Dansk-historieopgaven – overblik

Indhold [skjul]

Formål & mål

Dansk-historieopgaven er en del af et større forløb med fællesfaglige projekter gennem gymnasieforløbet. Det slutter med studieretningsprojektet (SRP) i 3.g.

Denne opgave er knyttet til fagene dansk og historie, og derfor skal du gennem dit arbejde med et væsentligt fagligt emne inden for de to fag vise, at du selv kan finde og arbejde med fagligt lødigt materiale, og at du har lært at skrive en større skriftlig opgave.

Når du har afleveret opgaven, skal du til en samtale med dine lærere i dansk og historie. Her skal du holde et kort oplæg om, hvordan du har arbejdet fagligt metodisk i begge fag i processen med opgaven. Efter du har afleveret opgaven får du to lektioner med instruktion i og tid til at lave et talepapir til oplægget. Derefter er der en kort samtale mellem lærerne og dig.

Efter samtalen giver lærerne dig feedback, som du skal bruge til din næste opgave. Denne feedback skal du skrive ned på et responsark og gemme i Lectio. Når du har gjort det, får du en karakter for din samlede præstation. Der er tre dele, der bedømmes under ét: opgaven, oplægget og samtalen.

I arbejdet med opgaven skal du vise, at du kan:

komme i gang i med skriveprocessen i ordentlig tid, så du ikke kommer i tidsnød
arbejdede selvstændigt og koncentreret
søge efter og læse god relevant baggrundslitteratur

I opgaven skal du vise, at du kan:

opfylde de formelle krav til en større skriftlig opgave (som beskrevet nedenfor)
skrive korrekt, forståeligt og akademisk
besvare opgaveformuleringen
finde din viden relevante og lødige steder
bruge dit baggrundsmateriale fornuftigt
inddrage et passende antal citater i besvarelsen
skabe en rød tråd i opgaven
skrive en konklusion, der konkluderer ift. hele opgaven

I fremlæggelsen & samtalen skal du vise, at du kan:

formulere dig klart og tydeligt
fremlægge de væsentligste pointer om opgaven
tale om metoderne i dansk og historie
strukturere din egen fremlæggelse, så du overholder tiden
indgå i en faglig dialog
undgå at gå i panik, hvis du ikke umiddelbart kan svare på lærerens spørgsmål

Valg af opgave

Dine lærere præsenterer dig for et katalog af opgaver, som du kan vælge imellem. Opgaverne har tilknytning til undervisningen i både dansk og historie og kan være forskellige fra klasse til klasse. Dine lærere sætter en frist for valg af opgave.

Litteratursøgning

Når du har valgt et emne, skal du i gang med at finde materiale og læse til opgaven. Du vil få undervisning i litteratursøgning på Mediateket i god tid inden skrivedagene.

Det er en god ide at starte med at skaffe sig et godt overblik over emnet ved hjælp af oversigtsartikler og opslagsværker.

På Mediateket kan du låne relevante bøger til at fordybe dig i emnet bl.a. historiebøger, kildesamlinger, litteraturhistorie, analysemetoder m.m.
Du kan altid få hjælp af bibliotekaren Christina til din litteratursøgning.

Du har adgang til gode søgebaser via Mediatekets webside på intranettet. Disse vil du lære mere om i timen på Mediateket. Du kan også bruge Mediatekets søgeguides til dit emne, så du kommer godt i gang med din søgning.

Levering fra Herning Bibliotek

Du kan bestille bøger fra Herning Bibliotek til afhentning på gymnasiet. Brug Herningbib.dk eller hent app’en Biblioteket. Du skal være oprettet som låner på Herning Bibliotek for at kunne bestille og have Herning Gymnasium som dit afhentningssted. Opret dig med MitID her.

Hvis du vil bruge bøger fra andre biblioteker i Danmark kan de bestilles hjem på Bibliotek.dk til afhentning på Mediateket eller dit lokale folkebibliotek. Spørg gerne Christina om hjælp til at bestille.

Kildekritik på internettet

Uanset hvor du søger informationer, skal du være kritisk. Nogle hjemmesider indeholder forkerte eller kun overfladiske oplysninger. For at vurdere en hjemmesides lødighed bør du være opmærksom på bl.a. disse forhold:

Hvem er ansvarlig for websiden?
Hvad er formålet med websiden?
Hvornår er indholdet skrevet eller sidst opdateret?
Indeholder websiden litteraturhenvisninger, så man kan eftertjekke dens påstande?
Stemmer oplysningerne overens med andre kilder?

Du bliver også bedømt på, hvilket materiale du vælger at bruge til din opgave.

Læsning er også skrivning

Jo mere du læser, jo bedre. En opgave der baseres på meget lidt materiale og faglig viden vil blive tynd. Omvendt kan du også bruge for lang tid på at læse noget, som ikke er relevant. I en skrivetime vil du få hjælp til at strukturere din læse- og skriveproces. Du skal være flittig med omtanke – at skrive opgave på gymnasiet kræver og giver dig studiekompetence.

Typisk vil man i starten veksle mellem at læse og derefter søge materiale igen. Med ny viden opstår nye spørgsmål og nye emneord, man kan søge med. Læse- og søgefasen er vigtig for et godt resultat. Du skal regne med at det tager tid, så læg en plan for din læsning inden skrivedagene.

Det er en god idé at tage lidt noter, mens du læser. Hvad handler teksten om – hvilke nye spørgsmål falder dig ind? Det kan være svært at huske bagefter. Du kan måske begynde at skrive punkter/emner op, som du gerne vil have med i opgaven. Så er du faktisk i gang med din disposition. Tænk på, hvad du lærte i skrivekurset i 1.g om dette.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen er en lille tekst med nogle delopgaver eller delspørgsmål, som du skal svare på. Den vil anvende nogle typiske opgaveudtryk, som kræver forskellige ting af dig. Det er vigtigt, at du forstår, hvad du bliver bedt om i opgaven.

Hvad betyder det at:

Redegøre

Give en ordnet, forklarende fremstilling med egne ord. Redegørelsen kræver mere end en beskrivelse (eller referat), fordi du skal vise, at du selv kan strukturere et stof og vælge de elementer ud, som er væsentlige.

Undersøge

Du bestemmer selv, hvordan du vil undersøge en sag, og der kan være mange faktorer, der er relevante.

Analysere

Foretage en kritisk, metodisk undersøgelse af en tekst, et problem eller af nogle kilder. Analysens forudsætning er, at du kan adskille et problem i en række faktorer eller bestanddele for at kunne nå frem til en konklusion. I dansk og historie bruger man forskellige værktøjer til analyse af tekster, – din faglærer vil gennemgå dem for dig.

Sammenligne

Undersøge ligheder og forskelle for at kunne nå frem til en konklusion.

Vurdere

Afveje argumenters og synspunkters holdbarhed og relevans ved en selvstændig fagligt begrundet stillingtagen til en problemstilling eller en påstand.

Diskutere

Afveje argumenters og synspunkters holdbarhed og relevans i en ordnet, fagligt funderet form. Dette sker ofte ved at sammenholde de forhold eller argumenter, der taler for et synspunkt med dem, der taler imod. Man kan også sige det på den måde, at man i en diskussion stiller forskellige vurderinger op over for hinanden.

Plagiat – kopiering

Internettet har gjort det let at finde og kopiere andres tekster. Der er selvfølgelig andre, som har skrevet om dit emne før dig, og det kan være fristende at tænke, at “det kan jeg da ikke skrive bedre selv, så det kopierer jeg lige ind” – men det er altså det, vi kalder plagiering, og det må man ikke! I værste fald kan det blive opfattet som snyd, og man kan blive bortvist fra eksamen (SRP) og være nødt til at vente et år på at blive færdig. Så det er vigtigt, at du lærer at bruge andres tekster korrekt.

For at skrive om fx besættelsestiden har du måske læst i bogen Danmark besat og befriet og brugt Danmarkshistorien.dk, og dem skal du sørge for at lave litteraturhenvisninger til i din opgavetekst. Din lærer vil fortælle dig om at lave en litteraturliste i Word under fanen Referencer.
Se Litteraturlisteguiden her på Skrivemålet og spørg gerne Christina på Mediateket om hjælp.

Du må gerne citere kortere passager fra andres tekster. Når du laver citater, skal du altid huske at markere citatteksten med anførselstegn (og indrykke venstremargen og lave linjeskift ved lange citater). Se her hvordan du markerer et citat. Husk selvfølgelig altid at angive kilden til citatteksten.

Det er egentlig meget enkelt: Man må aldrig udgive andres arbejde for sit eget. Læseren må aldrig være i tvivl om, hvad der er citat og hvad der er dine ord. Spørg altid din vejleder, hvis du er i tvivl.

Formelle krav

Opgaven skal være mellem 7-10 sider – ekskl. forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, fodnoter, litteraturliste og bilag.
En normalside er ca. 2.400 tegn (inkl. bogstaver, tegnsætning og mellemrum). Dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn. Brug Word til at holde øje med omfanget. Skriv evt. det samlede antal anslag på en af de første sider.

Forside (side 1)

Forsiden skal indeholde titlen på opgaven, navn og klasse. Hele opgaveformuleringen med underspørgsmål kopieres ind på forsiden.

På forsiden KAN man desuden vælge et billede der passer til opgavens tema.

Kort resumé (side 2)

Du skal lave et kort resumé. Resuméet er en sammenfatning af besvarelsens hovedtankegang. Det skal udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet er ikke en indledning til opgaven.

Krav:

Fylder typisk 15-20 linjer
Indeholder en beskrivelse af opgavens:
1. Formål/problemstilling
2. En kort beskrivelse af det faglige arbejde du har lavet for at besvare problemstillingen
3. Resultater og konklusioner
Indeholder ikke citater eller kildehenvisninger
Skal skrives i ét afsnit
Laves først efter opgaven er færdigskrevet
Placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen.

Indholdsfortegnelse (side 3)

Indholdsfortegnelsen er en liste over overskrifter på opgavens afsnit og evt. underafsnit samt sidetal. Den viser dermed den struktur, som du har valgt for opgaven. Du kan nemt indsætte en indholdsfortegnelse i Word under fanen Referencer. Husk at markere dine afsnit korrekt med Typografier.

Indledningen

Indledningen må gerne hedde “Indledning”.

Præsentér her din opgaveformulering. Angiv hvad hensigten er med opgaven, hvorfor emnet er væsentligt, hvad du vil undersøge og hvilken metode du vil anvende. Tænk også på det som en appetitvækker til læseren – hvorfor skal man læse din opgave?

Hoveddelen

Her svarer du på de forskellige delspørgsmål i opgaveformuleringen. Opdeles i hovedafsnit og underafsnit. Efter hvert hovedafsnit kan det være godt at lave en kort delkonklusion og evt. lægge op til næste afsnit, så opgaven hænger sammen.

Konklusion (ofte på sin egen side)

Det er her, du samler op på alle dine delkonklusioner og præsenterer din afsluttende hovedkonklusion – dvs. en sammenfatning af svarene på opgaveformuleringen. Du må ikke skrive nye ting i konklusionen. Hvis du kommer i tanke om nye, væsentlige aspekter, må du lave flere afsnit i hoveddelen.

Pas på ikke at gøre den afsluttende konklusion for kort – den skal være mindst en ½ side. Konklusionen kan også indeholde en perspektiveringsdel.

Litteraturlisten

Litteraturlisten er en liste over alle de tekster og andre kilder, som du har brugt til at skrive opgaven. Hver gang du har hentet information fra en kilde, skal du lave en litteraturhenvisning inde i din opgavetekst og sætte kilden ind i din litteraturliste. Du kan oprette litteraturlisten under fanen Referencer i Word.
Når kilden først er lagt ind i litteraturlisten, er det nemt at henvise til den samme kilde flere forskellige steder i din opgavetekst. Spørg din lærer om hjælp eller spørg Christina på Mediateket, som gerne hjælper dig med litteraturlisten. Se også Litteraturlisteguiden her på Skrivemålet.

Bilag

Et evt. bilag placeres altid til sidst i opgaven og indeholder kun upubliceret materiale af større omfang. Det er derfor sjældent, at du skal vedlægge bilag til opgaven.
Du kan fx vedlægge bilag, hvis du har lavet/brugt materialer, som ikke er udgivet noget sted. Det kan fx være et interview, som du selv har lavet eller en spørgeskemaundersøgelse. Da disse oplysninger jo ikke er tilgængelige for læseren med mindre du vedlægger dem, skal du selv sørge for at lave bilag med dem. Husk at nummerere dine bilag.
NB! Du skal aldrig placere illustrationer, grafer og tabeller i bilag, da de hører hjemme i selve opgaveteksten.

Eksempel på en opgave

DHO om kvindebevægelsen
DHO Eksempel – Med bemærkninger

Videoer om brug af Word

Se korte videoer om de forskellige funktioner i Word, som du skal bruge, når du skriver opgave.

Hent den nyeste version af Word
Opret din opgave på OneDrive
Formater overskrifter med typografier
Indsæt indholdsfortegnelse
Opret litteraturliste
Indsæt fodnoter
Indsæt forside
Indsæt sidetal

Du finder videoerne under It-intro på Skrivemålet.

Informationssøgning

Gode råd til informationssøgning

1. Kom hurtigt i gang med at søge litteratur til opgaven

Du lærer også om emnet imens du søger og vurdere hvad der er relevant for dig at bruge
Måske opdager du sider ved emnet undervejs i søgningen, og du bliver nødt til at ændre på din problemformulering
Har du en deadline fx en vejledningssamtale, så gå i gang med at søge i god tid, så du kan nå at læse stoffet inden

2. Sæt tid af til at søge litteratur

Det er ikke sikkert, at det er nemt at finde det, du skal bruge, – nogle gange tager det lang tid at finde det rigtige
Måske er alle bøger lånt ud på biblioteket og der skal bestilles hjem fra andre biblioteker

3. Få overblik over dit emne

Brug opslagsværker til at slå vigtige emner, begreber og personer op. Anvend fx Lex.dk eller Britannica.com
Læs oversigtsartikler der giver godt overblik i en forholdsvis kort tekst. Brug fx Faktalink, Videnskab.dk eller søgebasen High School
Læs relevante kapitler i dine undervisningsbøger igennem

4. Lav en brainstorm over gode søgeord

Mange forskellige typer søgeord giver bedre søgeresultater
Tænk på ord der beskriver emner, begreber, teorier, metoder, begivenheder, personer, tidsperioder m.m.
Sæt 5 min. af og skriv alle ord ned som falder dig ind

5. Tegn et mindmap

Et mindmap kan være en god visuel hjælp, når du skal søge til opgaven
Det kan være en hjælp til at sikre, at du ikke glemmer at finde litteratur til opgavens forskellige delemner
Lav fx en brainstorm på gode søgeord ud fra hvert delemne

6. Brug flere forskellige søgebaser

Find bøger i biblioteksbaserne fx Mediateket, Herning Bibliotek, eReolen.dk og Bibliotek.dk
Søg faglige artikler i danske og udenlandske artikelbaser fx Bibliotek.dk, Tidsskrift.dk, Infomedia, High School, Science, Access Science m.fl.
Brug troværdige websider fra organisationer, offentlige myndigheder, universiteter, nyhedsmedier m.fl.

7. Læg en søgeplan

Det er altid nemmest at søge, når man har en klar ide om, hvad man leder efter.

Overvej hvad du har brug for at finde – fx baggrundsviden, teori, kilder, analyser, debatstof, forskningsnyheder osv.
Overvej hvor du vil søge – fx på biblioteket, artikelbaser, online kilder
Overvej hvilke søgeord vil du bruge – søg gerne med mange forskellige søgeord, så du har større chance for at finde det rigtige

Tag din søgeplan med til vejledningssamtalen.

8. Lav mange forskellige slags søgninger

Søg både med søgeordene hver for sig og kombiner dem på forskellig vis, – det giver forskellige søgeresultater og mere for dig at vælge imellem
Søg med anførselstegn fx når du vil finde præcise udtryk, navne eller sammensatte begreber
Fx “det moderne gennembrud” eller “Anja C. Andersen”
Tilføj en stjerne efter søgeordet, for at medtage alle mulige endelser som ordet kan have i dit søgeresultat
Fx terror* = terror, terrorister, terrornetværk, terrorlov, terrorgrupper, terrorattentater m.fl.

9. Vær kritisk – ikke alt kan bruges!

Det er ikke altid det, der står øverst i søgeresultatet, der er det bedste
Vær yderst opmærksom – især når du vurderer om websider er troværdige
Tjek altid disse punkter:
- Hvem har skrevet teksten?
- Er forfatteren faguddannet?
- Hvem er udgiveren?
- Hvornår er det skrevet?
- Er indholdet relevant for din problemstilling?
- Har teksten det rette faglige niveau?
- Indeholder teksten litteraturhenvisninger, som du kan tjekke efter?

Der er forskel på hvor du søger

Det ser måske ikke sådan ud, men der er stor forskel på at søge i biblioteksbaser, artikelbaser og på nettet.

Bibliotekssystemer

På bibliotekerne er bogsamlingen ordnet i et nummeret systemet efter emner
Alle indkøb foretages af fagpersoner, der vurderer om bøgerne er af ordentlig kvalitet
I biblioteksbaserne beskrives bøgerne med emneord og indholdsbeskrivelser
Søgning i biblioteksbaserne giver meget præcise søgeresultater

Artikelbaser

I artikelbaserne kan du søge i artiklernes fulde tekst og ikke kun i en kort indholdsbeskrivelse/emneord.
Hvis der er emneord på artiklerne er de udvalgt maskinelt uden menneskelig indblanding
Du kan få ret præcise søgeresultater, hvis du ved præcist, hvad du søger efter
Brede emnesøgninger er ofte fulde af støj i søgeresultatet

Internettet

På internettet er der ingen overordnet kvalitetskontrol
Det er op til ejeren af den enkelte hjemmeside at sikre indholdets kvalitet
Der findes desværre rigtig meget misinformation på nettet
Søgninger på nettet er meget ofte fulde af støj
Når du bruger information fundet på nettet, skal du tænke dig godt om og være meget kildekritisk

	Bibliotekssystemer	Artikelbaser	Internettet
Systematik:	Menneskeskabt orden	Automatisk kategorisering	Kaos
Kvalitet:	Alle indkøb vurderes af fagpersoner	Overordnet kvalitetskontrol hos databaseejeren	Alle kan publicere Ingen kvalitetskontrol
Søgning:	Emneordssøgning og indholdsbeskrivelser	Fuldtekstsøgning + emneordssøgning	Fuldtekstsøgning (dog ikke det dybe web)
Søgeresultat:	Præcise resultater	Præcise resultater Støj kan forekomme	Søgeresultaterne er ofte fulde af støj

Sidst opdateret juni 2023 af Christina N. Johansen

Formalia

Opgavens opbygning

Forside (side 1)

Af forsiden skal fremgå:

Dit navn
Opgavens titel
Fagene opgaven er skrevet i

Specielt for DHO & SRO:

Opgaveformuleringen skal indsættes enten på forsiden eller på siden lige efter

Indsæt evt.:

Dine vejlederes navne
Opgavens samlede antal anslag

Resten af forsiden er op til dig. Forsidens konkrete udformning betyder ikke noget for bedømmelsen af opgaven.

Resumé (side 2)

Resuméet er en sammenfatning af besvarelsens hovedtankegang. Det skal udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet er ikke en indledning til opgaven. Hav fokus på, at dine fagbegreber er brugt korrekt og indsæt ikke citater eller kildehenvisninger.

Udarbejdes først når opgaven er færdigskrevet og placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen.
Bemærk: Resuméet tællet med i opgavens samlede omfang.

Krav:

15-20 linjer på dansk
Skal skrives i ét afsnit
Indeholder en beskrivelse af opgavens:
1. Formål/problemstilling
2. Tilgang/metode – en kort beskrivelse af det faglige arbejde du har lavet for at besvare problemstillingen
3. Delresultater og konklusioner
4. Overordnet konklusion

Indholdsfortegnelse (side 3)

Indholdsfortegnelsen er en liste over overskrifter på opgavens afsnit og evt. underafsnit samt sidetal. Den viser dermed den struktur, som du har valgt for opgaven.

Sådan gør du:

Marker overskrifter på dine afsnit og underafsnit korrekt med vha. Typografier, som findes under fanen Hjem i Word.
Indsæt indholdsfortegnelsen i din opgave ved at klikke Indholdsfortegnelse, som findes under fanen Referencer.

Husk at opdatere din indholdsfortegnelse som noget af det sidste, inden du afleverer.

Indledning

Indledningen skal dels præsentere det emne, opgaven handler om overordnet, dels fortælle læseren om den undersøgelse, opgaven præsenterer.
Angiv hvad hensigten er med opgaven, hvorfor emnet er væsentligt, hvad du vil undersøge og hvilken metode du vil anvende. Tænk på det som en appetitvækker til læseren – hvorfor skal man læse din opgave?

Indledningen må gerne hedde “Indledning”.

Hoveddel

Konklusion

Konklusionen samler op på hele opgaven (ikke kun sidste del) og gentager det overordnede spørgsmål fra indledningen og svarer på det.

Det er altså her, du samler op på alle dine delkonklusioner og præsenterer din afsluttende hovedkonklusion – dvs. en sammenfatning af svarene på opgaveformuleringen. Du må ikke skrive nye ting i konklusionen. Hvis du kommer i tanke om nye, væsentlige aspekter, må du lave flere afsnit i hoveddelen.
Pas på ikke at gøre den afsluttende konklusion for kort – den skal være mindst en ½ side. Konklusionen kan også indeholde en perspektiveringsdel.

Konklusionen står ofte på sin egen side.

Litteraturliste

Litteraturlisten er en liste over alle de tekster og andre kilder, som du har brugt til at skrive opgaven. Hver gang du har hentet information fra en kilde, skal du lave en henvisning i din opgavetekst til kilden og sætte den ind i din litteraturliste.
I Word kaldes litteraturlisten for bibliografi, og den må gerne have overskriften “Bibliografi” i din opgave. Du kan også vælge at rette overskriften til “Litteraturliste”.

Bemærk: kilden skal kun optræde 1 gang på litteraturlisten, men du kan henvise til den flere gange i opgaveteksten.

Sådan gør du:

Opret en ny kilde vha. Citater og bibliografi under fanebladet Referencer i Word.
Indsæt din litteraturliste i opgaven med klik på Bibliografi samme sted.

Bevar overblikket over alle dine kilder ved at klikke Citater (Mac) eller Administrer kilder (Windows).

> Se hvordan du opretter kilder og litteraturliste i Litteraturlisteguiden her på Skrivemålet.

Bilag

Bilag, som du selv vedlægger, er kun sjældent en god ide. Spørg din vejleder til råds, inden du gør det. Typisk vil det være nok, at du har alle oplysninger om materialet i din litteraturliste. Du skal normalt ikke placere illustrationer, grafer og tabeller i bilag, da de hører hjemme inde i selve opgaven.

Et bilag indeholder upubliceret materiale af større omfang og fungerer som dokumentation. Det er derfor sjældent, at du skal vedlægge bilag til opgaven.
Data, du selv har produceret som en del af dit arbejde med din undersøgelse (fx i laboratoriet, ved feltarbejde eller ved en spørgeskemaundersøgelse, og som vejledere og censor ellers ikke kan have adgang til) kan med fordel vedlægges som bilag.

Sådan gør du:

Placer dit bilag sidst i opgaven efter litteraturlisten
Nummerer dit bilag (også selvom du kun har et)
Giv dit bilag en overskrift
Henvis til bilaget i din opgave fx Se bilag 1

Bilag skal stå fremgå af indholdsfortegnelsen men ikke optræde på din litteraturliste.

Bilag, som dine vejledere har vedlagt til opgaveformuleringen, har censor adgang til i Netprøver, og dem behøver du ikke vedlægge din besvarelse. I nogle tilfælde er der særlige forhold med bilagene i musik. Tal med din vejleder om dette, hvis du skriver i musik.

Bilag indgår ikke i den samlede bedømmelse af opgaven, da de ikke betragtes som en del af det skriftlige produkt.

Formelle krav

Opgavens længde

DHO: 7-10 normalsider (dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn)
SRO: 7-10 normalsider (dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn)
SRP: 15-20 normalsider (dvs. at opgaven skal være mellem 36.000 og 48.000 tegn)

NB! Forside, indholdsfortegnelse, illustrationer, fodnoter, litteraturliste og bilag tæller ikke med.

En normalside er ca. 2.400 anslag (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum). Brug Word til at holde øje med omfanget.
Indsæt evt. det samlede antal anslag på forsiden eller siden derefter.

Sprog

Din opgave skal udarbejdes på dansk. Skolens leder kan dog godkende, at opgaven udarbejdes helt eller delvist på engelsk, tysk eller fransk, samt andre fremmedsprog, hvis de indgår som fag i opgaven.

Citater

Et citat er en ordret gengivelse af noget, der er blevet sagt eller skrevet. Som hovedregel skal hele citatets ordlyd være identisk med originalens.
Overvej i hvilken sammenhæng det giver mening at indsætte et citat i din opgave og angiv altid kilden til citatet direkte efter citatteksten.

Sådan gør du:

Korte citater

Omk. 40 ord eller færre
Indsættes i den løbende opgavetekst
Markeres med anførselstegn

Eksempel:

Henriette Lyngstrøm, som er forsker på Københavns Universitet, mener at “den mest udbredte misforståelse om vikingetiden er nok, at vi alle tror, vi ved en hel masse om vikingetiden.“

Lange citater

Omk. 40 ord eller flere
Skal starte på en ny linje
Markeres med indrykning af venstremargin

Eksempel:

Det har altid været et stort mysterium, hvorfor de grønlandske vikinger forsvandt så pludseligt. Muligvis blev det kolde klima for meget, men det er dog ikke den fulde forklaring. Andrew Dugmore, som er professor i arkæologi, udtaler:

Studiet giver os en erkendelse af, at nordboerne var virkelig gode til at bruge landskabet omkring sig, og at de var dygtige til at tilpasse sig, modsat hvad den gængse myte ellers lyder. Forskningsprojektet er en landvinding og har bibragt os meget ny viden om nordboernes levevilkår på Grønland.

Udeladelser i citatet

Hvis du vil udelade en del af citatteksten, skal det markeres med 3 punktummer med mellemrum imellem hvert punktum.

“Vikingetidens runeindskrifter . . . frembyder et sprog, der var fælles for hele Norden.”

NB: Indsæt ikke de 3 punktummer i begyndelsen eller slutningen af den citerede tekst. Udeladelser skal kun markeres, hvis de optræder inde midt i citatteksten.

Tilføjelser i citatet

Hvis du vil tilføje en oplysning til citatteksten for at tydeliggøre indholdet, skal tilføjelsen angives i en hård parentes.

“Der var meget sølv i omløb i England, og de [Svend Tveskæg og andre høvdinge] kom gentagne gange og afpressede England danegæld.”

NB: Det er tilladt at ændre til stort eller lille begyndelsesbogstav i citatet samt at tilføje et punktum til slutningen af citatet uden at markere ændringen. Dog må det ikke ændre på betydningen af citatet.

Litteraturhenvisninger

Du skal indsætte litteraturhenvisninger, hver gang du anvender information fra litteratur eller andre kilder i din opgave. Henvisninger er en væsentlig del af akademisk skrivning for at dokumentere, hvor du har din viden fra. Det er vigtigt med præcis og korrekt brug af litteraturhenvisninger i din opgave. Fejl og mangler er alvorlige og indgår i bedømmelsen.

En litteraturhenvisning indeholder information, som gør at læseren kan genfinde materialet i litteraturlisten og udformes således:

Navn, år, sidetal

Andersen, 2023, s. 37

Henvisninger kan anbringes i den løbende tekst i parentes, fx (Østergaard, 2017, s. 7).

De kan også anbringes i fodnoterne nederst på siden eller som slutnoter efter brødteksten inden litteraturlisten.

¹ Østergaard, 2017, s. 7

Du skal vælge én måde at lave henvisninger på, og du skal bruge den samme måde gennem hele opgaven.
Hvis du laver nummererede fod- eller slutnoter, skal du lade Word styre dem. Det gør du under fanebladet Referencer.

> Se hvordan du opretter kilder og litteraturliste i Litteraturlisteguiden her på Skrivemålet.

Fodnoter

Fodnoter består af korte oplysninger, som ikke skal indgå i opgaveteksten. Det kan fx være:

Litteraturhenvisninger
Henvisninger til andre afsnit i opgaveteksten
Korte uddybende forklaringer. (Pas dog på med denne brug, da det relevante faglige stof skal stå i opgaveteksten.

Hvor placeres fodnoten i opgaveteksten?

Hvis fodnoten hører til en enkelt oplysning, sættes den lige efter oplysningen uden mellemrum, men efter evt. komma.

Vikingetidens begyndelse sættes traditionelt til 793,¹ da vikinger angreb klostret på Lindisfarne.

Hører fodnoten til en hel sætning eller et helt afsnit, sættes den efter punktummet uden mellemrum.

Vikingetidens nordiske ekspansion uden for hjemlandene havde udviklingen af lette, hurtige og sødygtige skibe som en vigtig teknisk forudsætning.¹

Hvis du i opgaveteksten anvender flere forskellige kilder til at skrive et enkelt afsnit, skal du indsætte en ny fodnote, hver gang du bruger en oplysning fra en ny kilde. Læseren må ikke være i tvivl om, hvor de enkelte oplysninger stammer fra.

Danmarks officielle overgang til kristendommen fulgte først, da Harald Blåtand senest 965 lod sig døbe og gjorde danerne kristne.¹ Både Ebo og Ansgar hævdede at have skaffet kristendommen godt indpas, og der kan udmærket have været en del kristne i Danmark før Harald Blåtands dåb.² Trosskiftet synes ikke at have givet anledning til konflikt mellem repræsentanter for den gamle og den nye tro.³

Hvis du til gengæld har fundet den samme oplysning i flere forskellige kilder, og du gerne vil henvise til dem alle sammen, skal du blot lave én fodnote og nævne alle kilderne adskilt af semikolon ordnet alfabetisk.

Berg, 2003, s. 54; Pedersen, 2002, s. 15; Thomsen, 1996, s. 37

NB: Fodnoter må ikke optræde i overskrifter.

Figurer, tabeller & illustrationer

Figurer og tabeller indsættes først og fremmest i opgaven for at understøtte og fremme læsningen af teksten. De kan fx præsentere data eller illustrere en teoretisk model. Hver gang du indsætter en figur, tabel eller anden illustration, skal der være et formål med den. Du må ikke indsætte billeder blot for dekorationens skyld.

Hvis du selv designer en figur eller tabel så tænk over:

hvilket formål figuren/tabellen skal opfylde
hvilke oplysninger der skal medtages
hvilken form der er bedst til at understøtte det du vil fremhæve
indsæt overskrifter på tabelkolonner og figurelementer
figuren/tabellen skal kunne forstås uafhængigt af opgaveteksten
figuren/tabellen skal ikke gentage oplysninger, der allerede står i opgaveteksten
undlad unødvendige dekorative elementer

Format

Alle figurer, tabeller og illustrationer skal nummereres i opgaven, have en overskrift og en kort forklarende note. Du skal også huske at indsætte en litteraturhenvisning til sidst i noten og evt. copyright-angivelse.
Du skal ikke indsætte en fodnote i billedteksten.

Angiv disse ved hver figur eller tabel:

1.	Nummerering (fed tekst)
2.	Overskrift (kursiv tekst)
3.	Kort forklarende note under figuren. Indledes med Note.
4.	Litteraturhenvisning. Indledes med Fra [titel] af [forfatter] …
5.	Evt. copyright

Anvend altid tabellens eller figurens nummer, når du omtaler den i opgaveteksten.

NB! Husk at du også skal angive kilden til figuren på din litteraturliste.

Gengivelse eller tilpasning af indhold
Du skal angive om tabellen/figuren er nøjagtig gengivet eller tilpasset til din opgave.
I noten, som du indsætter under tabellen/figuren, skal du skrive Fra ved den nøjagtige gengivelse og Tilpasset fra, når du har tilpasset indholdet.

Fra Viking (s. 42) af J. Varberg, Gyldendal, 2019
Tilpasset fra Vikingernes liv og færden (s. 17) af K. Hjardar, Turbine, 2017

Copyright

Ved de fleste tabeller, figurer og illustrationer skal man angive copyright ejerskabet. Fx når de er udgivet i artikler, bøger, rapporter og på websider, – inklusiv illustrationer hentet fra internettet såsom fotografier, grafik, grafer, kort, modeller, screenshots m.m. I bøger kan man ofte finde en billedliste bagerst i bogen. Du skal placere copyrightangivelsen til sidst i den forklarende note efter litteraturhenvisningen.

Eks. på et kort fra en bog med copyright:

Figur 1

Kort over Harald Blåtands borge og nøglebyer

Note. Harald Blåtands ringborge lå spredt i hele Danmark. Fra Viking (s. 425) af J. Varberg, Gyldendal, 2019. Copyright Hans Møller, Grafisk Tegnestue.

Du bestemmer selv

Forsideillustration

Du kan vælge at indsætte en illustration på forsiden, hvis du har lyst. En evt. illustration tæller ikke med i opgavens bedømmelse.

Hvis du indsætter en illustration, bør du angive kilden enten i en billedtekst under illustrationen eller nederst på næste side.
Angiv titel, ophav, årstal, websted, link og copyright i de tilfælde hvor oplysningerne forefindes.

Forsideillustration: Den store Jellingsten, bemalet elektronisk af J. C. Schou/Biopix, Lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965

Linjeafstand

Du bestemmer selv, hvilken linjeafstand du vil bruge.

Margin

Du bestemmer selv, hvor stor margin skal være.

Sidehoved & sidefod

Du bestemmer selv, om der skal stå en tekst ud over sidetallet i sidehovedet/sidefoden – og i så fald hvad du vil indsætte.

Sidetal

Du skal indsætte sidetal i din opave, men du bestemmer selv, hvor det skal stå i sidehovedet/sidefoden.

Sådan gør du:

Gå til fanen Indsæt og klik Sidetal

Hvis du foretrækker, at der ikke er sidetal på forsiden, kan du fjerne det sådan her:

Åben fanen Sidehoved og sidefod ved dobbeltklik på sidetallet
Marker: Speciel første side

Skriftstørrelse

Du bestemmer selv skriftstørrelsen, men vær opmærksom på læsevenligheden.

Skrifttype

Du bestemmer selv skrifttypen, men vær opmærksom på læsevenligheden.