Dagbog fra Vietnam

Hanoi 13/4 2025

Klokken er 7:18, og vi skal op på tur i dag. Jeg sid­der i sen­gen med en kop kaffe på Hotel Gold­en — ikke White — Lotus. Det er lidt gråve­jr udenfor.

Fly­ve­turen var som for­ven­tet lang, men det gik egentlig fint. Jeg fik sovet lidt, men vågnede en del gange i fly­sædet. Per­son­alet mente, vi skulle spise kl. 3 om nat­ten, det gjorde vi så.

I Hanoi lufthavn blev vi hen­tet af vores guide, som hjalp med at hæve viiet­name­siske dong. Det gik nemt, og så kørte vi ind mod vores hotel i Hanoi. Mass­er af scootere, kao­tisk trafik.

Vi spiste på Hanoi Food. Jeg så en kvin­de der sov på gaden med sine to børn. Viet­name­sere spis­er på for­tovs­restau­ran­ter tæt stu­vet sam­men på små plas­tic­skam­ler. Det viet­name­siske røde flag med stjer­nen ses mange steder.

Ha Long – bugten mandag 14/4

OK, it-guy, jeg havde lige skrevet en halv side og så gen­start­ede lortet, så jeg mist­ede det.

Jeg sid­der i vores kahyt nr. 209 og skriv­er lidt dag­bog, før vi skal spise kl. 7. I dag tog vi afst­ed fra Hanoi og kørte gen­nem ris­mark­er og arkitek­tur, der lign­er en kryd­sning mellem mid­del­havet og New Orleans, til vi kom til Ha Long. Her sejlede vi ud til vores båd og fik frokost.

Om efter­mid­da­gen tog vi ud til en lille bugt, hvor der var hus­både og per­lefiskeri. Her blev vi sejlet rundt i en viet­name­sisk gon­dol, mens andre i grup­pen tog en kajak.

Søndag var vi først i Lit­ter­a­turens tem­pel og så på etno­grafisk muse­um. Onkel Ho måtte vente, for­di der var vildt lang kø. Det var palmesøndag, og mange skol­er havde udflugt til mau­solæet. Line blev desværre syg af frokosten og tog en taxa tilbage til hotel­let. Jeg fort­sat­te med grup­pen til Ho Chi Minh min­de­parken. Vi så mau­solæet ude­fra og nogle forskel­lige bygninger, hvor han har boet og arbe­jdet. Der var også beskyttelsesrum.

Guiden kan ikke lide kom­mu­nis­men, men er tydeligvis glad for sit fædreland. Det går godt med vores gruppe, vi taler fint sam­men og kom­mer grad­vist til at kende hinan­den bedre.

Nu håber jeg det her bliv­er gemt! Den siger ’gemt’ nu.

Hué ons­dag 16/4 2025

Så sid­der man her i en kæmpe seng og er prop­mæt. Det bliv­er rart at få en ordentlig søvn i nat. Vi havde nær mis­set nat­to­get fra Hanoi til Hue, som afgik kl. 19:20. Vi sad fast i en trafikprop og Tuyen havde kom­mu­nika­tion med toget, der ville vente på os i fem min­ut­ter, hvis det var nød­vendigt. Men vi nåede det lige.

Før det havde bussen kørt os for­bi et ind­køb­s­cen­ter og et per­lefiskeri-demost­ed. Begge ting synes jeg var lidt spild af tid. Efter at have brugt 1½ time i end­nu et ind­køb­s­cen­ter tog vi ud og fik aftens­mad. Efter at Line havde ledt og spurgt! efter en frisør i cen­tret, så så jeg to frisør­er på vej til aften­mad­srestau­ran­ten. Mens grup­pen vent­ede på maden, så hoppede jeg lige ind og blev klip­pet. Det var lidt svært at spørge om og aftale pris, men det lykkedes at blive klip­pet for 100k VND, hvilket er ca. 25 kr. Og jeg blev ikke spurgt, hvor­dan jeg ville klippes. Note to self: Undgå hår i sup­pen ved at børste dig ordentligt af, før du går på restaurant.

På nat­to­get til Hüé boede vi i kahyt sam­men med et par fra Bagsværd. Hyggelige men­nesker. Og der var lidt par­ty i provin­sen-stemn­ing i toget.

Jeg sov, men ikke van­vit­tig godt. Men det var da bedre end et flysæde.

I dag har været viet til konge­huset. Vi start­ede i med at se Den for­budte by, hvor de 13 konger boede. Derefter tog vi ud til den him­melske dames pagode. Det er et bud­dhis­tisk kloster, der stadig fun­ger­er i dag. Her boede den munk, som brændte sig selv i Saigon i protest mod Diem i 1963. Hans blå Austin var udstil­let – den bil, han kørte i fra Hué til Saigon og stod ud af før sin aktion.

Efter en tur med drage­båd tog vi ud til den 12. kejsers gravst­ed. Meget imponerende. Guiden er ked af at det får lov at for­falde. Den kom­mu­nis­tiske regering vil hellere brænde penge af på selv­forherli­gende jubilæumsparader.

Hoi An – tors­dag 17/4

I morges kørte vi på marked i Hué. Jeg købte røgelsespinde og vi smagte megafriske man­dariner, som Tuyen købte til os. Jeg købte en lat­terlig bølle­hat og noget af det krasse mygge­spray. Efter markedet kørte vi til Da Nang mod Hoi An igen­nem bjerg­pas­set mellem Hue og Da Nang, hvor vi lige stod ud og nød udsigten. Da Nang er havne­by i Tonkin-bugten. Det var her, de første amerikanske sol­dater i viet­namkri­gen blev sendt til.

Herefter var vi på Cham­pa-muse­um i Da Nang, hvor Line købte en fig­ur. Så blev vi ind­logeret på hotel i Hoi An, og jeg fik en dukkert i poolen, før vi skulle afst­ed igen og se den gam­le bydel og besøge en skræd­der, hvor man kunne bestille tøj.

Vi ked­er os ikke – det er svært at holde dagene fra hinanden.

Mekong Lodge, Syd­viet­nam – lørdag 19/4

Det er nok første og sid­ste gang jeg sid­der med 100 meter til Mekong-flo­den og skriv­er. Klokken er næsten 20 lokal tid, det er bul­der­mørkt og cikaders larm bland­er sig med støj fra de flod­både, som jævn­ligt sejler frem og tilbage i begge ret­ninger for­bi mig. Jeg har set både med bygge­ma­te­ri­ale og tur­ist­både – ikke rigtig fisker­både her.

I dag tog vi tidligt afst­ed fra hotel­let til Da Nang, hvor­fra vi fløj til Ho Chi Minh City eller Saigon, som mange syd­viet­name­sere stadig kalder byen. Da vi kørte med bus fra Saigon til Mekong Lodge, glemte jeg min pung på en rasteplads. Line havde lånt den og lagt den tilbage på bor­det foran mig på cafébor­det. Jeg opdagede det først på motorve­jen og så måtte vi køre et pænt stykke før chauf­føren kunne vende. Line og jeg blev sat af med Tuyen og no. 2. De førte os over motorve­jen (!). Pun­gen var blevet aflev­eret med alle penge (ca. 3 mio VDN)  og kort af cafeens per­son­ale. Så jeg fik den igen. Resten af grup­pen måtte køre tilbage mod Saigon og vende igen. Vi blev en time forsin­ket og Tuyen droppede en kirke – nogle i grup­pen takkede os for det. Vi gav en kva­jedrink til hele grup­pen i hotel­baren på Mekong Lodge. Det bliv­er en lidt pebret reg­n­ing vi får i morgen.

Jeg tog et kig uden­for vores lille resort før aftens­mad, og det er lidt som at træde ud af The Matrix. Uden­for lever viet­name­sere mere ydmygt. Man kunne se ind i flere hjem, hvor der lige­som i Tan­za­nia ofte er en flad­skærm på væggen og så næsten ingen andre møbler. En ældre dame i rullestol. En lille dreng fejede med en lille kost. Oppe ved en hov­ed­vej var der en lille cafe med karaoke, hvor en meget lidt musikalsk mand sang meget højt til et eller andet.

Til aftens­mad i går fik jeg en mærke­lig piz­za og hot dog, så nu ville jeg gå lokalt: Jeg bestilte ’hot pot with ingre­di­ents’ i den tro at det var en stærk gry­deret. Jeg fik i stedet et blus på bor­det, hvor en ung dreng lavede varm suppe til mig, som stod på et blus – ’hot pot’ som i varm gryde.

Det er ikke gået så godt med at bestille mad selv – det mad, som guiden har bestilt til os, smager til gengæld rigtigt fint.

Saigon 21/4 , Cen­tral Palace hotel

Viet cong lavede fælder for de amerikanske sol­dater. Det var nogle sim­ple faldlemme med pigge, der var dyp­pet i gift. De sam­lede bomber ind og skilte dem ad, så de kunne bruge krudt og met­aldele. De kæm­pede om nat­ten og forsvandt ned i tun­nellerne om dagen. Kvin­der bland­ede sig med lokalbe­folknin­gen.  De lavede Ho Chi Minh-san­daler af bildæk med remme, der krydser hinan­den. Jeg var nede og kravle i en tun­nel, der skulle være tur­istven­lig, men jeg måtte da alligev­el ned på alle fire. De viet­con­ger vejede nok heller ikke 100 kg.

’Cu chi tun­nel­erne’  er opkaldt efter den by, som de er ved. Viet­con­gs sti­er var meget tæt på en syd­viet­name­sisk base.

Bagefter besøgte vi en kine­sisk pagode i Saigon. Vi så den i brug. Flere ofrede, enten til tem­plernes gud­er eller for at ære deres for­fæ­dre. Der var ingen Bud­dha her.

I går, søndag, var vi på cykel- og sejl­tur i Mekong. Først med tur­ist­båd til ”Mekong Queen”s ”gon­do­l­er”. Vi fik en sejl­tur på Mekong-flo­den i små både med plads til 4 i hver. Vi blev roet med hånd­kraft, men der kom også motor på et par gange, for­di vand­hy­ac­in­ter spærrede flo­den for os. Så blev den plø­jet igen­nem med maskinkraft. Et par sted­er larmede cikaderne fuld­stændig vildt. Flod­van­det ser beskidt ud, der er desværre affald i flo­den, og jeg så et kasseret wc ved flodbredden.

Mekong Queen har også en cyke­ludle­jn­ing. Tuyen har nok købt en pakkeløs­ning hos dem. Så hjulede vi ellers rundt blandt en masse frugt­træer og spiste frokost på et sted, hvor vi bl.a. fik en meget deko­ra­tiv fly­ve­fisk, anret­tet så den stod på sin bug. Så besøgte vi et tur­ist­st­ed, som viste hvor­dan de lavede rispop­ko­rn, ris­bræn­devin og riskarameller. Herefter tog vi den lange vej til Saigon – det var nok 2–3 timer i vores luk­sus­bus med noget, der lignede flysæder.

Da vi ankom, var det en tur i hotel­lets sky­bar og pool, hvor der lige var en mod­el af en helikopter. Det så ret vildt ud med Saigons sky­line i baggrunden.

Vung Tau, 23/4

Klokken er 9 og der er 29 grad­er. CNN kør­er – der var lige en afbry­delse, hvor tv-et sagde at der var reklamer, som ikke var tilladt ifølge viet­name­sisk lov. Det var måske poli­tiske reklamer.

I går var vi først på den syd­viet­name­siske præsi­dents bolig, som blev angre­bet den 30/4 1975 ved Saigons fald. Jeg kunne se at den sid­ste regering tiltrådte dagen før.

Der var en masse repræsen­ta­tion­slokaler i fin 1960’er arkitek­tur. Jeg lagde mere mærke til alle de grup­per af små skole­børn i uni­former, der blev vist rundt. Gad vide, hvilken his­to­rie de fik fortalt.

Derefter så vi ”Notre Dame” og det gam­le posthus i Saigon med Ørst­eds navn fork­ert stavet på faca­den, før vi brugte 1,5 time på krigsmuseet. Det var spændende.

Jeg er desværre blevet forkølet. Måske var det udflugten til Cu Chin tunellerne, hvor jeg skifte­vis svedte som et svin og tørrede, eller også var det ac på værelset, som kørte hele nat­ten. Dumt.

Efter krigsmuseet kørte vi til vores sid­ste hotel her i bade­byen Vung Tau. Det er et top­klasse­ho­tel med 17 etager lige ud til stran­den. Det er garan­teret de dyreste over­nat­ninger, vi får her. I stran­dlin­jen er der en masse byg­geri i gang. Så er der en jesus­fig­ur, som man kan gå op til . Jeg ved ikke helt om jeg magter det.

I dag skal vi bare chille, vi har ”fri” til klokken 20:30, hvor Tuyen har stævnet os.

Hern­ing 27/4

Vågnede kl. 4:30 og kunne ikke sove mere. Måske for­di jeg crashede i går kl. ca. 18 😊. Hjem­turen fra Saigon – eller Ho Chi Minh City – blev lidt læn­gere end nød­vendigt, for­di vi der var totalt prop­pet med trafik pga. jubilæums­fe­jring af Viet­nams gen­foren­ing, som det hed­der. Vi tog fra hotel­let kl. 12 fredag og var hjemme kl 15 lørdag. Så det var 27 timer + 5 timers tidsforskel.

Det vil tage mig end­nu nogle dage at fordø­je denne tur. Godt man har billeder!