Ville du tage imod en drink fra en fremmed i byen?

… hvis du er over 18, selvfølgelig!

Her er en idé til at træne mate­ri­alekri­tik i 1.g.

Start en lek­tion med det meget vigtige spørgsmål oven­for. Elev­erne undr­er sig selvføl­gelig og nogle vågn­er og bliv­er plud­selig meget aktive : ”Det tør jeg da godt”, ”Ja, da”, osv.

”Men æh.. den kan jo være ’spiked’…”

Så hold­er jeg fast: Hvornår vil du tage imod en drink, fra én du ikke kender?

Så kom­mer svarene:

- ”Hvis jeg har set den blive skæn­ket op af en bar­tender” (ind­vend­ing: nogle bar­tendere er med til at putte sovemid­del i drinks ved vi, vist­nok fra ’Par­adise’ eller ’Sun­ny Beach’) , ok, hvis jeg har set den blive skæn­ket op af en bar­tender, jeg kender.

- ”Hvis én af mine ven­ner siger god for den fremmede.”

- ”Hvis han har pænt tøj på … ” (Så pæne men­nesker er åben­bart … pæne, spørg­er jeg?)

- ”Hvis den dufter normalt” .

- “Hvis han er sød”.

Ergo: Hvis andre kilder siger god for den fremmede, så er jeg mere tryg.

Så bed­er jeg elev­erne om at finde mate­ri­ale på net­tet om noget, vi er i gang med, Jyske Lov, fx og så skal de finde de 3 bed­ste hjemmesider og begrunde deres valg. Vi find­er frem til afsenderne og googler dem.

Det er jo ikke for at opfor­dre til druk eller noget — men sam­men­lignin­gen gør det nem­mere at forstå for nogle elever, tror jeg. De er jo fak­tisk kri­tiske på mange andre områder end lige net­tet. Men dårligt mate­ri­ale er lige så farligt for din opgave, som sovemid­del er for din krop.

Og så siger vi skål.