Om at skrive analyserende artikler

For­målet med gen­ren er at føre læseren frem til en sam­let, fagligt begrun­det forståelse af en tekst ved sys­tem­a­tisk analyse og fortolkning.

En “tekst” kan være:

• lit­terære tek­ster (nov­el­ler, romanud­drag, digte)
• ikke-fik­tive tek­ster (taler, dokumentarer)
• mul­ti­modale tek­ster (filmk­lip, billeder)

Opgave­for­mu­lerin­gen giv­er fokus

Elev­erne bliv­er bedt om at lave en ’fokuseret indled­ning og nuanceret afs­lut­ning’. Den analy­serende artikel skal være styret af opgave­for­mu­lerin­gen. Indled­ning, analyse og afs­lut­ning skal svare på, hvad eleven bliv­er bedt om at undersøge.

Opgave­for­mu­lerin­gen bed­er som regel om at eleven skal under­søge noget bestemt, fx

Skriv en analy­serende artikel, hvor du under­søger, hvor­dan roman­er kan fil­ma­tis­eres. I din artikel skal du analy­sere og for­tolke indled­nin­gen til fil­men Meter i sekun­det (tekst 1a) og sam­men­ligne med indled­nin­gen til roma­nen Meter i sekun­det (tekst 1b).

I din under­søgelse skal du anvende rel­e­vante tek­stned­slag (gerne i form af screen­shots) og særligt fokusere på:

• at analy­sere og for­tolke de filmiske virkemi­dler i indled­nin­gen til fil­men Meter i sekun­det (tekst 1a) med særligt fokus på frem­still­in­gen af miljøer, per­son­er og konflikt.
• at sam­men­ligne med indled­nin­gen til roma­nen (tekst 1b) og vur­dere, hvilken stemn­ing der skabes i hen­holdsvis film- og romanindledning.
• at formi­dle din forståelse af fil­men klart for din læs­er med en fokuseret indled­ning og en nuanceret afslutning.

Eller fx:

Skriv en analy­serende artikel, hvor du under­søger fortællinger, der foregår i bolig­blokke eller lig­nende miljøer. I din artikel skal du analy­sere og for­tolke En bris­te­færdig (tekst 2) og på bag­grund her­af per­spek­ti­vere til et eller flere andre eksem­pler på fortællinger, der foregår i et lig­nende miljø. 

I din under­søgelse skal du anvende rel­e­vante tek­stned­slag og særligt fokusere på:

• at analy­sere og for­tolke nov­ellen, herun­der frem­still­in­gen af miljøet og forhold­et mellem jeg­fortælleren og Rig­gi. Kom i den forbindelse ind på dialo­gen mellem de to søstre.
• at per­spek­ti­vere til en eller flere andre fortællinger, der foregår i bolig­blokke eller lig­nende miljøer.
• at formi­dle din tek­st­forståelse klart for din læs­er med en fokuseret indled­ning og en nuanceret afslutning.

Det er vigtigt at dette fokus fremgår af både indled­ning og afs­lut­ning, så eleven svar­er på opgaveformuleringen.

Hvilke fag­be­gre­ber kan man bruge til analy­serende artikel (gen­re­be­v­id­s­thed)?

Man kan skrive analy­serende om både fik­tions- og fak­ta­gen­r­er, fx: Taler, nov­el­ler, digte, doku­men­tarud­drag. Her er det vigtigt at anvende de fag­be­gre­ber, som pass­er til gen­ren i opgaven, og som er rel­e­vant for opgaveformuleringen

For alle gen­r­er gælder det, at man kan beg­y­n­de med kort at skrive hvad, der fortælles (resume) og derefter gå over til at skrive om hvor­dan der fortælles.

Taler: Appelformer, stil­fig­ur­er, billed­sprog, argu­men­ta­tion (Toul­mins model)

Nov­el­ler: kom­po­si­tion, fortæller­type, synsvinkel, miljø, per­son­karak­ter­is­tik , billedsprog

Lyrik: Kom­po­si­tion, billed­sprog, Rim og rytme

Filmk­lip: kam­er­avin­kler, klip­n­ing, lyd, miljø, personfremstilling

Hvor­dan præsen­ter­er man en tekst?

Eleven skal præsen­tere tek­sten for læseren første gang den nævnes med for­fat­ter, titel, årstal og evt. det medie, hvor den er publiceret.

Hvor­dan laver man perspektivering?

Man kan blive bedt om at per­spek­ti­vere til fx genre, peri­ode, for­fat­ter­skab. Her skal eleven ind­drage viden fra under­vis­nin­gen. Tjek under­vis­nings­beskriv­elsen i Lec­tio for at genopfriske tek­ster, vi har læst.

Hvilken tone skal skriben­ten anvende i en analy­serende artikel?

I den analy­serende artikel skal tonen være faglig og objek­tiv. Tek­sten skal være i cen­trum. Den bliv­er faglig ved at man bruger fagbegreber.

Citat­teknik

Man kan lave citater på flere forskel­lige måder. Det vigtig­ste er, at man altid husker hen­vis­ning (kildean­givelse) til stedet i tek­sten, hvor man har taget citatet. Det gør man ved at angive side- og lin­je­tal i en par­entes (s. 4, l. 10–11) efter citatet eller ved filmk­lip med angivelse af min­ut- og sekund­tal (2.45–4.02).

Skriv citatet naturligt ind i sæt­nin­gen eller brug kolon:

Efter kolon	Den man­dlige fortæller i nov­ellen virk­er meget usikker på den kvin­delige gæst. Selv tænker han på et tid­spunkt: ”Hun skulle i hvert fald ikke inden­for. Man vid­ste aldrig, hvad hun kunne finde på” (s. 3, l. 14–15).
Ind­flet­tet i teksten	Den man­dlige fortæller virk­er meget usikker på den kvin­delige gæst, idet han på et tid­spunkt tænker, at ”hun i hvert fald ikke [skulle] inden­for. Man vid­ste aldrig, hvad hun kunne finde på” (s. 3, l. 14–15).

Ude­lad­er du ord i beg­y­n­delsen eller slut­nin­gen af et citat fra tek­sten, skal du ikke vise det, for du ’har ret’ til at klippe, hvor du vil. Kun hvis du ude­lad­er ord inde i selve citatet, skal du vise det med en

Brug citatet til en pointe: PEE-strukturer

Undgå lange citater fra tek­sten, som du ikke bruger til noget i analy­sen. Du skal have en pointe med det. Hen­vis gerne til agen­ten PEE-øverummet.

Feed­back­kri­terier

Elev­erne bliv­er bedømt ud fra en sam­let vur­der­ing af disse 4 kri­terier. Det gælder alt­så både analy­serende, debat­terende og reflek­terende artikel.

1: Skriftlig fremstilling

- At udtrykke sig præ­cist og nuanceret

- At beherske skrift­sprog­ets normer for korrekthed

- At skrive med sprog­lig sam­men­hæng (kohæ­sion)

- At skrive struk­tur­eret og sam­men­hæn­gende med en rød tråd (kohærens)

- At kunne lave naturlige overgange

- At over­holde for­malia, herun­der citere korrekt

2: Formidlings­be­v­id­s­thed

- At udtrykke sig med brug af sprog og begre­ber, der afspe­jler gen­re­be­v­id­s­thed (se nedenfor)

- At udtrykke sig formidlings­be­v­idst og med respekt for modtageren

- At kunne tilpasse sprog­et efter genren

- At kunne tilpasse sprog­et efter emnet

- At kunne tilpasse sprog­et efter den anlagte vinkel og til­gang til emnet

- At kunne indramme opgavebesvarelsen med en fokuseret og vin­klet indled­ning og en sikker, veloverve­jet afslutning

- At skrive med en faglig og per­son­lig stemme

3: At besvare den stillede opgave

- At besvare den stillede opgave, herun­der ind­drage det tilknyt­tede tek­st­ma­te­ri­ale, hvis opgaven kræver det

- At sikre bal­ance og naturlig vægt mellem opgavens forskel­lige delelementer

4: Rel­e­vant anven­delse af dan­skfaglig viden og metode

- At kunne gå metodisk til emnet og tekstmaterialet

- At bruge viden og begre­ber, der er rel­e­vante i sammenhængen

- At skrive med en faglig stemme og kunne bringe dan­skfaglighe­den i spil. Eleven skal kunne trække på sin viden fra dan­sk­timerne, og besvarelsen skal afspe­jle, at eleven har haft dan­sk på A‑niveau i to eller tre år.

Hvad skal over­skriften være?

Over­skriften på artik­ler, som er eksamen­sop­gaver, SKAL være opgavens titel.