Jeppe Nybro fra DR-Nyheder er blevet sendt på “ferie” i 3 måneder efter det blev afsløret, at han brugte billeder af danske soldater på vej IND i Irak til at fortælle om Danmarks tilbagetrækning fra landet. Billederne viser altså faktuelt det modsatte af, hvad manden siger .… men hvem kan se forskel på ørkenen i Kuwait og Basra?
Helt ærligt — betyder det så meget ? Man forstår godt, at Nybro er blevet fristet — Specielt de sidste 27 sekunder med et vajende Dannebrog med ørkensolnedgang i baggrunden er jo lige til Hollywood — det er god underholdning.
På Nybros blog kan man se, at manden har masser af fans. Hvis jeg var nyhedschef på DR, så ville jeg lade ham lave et indslag om Jeppe Nybros exit fra DR med speak til billeder fra “Hammerslag” — eller sumobrydning.
Det indslag vil nok blive brugt på journalisthøjskolen de næste par år.
Skriv et svar