lektoren

An arrow divider

Strid om sønderjysk nedbør

5 min­ut­ters læsning

Inspir­eret af Fabers fæl­lessang har jeg lavet et for­løb i dan­sk til 1.g om “dan­marks­billed­er på vers”, som egentlig bare er læsning/analyse og indimellem afsyn­gn­ing af gode tek­ster, som på en eller anden måde portræt­ter­er Danmark.

I en af disse timer har vi arbe­jdet med Sig­urds Bar­rets gendigt­ning af “Det haver så nyli­gen reg­net” og orig­i­nalen, for­di jeg til­fældigvis faldt over et meget pas­sioneret læser­brev, hvori skriben­ten lad­er adskil­lige rum­me­ter brænde falde ned over Sig­urd Bar­ret — og det synes jeg er interessant.

Lek­tie: Læs dette læser­brev af Hen­rik Petersen og skim de to tek­ster, stri­den drejer sig om.

I timen:

  1. Fak­ta om Søn­der­jyl­lands nyere historie:

Gruppearbejde:

Analysér læser­brevet af Hen­rik Petersen:

A) Hvad er hans hovedpåstand?

B) Hvor­dan argu­menter­er han for den?

C) Hvilke ord bruger han om sine modstandere?

D) Sam­men­lign nu selv billed­sprog­et og dan­marks­billedet i de to tek­ster. Har Hen­rik Petersen ret i sin kritik?

Johan Otte­sen: ”Det haver så nyli­gen reg­net” (1890)Analyse
Det haver så nyli­gen reg­net,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over heg­net,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov, der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stor­mens rov.  

Det har reg­net — men reg­nen gav grøde,
det har stormet — men stor­men gjorde stærk.
Som de tro’de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gam­le, som faldt,
er der ny over­alt,
de vil møde, hver gang der bliv­er kaldt.  

Og de tro’de, at hjer­te­bånd kan briste,
og de tro’de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sid­ste,
de skal vide, at ingen bliv­er træt.
Thi som årene randt, sås det: bån­dene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.  

De kan spærre med farv­er og med pæle,
de kan lokke med løfter og med løn,
- fælles sprog giv­er vore tanker mæle,
fælles vil­je gør kam­pda­gen skøn.
Nye stridsmænd skal der, nye stridsmænd skal her
slutte kreds om den fane, vi har kær.  

Ja — det haver så nyli­gen reg­net,
og de træer de dryp­per end­nu,
man­gen eg er for uve­jret seg­net,
men end­da er vi fre­jdi­ge i hu;
viger ej ud af spor, for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror
Under­søg billed­sprog­et. Markér med farv­er og “over­sæt” mellem billed­plan og realplan.
Ex: “Det haver reg­net” => ?     ‘

Under­søg hvilke egen­sk­aber som pronomin­erne i tek­sten tillægges og hvem de to grup­per er? 
Sig­urd Bar­ret: Det har været et vildt og vold­somt reg­n­ve­jr (2019)     Analyse
1.Det har været et vildt og vold­somt reg­n­ve­jr,
og det dryp­per fra træerne end­nu.
Frygt for andre har hers­ket på vor egn her,
fremmed­had sprængte tillids bånd itu.
Det gi´r lysere vejr,
når man rum­mer enhver
og har folket og sam­men­hold­et kær.  

2. Det har været et vold­somt vejr her­hjemme,
stor­men tog hvert et nyud­sprunget blad.
Vi har hørt frygtens onde, kolde stemme,
den har prædiket om fjendt­lighed og had.
Og når intet var trygt, har i afmagt vi søgt
denne stemme, som spred­er angst og frygt.  

3. Men med stem­mer skal frygten overvin­des,
står vi sam­men, vi lyset bryde frem.
Sol skal skinne, og fæl­lesskab skal find­es,
fred skal gen­sk­abes i vort gam­le hjem.
‘Ræk din hånd til din bror, ned mod syd, op mod nord,
Vi er ét, uanset hvor end vi bor.  

4. Vi er os, de er dem, men vi er sam­men,
hvis vi rum­mer hinan­den, kan vi gro.
Dia­log og respekt skal danne ram­men
om vor ver­den, på trods af skel og tro.
Vores arv står vi ved i en uen­de­lighed,
vi vil kæmpe for ret og pligt og fred.  

5. Det har været et vildt og vold­somt reg­n­ve­jr,
det er væk nu, så vi kan skue frem.
Vi har fået et klart og tydeligt tegn her:
Der er håb for vor klodes store hjem.
Håb og kærlighed gror, hvis vi føl­ger vort spor, det har slet ingen hast for dem, som tror.  

Tekst: Sig­urd Bar­rett 2019 Melo­di: Det haver så nyli­gen reg­net, dan­sk folkemelodi
  Under­søg forskellene…

Det min­der mig om bal­laden om Natas­jas Gi mig Dan­mark tilbage


Udgivet

i

, ,

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *