Hør­er rock­musik hjemme i en kirke? Og kan “menighe­den” stå op og klappe (eller knipse!) til musikken i Her­rens hus ? Ja — det gjorde vi fak­tisk i går, til U2-gud­st­jen­esten i Hern­ing Kirke. Kopiban­det “Die Her­ren” spillede U2-num­re, og tek­sterne blev intro­duc­eret af den lokale præst.

Jeg har været stor fan af U2 siden 1987, hvor ban­det udgav “The Joshua Tree” med den gospel-inspir­erede “I still haven’t found what I’m look­ing for”.
Både før og siden har de udgivet sange, der tager liv­tag med de store spørgsmål i livet ud fra en kris­ten grund­hold­ning. Jeg var der­for spændt på at høre san­gene i en kirke.

Jeg har hørt for­sanger “Mono” syn­ge bedre. Men det er selvføl­gelig også hårdt med 3 kon­cert­er på én dag. Det mind­ede mig om, hvor god en sanger Bono egentlig er — og hvor fedt det var i Parken i 2005.

Gud­st­jen­estens højdepunk­ter var “Love Res­cue Me” og “Grace”, der gik over i “Nu falmer skoven” og “I still haven’t found…”. Her fik Die Her­ren hårene til at rejse sig.

Jeg var imponeret af præstens U2-eksper­tise, og jeg lærte også nye ting om tek­sterne. Alt i alt var det en god oplevelse, og en god måde at formi­dle det kristne bud­skab på.
Der kom­mer billed­er fra kon­certen på U2gudstjeneste.dk.