til at forbedre deres tek­ster før jeg læste dem? Ville de gide at bruge tid på det? Ville det blive akavet, hvis man nu var uenig med kom­mentar­er sit ai-selv ?

2 tanker om “En personlig feedbackbot

  1. … repost­ed this!

  2. Hey, noticed you got a link from toot.community.

    That site gets bare­ly any traf­fic and you may end up los­ing hard earned traf­fic and leads. 

    Hap­py to run a quick link audit on my end, no charge. If it’s help­ful, a short tes­ti­mo­ni­al would go a long way. 

    Want me to take a look?

    Cheers,
    Nia Soares
    Head Of Research
    Linkval­ida­tor | Theblueprints.co

  3. Hel­lo Nia,

    Thanks for your altru­is­tic inter­est in my blog — feel free to share it with edu­ca­tors in your network . 😊

    I think I will pass on the link audit. Have a nice day.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *