I samfundsfag fortæller læreren at vi lever i en senmoderne tid, hvor vi har frigjort os fra traditionerne og derfor har en “situid identitet”, som flyder som kviksand og skifter med vores profilbillede hver uge på de sociale medier… I næste lektion fortæller vi så eleverne at de skam er historieskabte. Og prøv så … Continue reading “7: Historieskabt og historieskabende”
Eleverne skal kunne forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper, siger det 6. bud i historielærerens moselov. Det er jo egentlig to bud klasket sammen med et ‘og’ — der er også lidt overlap til det 4. bud: Hvis man har set et samspil mellem menneske, natur og samfund, så har man vel også forklaret det. Forklaring … Continue reading “6: Forandringer og periodisering”
(Kære historielærer. Her er en skitse til et forløb. Vi kører 70 min. moduler.) Lektion 1 : Overblik over besættelsestiden 1940 — august 1943. Samarbejdspolitikken. Grundbogslektie. Lektion 2: Bruddet med tyskerne i august 1943. Frihedsbevægelsen, retsopgøret. Grundbogslektie. Lektion 3+4: Projektarbejde På baggrund af materialet på befrielsen1945.dk, skal I gruppevis opstille en problemformulering, der kan besvares … Continue reading “Skitse til forløb om besættelsestiden — brug og misbrug”
Her er et bud på et analyseskema, som får det vigtigste med: (Word-version) Kildens OPHAV Kildetype Afsender Datering Førstehånd/andenhånd Modtager Kildens INDHOLD Indhold Forfatterens formål Tendens (bias) Hvilke spørgsmål kan kilden belyse? Bruger jeg kilden som levn eller beretning? Levn: Kilden bruges til at sige noget om sin samtid Beretning: Kilden bruges til at blive … Continue reading “Analyseskema til historiske kilder”
Det femte faglige mål er at eleverne skal kunne… – analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden. Det er da faktisk lidt marxistisk basis-overbygningstænkning, selvom ‘samspil’ indikerer at påvirkningen kan gå begge veje. Hvis menneskets ‘forestillingsverden’ kan ses i politisk og religiøs tænkning og kunst i bred forstand, så er der mange muligheder. Her … Continue reading “5: Materielle forhold og menneskers forestillingsverden”
Det er svært at undgå samspillet mellem menneske og samfund, når man arbejder med historie. Men hvor og hvordan kommer samspillet med naturen ind? Måske her: Landbrugsreformerne i 1700-tallet som forudsætning for den industrielle revolution. Pesten i middelalderen er vel også naturens påvirkning på mennesket? “Danish Slavery and Empire” om sukkerrørsproduktion på Dansk Vestindien (Var … Continue reading “4: Samspil mellem menneske, natur og samfund”
