(Her er en idé til at komme i gang med dansk efter ferien. Jeg vil lave et lille kompendium med teksterne på papir og lade eleverne vælge selv.)
Ifølge lex.dk så er en ‘salon’ et større, veludstyret værelse i privat beboelse beregnet til modtagelse af gæster.
I 1800-tallet holdt ægteparret Rahbek fx en populær salon i Bakkehuset på Frederiksberg i København. blev det moderne for det pænere borgerskab at mødes og diskutere kunst, filosofi, videnskab og samfund.
Nu vil vi altså holde samtalesalon.
Emnerne er artikler fra en serie, som Politiken har kørt over sommeren med titlen “Jeg slår op”.
Sommerserie
Jeg slår op!
Det var dråben! Nok er nok! Nu stopper festen! Slut, færdig! Debatredaktionen slipper oprørstrangen løs denne sommer, og din knyttede næve er inviteret.
Skriv et essay på 800–1.000 ord om et tidspunkt i dit liv, hvor du slog op med nogen eller noget. Fik du nok af dit dødssyge arbejde? Nogen i din omgangskreds, du pludselig fik nok af? Eller var det måske et helt livssyn, du fik taget livtag med?
Fortæl gerne, hvilken konkret episode der fik bægeret til at flyde over, og hvordan der ser ud nu på den anden side af oprøret.
Det chokerede mig, da min date ikke spurgte til mig én eneste gang
Der var intet indhold – ingen ånd – absolut ingen mening med det. For mig i hvert fald
- Skærmfrit: Gå ud i jeres grupper og vælg mindst 1 af de 4 artikler, som I vil læse og efterfølgende diskutere.
- Kom tilbage i klassen og prøv selv at skrive en ‘jeg slår op’- tekst på 20 min. Du må sparre med din makker, men ikke bruge chat.
- Skærmfrit: Gå ud i grupperne igen og læs teksterne op efter tur. Sig “Tak for tekst”, når I er færdige.
- Kom ind i klassen til afrunding.
Samtalesalonen og ‑skrivningen fortsætter i denne hjemmeopgave:
”Jeg slår op!”
Vi i tager imod Politikens invitation:
Sommerserie Jeg slår op!
Det var dråben! Nok er nok! Nu stopper festen! Slut, færdig! Debatredaktionen slipper oprørstrangen løs denne sommer, og din knyttede næve er inviteret.
Skriv en reflekterende artikel på 800–1.000 ord om et tidspunkt i dit liv, hvor du slog op med nogen eller noget. Fik du nok af dit dødssyge arbejde? Nogen i din omgangskreds, du pludselig fik nok af? Eller var det måske et helt livssyn, du fik taget livtag med?
Fortæl gerne, hvilken konkret episode der fik bægeret til at flyde over, og hvordan der ser ud nu på den anden side af oprøret.
Skriv dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.
Du kan fx bygge din tekst op på denne måde:
- Beskrivelse af en konkret episode i detaljer. Få læseren til at føle at han/hun er til stede. Brug sanseindtryk: Hvordan så der ud, lyde, dufte, osv… (her er det oplagt at være dialogisk, fx ’kender du det, at’ … ?
- Dine egne refleksion over, hvorfor det var ’dråben’ (eller brug dine egne metaforer)
- Dine kammeraters reaktion på det første udkast fra timen
- Refleksioner over hvordan skrivningen hjælper dig med at forstå problemet
Politiken lægger op til en uformel tone, så brug gerne nogle slangudtryk fra hverdagen, det er med til at gøre det personligt.
Opgaven består af 3 dele, som er lige vigtige.
- Dit første forsøg fra timen 13/8
- En færdig version på 800‑1000 ord
- Et afsnit om din udvikling som skribent:
- Hvad synes du er svært ved at skrive reflekterende?
- Hvordan har du brugt chatten?
(Det er et forsøg på at få fokus lidt mere over på proces. Hvis du har prøvet noget lignende, så vil jeg gerne høre om det 😊)


Skriv et svar