Dansk-historieopgaven — overblik

Ind­hold [skjul]

• 1 Dan­sk-his­to­rieop­gaven
  • 1.1 For­mål & mål
  • 1.2 Valg af opgave
  • 1.3 Lit­ter­atursøgn­ing
  • 1.4 Læs­ning er også skrivning
  • 1.5 Opgave­for­mu­lerin­gen
    • 1.5.1 Redegøre
    • 1.5.2 Under­søge
    • 1.5.3 Analy­sere
    • 1.5.4 Sam­men­ligne
    • 1.5.5 Vur­dere
    • 1.5.6 Diskutere
  • 1.6 Pla­giat – kopiering
  • 1.7 Formelle krav
    • 1.7.1 For­side (side 1)
    • 1.7.2 Kort resumé (side 2)
    • 1.7.3 Ind­holds­forteg­nelse (side 3)
    • 1.7.4 Indled­nin­gen
    • 1.7.5 Hov­ed­de­len
    • 1.7.6 Kon­klu­sion (ofte på sin egen side)
    • 1.7.7 Lit­ter­aturlis­ten
    • 1.7.8 Bilag
  • 1.8 Eksem­pel på en opgave
  • 1.9 Video­er om brug af Word

Formål & mål

Dan­sk-his­to­rieop­gaven er en del af et større for­løb med fællesfaglige pro­jek­ter gen­nem gym­nasiefor­lø­bet. Det slut­ter med studieretning­spro­jek­tet (SRP) i 3.g.

Denne opgave er knyt­tet til fagene dan­sk og his­to­rie, og der­for skal du gen­nem dit arbe­jde med et væsentligt fagligt emne inden for de to fag vise, at du selv kan finde og arbe­jde med fagligt lødigt mate­ri­ale, og at du har lært at skrive en større skriftlig opgave.

Når du har aflev­eret opgaven, skal du til en sam­tale med dine lærere i dan­sk og his­to­rie. Her skal du holde et kort oplæg om, hvor­dan du har arbe­jdet fagligt metodisk i begge fag i processen med opgaven. Efter du har aflev­eret opgaven får du to lek­tion­er med instruk­tion i og tid til at lave et talepa­pir til oplægget. Derefter er der en kort sam­tale mellem lær­erne og dig.

Efter sam­tal­en giv­er lær­erne dig feed­back, som du skal bruge til din næste opgave. Denne feed­back skal du skrive ned på et respon­sark og gemme i Lec­tio. Når du har gjort det, får du en karak­ter for din sam­lede præs­ta­tion. Der er tre dele, der bedømmes under ét: opgaven, oplægget og samtalen.

I arbe­jdet med opgaven skal du vise, at du kan:

• komme i gang i med skrive­processen i ordentlig tid, så du ikke kom­mer i tidsnød
• arbe­jd­ede selvstændigt og koncentreret
• søge efter og læse god rel­e­vant baggrundslitteratur

I opgaven skal du vise, at du kan:

• opfylde de formelle krav til en større skriftlig opgave (som beskrevet nedenfor)
• skrive kor­rekt, forståeligt og akademisk
• besvare opgave­for­mu­lerin­gen
• finde din viden rel­e­vante og lødi­ge steder
• bruge dit bag­grunds­ma­te­ri­ale fornuftigt
• ind­drage et passende antal citater i besvarelsen
• skabe en rød tråd i opgaven
• skrive en kon­klu­sion, der kon­klud­er­er ift. hele opgaven

I frem­læggelsen & sam­tal­en skal du vise, at du kan:

• for­mulere dig klart og tydeligt
• frem­lægge de væsentlig­ste point­er om opgaven
• tale om metoderne i dan­sk og historie
• struk­turere din egen frem­læggelse, så du over­hold­er tiden
• indgå i en faglig dialog
• undgå at gå i panik, hvis du ikke umid­del­bart kan svare på lær­erens spørgsmål

Valg af opgave

Dine lærere præsen­ter­er dig for et kat­a­log af opgaver, som du kan vælge imellem. Opgav­erne har tilknyt­ning til under­vis­nin­gen i både dan­sk og his­to­rie og kan være forskel­lige fra klasse til klasse. Dine lærere sæt­ter en frist for valg af opgave.

Litteratursøgning

Når du har val­gt et emne, skal du i gang med at finde mate­ri­ale og læse til opgaven. Du vil få under­vis­ning i lit­ter­atursøgn­ing på Medi­ateket i god tid inden skrivedagene.

Det er en god ide at starte med at skaffe sig et godt overb­lik over emnet ved hjælp af over­sigt­sar­tik­ler og opslagsværker.

På Medi­ateket kan du låne rel­e­vante bøger til at fordybe dig i emnet bl.a. his­to­riebøger, kilde­sam­linger, lit­ter­aturhis­to­rie, analyseme­toder m.m.
Du kan altid få hjælp af bib­liotekaren Christi­na til din litteratursøgning.

Du har adgang til gode søge­bas­er via Medi­atekets web­side på intranet­tet. Disse vil du lære mere om i timen på Medi­ateket. Du kan også bruge Medi­atekets søgeguides til dit emne, så du kom­mer godt i gang med din søgning.

Lev­er­ing fra Hern­ing Bibliotek

Du kan bestille bøger fra Hern­ing Bib­liotek til afhent­ning på gym­nasi­et. Brug Herningbib.dk eller hent app’en Bib­lioteket. Du skal være opret­tet som lån­er på Hern­ing Bib­liotek for at kunne bestille og have Hern­ing Gym­na­si­um som dit afhent­ningsst­ed. Opret dig med MitID her.

Hvis du vil bruge bøger fra andre bib­liotek­er i Dan­mark kan de bestilles hjem på Bibliotek.dk til afhent­ning på Medi­ateket eller dit lokale folke­bib­liotek. Spørg gerne Christi­na om hjælp til at bestille.

Kildekri­tik på internettet

Uanset hvor du søger infor­ma­tion­er, skal du være kri­tisk. Nogle hjemmesider inde­hold­er fork­erte eller kun over­fladiske oplysninger. For at vur­dere en hjemme­sides lødighed bør du være opmærk­som på bl.a. disse forhold:

• Hvem er ans­varlig for websiden?
• Hvad er for­målet med websiden?
• Hvornår er ind­hold­et skrevet eller sidst opdateret?
• Inde­hold­er web­si­den lit­ter­aturhen­vis­ninger, så man kan eftert­jekke dens påstande?
• Stem­mer oplysningerne overens med andre kilder?

Du bliv­er også bedømt på, hvilket mate­ri­ale du væl­ger at bruge til din opgave.

Læsning er også skrivning

Jo mere du læs­er, jo bedre. En opgave der baseres på meget lidt mate­ri­ale og faglig viden vil blive tynd.  Omvendt kan du også bruge for lang tid på at læse noget, som ikke er rel­e­vant. I en skriv­e­time vil du få hjælp til at struk­turere din læse- og skrive­pro­ces.  Du skal være flit­tig med omtanke – at skrive opgave på gym­nasi­et kræver og giv­er dig studiekompetence.

Typisk vil man i starten vek­sle mellem at læse og derefter søge mate­ri­ale igen. Med ny viden opstår nye spørgsmål og nye emne­ord, man kan søge med. Læse- og søge­fasen er vigtig for et godt resul­tat. Du skal reg­ne med at det tager tid, så læg en plan for din læs­ning inden skrivedagene.

Det er en god idé at tage lidt not­er, mens du læs­er. Hvad han­dler tek­sten om – hvilke nye spørgsmål falder dig ind? Det kan være svært at huske bagefter. Du kan måske beg­y­n­de at skrive punkter/emner op, som du gerne vil have med i opgaven. Så er du fak­tisk i gang med din dis­po­si­tion. Tænk på, hvad du lærte i skrivekurset i 1.g om dette.

Opgaveformuleringen

Opgave­for­mu­lerin­gen er en lille tekst med nogle delop­gaver eller del­spørgsmål, som du skal svare på. Den vil anvende nogle typiske opgaveudtryk, som kræver forskel­lige ting af dig. Det er vigtigt, at du forstår, hvad du bliv­er bedt om i opgaven.

Hvad bety­der det at:

Redegøre

Give en ord­net, fork­larende frem­still­ing med egne ord. Redegørelsen kræver mere end en beskriv­else (eller refer­at), for­di du skal vise, at du selv kan struk­turere et stof og vælge de ele­menter ud, som er væsentlige.

Undersøge

Du bestem­mer selv, hvor­dan du vil under­søge en sag, og der kan være mange fak­tor­er, der er relevante.

Analysere

Fore­tage en kri­tisk, metodisk under­søgelse af en tekst, et prob­lem eller af nogle kilder. Analy­sens forud­sæt­ning er, at du kan adskille et prob­lem i en række fak­tor­er eller bestand­dele for at kunne nå frem til en kon­klu­sion. I dan­sk og his­to­rie bruger man forskel­lige værk­tø­jer til analyse af tek­ster, – din faglær­er vil gen­nemgå dem for dig.

Sammenligne

Under­søge lighed­er og forskelle for at kunne nå frem til en konklusion.

Vurdere

Afve­je argu­menters og syn­spunk­ters hold­barhed og rel­e­vans ved en selvstændig fagligt begrun­det still­ing­ta­gen til en prob­lem­still­ing eller en påstand.

Diskutere

Afve­je argu­menters og syn­spunk­ters hold­barhed og rel­e­vans i en ord­net, fagligt fun­deret form. Dette sker ofte ved at sam­men­holde de forhold eller argu­menter, der taler for et syn­spunkt med dem, der taler imod. Man kan også sige det på den måde, at man i en diskus­sion stiller forskel­lige vur­deringer op over for hinanden.

Plagiat – kopiering

Inter­net­tet har gjort det let at finde og kopiere andres tek­ster. Der er selvføl­gelig andre, som har skrevet om dit emne før dig, og det kan være fris­tende at tænke, at “det kan jeg da ikke skrive bedre selv, så det kopier­er jeg lige ind” – men det er alt­så det, vi kalder plagier­ing, og det må man ikke! I værste fald kan det blive opfat­tet som snyd, og man kan blive bortvist fra eksamen (SRP) og være nødt til at vente et år på at blive færdig. Så det er vigtigt, at du lær­er at bruge andres tek­ster korrekt.

For at skrive om fx besæt­telses­ti­den har du måske læst i bogen Dan­mark besat og befri­et og brugt Danmarkshistorien.dk, og dem skal du sørge for at lave  lit­ter­aturhen­vis­ninger til i din opgavetekst. Din lær­er vil fortælle dig om at lave en lit­ter­aturliste i Word under fanen Ref­er­encer.
Se Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet og spørg gerne Christi­na på Medi­ateket om hjælp.

Du må gerne citere kor­tere pas­sager fra andres tek­ster. Når du laver citater, skal du altid huske at markere citat­tek­sten med anførsel­stegn (og indrykke ven­stremar­gen og lave lin­jeskift ved lange citater). Se her hvor­dan du mark­er­er et citat. Husk selvføl­gelig altid at angive kilden til citatteksten.

Det er egentlig meget enkelt: Man må aldrig udgive andres arbe­jde for sit eget. Læseren må aldrig være i tvivl om, hvad der er citat og hvad der er dine ord. Spørg altid din vejled­er, hvis du er i tvivl.

Formelle krav

Opgaven skal være mellem 7–10 sider – ekskl. for­side, ind­holds­forteg­nelse, illus­tra­tioner, fod­not­er, lit­ter­aturliste og bilag.
En nor­mal­side er ca. 2.400 tegn (inkl. bogstaver, teg­n­sæt­ning og mellem­rum). Dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn. Brug Word til at holde øje med omfanget. Skriv evt. det sam­lede antal anslag på en af de første sider.

Forside (side 1)

For­si­den skal inde­holde titlen på opgaven, navn og klasse. Hele opgave­for­mu­lerin­gen med under­spørgsmål kopieres ind på forsiden.

På for­si­den KAN man desu­den vælge et billede der pass­er til opgavens tema.

Kort resumé (side 2)

Du skal lave et kort resumé. Resuméet er en sam­men­fat­ning af besvarelsens hov­ed­tankegang. Det skal udgøre en menings­fuld hel­hed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet er ikke en indled­ning til opgaven.

Krav:

• Fylder typisk 15–20 linjer
• Inde­hold­er en beskriv­else af opgavens: 
  1. Formål/problemstilling
  2. En kort beskriv­else af det faglige arbe­jde du har lavet for at besvare problemstillingen
  3. Resul­tater og konklusioner
• Inde­hold­er ikke citater eller kildehenvisninger
• Skal skrives i ét afsnit
• Laves først efter opgaven er færdigskrevet
• Plac­eres umid­del­bart før indholdsfortegnelsen.

Indholdsfortegnelse (side 3)

Ind­holds­forteg­nelsen er en liste over over­skrifter på opgavens afs­nit og evt. under­af­s­nit samt side­tal.  Den vis­er dermed den struk­tur, som du har val­gt for opgaven. Du kan nemt ind­sætte en ind­holds­forteg­nelse i Word under fanen Ref­er­encer. Husk at markere dine afs­nit kor­rekt med Typografier.

Indledningen

Indled­nin­gen må gerne hed­de “Indled­ning”.

Præsen­tér her din opgave­for­mu­ler­ing. Angiv hvad hen­sigten er med opgaven, hvor­for emnet er væsentligt, hvad du vil under­søge og hvilken metode du vil anvende. Tænk også på det som en appetitvækker til læseren – hvor­for skal man læse din opgave?

Hoveddelen

Her svar­er du på de forskel­lige del­spørgsmål i opgave­for­mu­lerin­gen. Opde­les i hov­edaf­s­nit og under­af­s­nit. Efter hvert hov­edaf­s­nit kan det være godt at lave en kort delkon­klu­sion og evt. lægge op til næste afs­nit, så opgaven hænger sammen.

Konklusion (ofte på sin egen side)

Det er her, du sam­ler op på alle dine delkon­klu­sion­er og præsen­ter­er din afs­lut­tende hov­ed­kon­klu­sion – dvs. en sam­men­fat­ning af svarene på opgave­for­mu­lerin­gen. Du må ikke skrive nye ting i kon­klu­sio­nen. Hvis du kom­mer i tanke om nye, væsentlige aspek­ter, må du lave flere afs­nit i hoveddelen.

Pas på ikke at gøre den afs­lut­tende kon­klu­sion for kort – den skal være mindst en ½ side. Kon­klu­sio­nen kan også inde­holde en perspektiveringsdel.

Litteraturlisten

Lit­ter­aturlis­ten er en liste over alle de tek­ster og andre kilder, som du har brugt til at skrive opgaven. Hver gang du har hen­tet infor­ma­tion fra en kilde, skal du lave en lit­ter­aturhen­vis­ning inde i din opgavetekst og sætte kilden ind i din lit­ter­aturliste. Du kan oprette lit­ter­aturlis­ten under fanen Ref­er­encer i Word.
Når kilden først er lagt ind i lit­ter­aturlis­ten, er det nemt at hen­vise til den samme kilde flere forskel­lige sted­er i din opgavetekst. Spørg din lær­er om hjælp eller spørg Christi­na på Medi­ateket, som gerne hjælper dig med lit­ter­aturlis­ten. Se også Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet.

Bilag

Et evt. bilag plac­eres altid til sidst i opgaven og inde­hold­er kun upub­liceret mate­ri­ale af større omfang. Det er der­for sjældent, at du skal vedlægge bilag til opgaven.
Du kan fx vedlægge bilag, hvis du har lavet/brugt mate­ri­aler, som ikke er udgivet noget sted. Det kan fx være et inter­view, som du selv har lavet eller en spørgeske­maun­der­søgelse. Da disse oplysninger jo ikke er tilgæn­gelige for læseren med min­dre du vedlæg­ger dem, skal du selv sørge for at lave bilag med dem. Husk at num­merere dine bilag.
NB! Du skal aldrig placere illus­tra­tioner, grafer og tabeller i bilag, da de hør­er hjemme i selve opgaveteksten.

Eksempel på en opgave

• DHO om kvindebevægelsen
• DHO Eksem­pel – Med bemærkninger

Videoer om brug af Word

Se korte video­er om de forskel­lige funk­tion­er i Word, som du skal bruge, når du skriv­er opgave.

• Hent den nyeste ver­sion af Word
• Opret din opgave på OneDrive
• For­mater over­skrifter med typografier
• Ind­sæt indholdsfortegnelse
• Opret lit­ter­aturliste
• Ind­sæt fodnoter
• Ind­sæt forside
• Ind­sæt sidetal

Du find­er video­erne under It-intro på Skrivemålet.

Informationssøgning

Gode råd til informationssøgning

1. Kom hur­tigt i gang med at søge lit­ter­atur til opgaven

• Du lær­er også om emnet imens du søger og vur­dere hvad der er rel­e­vant for dig at bruge
• Måske opdager du sider ved emnet under­ve­js i søgnin­gen, og du bliv­er nødt til at ændre på din problemformulering
• Har du en dead­line fx en vejled­ningssam­tale, så gå i gang med at søge i god tid, så du kan nå at læse stof­fet inden

2. Sæt tid af til at søge litteratur

• Det er ikke sikkert, at det er nemt at finde det, du skal bruge, – nogle gange tager det lang tid at finde det rigtige
• Måske er alle bøger lånt ud på bib­lioteket og der skal bestilles hjem fra andre biblioteker

3. Få overb­lik over dit emne

• Brug opslagsværk­er til at slå vigtige emn­er, begre­ber og per­son­er op. Anvend fx Lex.dk eller Britannica.com
• Læs over­sigt­sar­tik­ler der giv­er godt overb­lik i en forholdsvis kort tekst. Brug fx Fak­talink, Videnskab.dk eller søge­basen High School
• Læs rel­e­vante kapitler i dine under­vis­nings­bøger igennem

4. Lav en brain­storm over gode søgeord

• Mange forskel­lige typer søge­ord giv­er bedre søgeresultater
• Tænk på ord der beskriv­er emn­er, begre­ber, teori­er, metoder, begiven­hed­er, per­son­er, tidspe­ri­oder m.m.
• Sæt 5 min. af og skriv alle ord ned som falder dig ind

5. Tegn et mindmap

• Et mindmap kan være en god visuel hjælp, når du skal søge til opgaven
• Det kan være en hjælp til at sikre, at du ikke glem­mer at finde lit­ter­atur til opgavens forskel­lige delemner
• Lav fx en brain­storm på gode søge­ord ud fra hvert delemne

6. Brug flere forskel­lige søgebaser

• Find bøger i bib­lioteks­baserne fx Medi­ateket, Hern­ing Bib­liotek, eReolen.dk og Bibliotek.dk
• Søg faglige artik­ler i danske og uden­landske artikel­bas­er fx Bibliotek.dk, Tidsskrift.dk, Info­me­dia, High School, Sci­ence, Access Sci­ence m.fl.
• Brug tro­værdi­ge web­sider fra organ­i­sa­tion­er, offentlige myn­dighed­er, uni­ver­siteter, nyhedsme­di­er m.fl.

7. Læg en søgeplan

Det er altid nemmest at søge, når man har en klar ide om, hvad man led­er efter.

• Overvej hvad du har brug for at finde – fx bag­grundsv­i­den, teori, kilder, analyser, debat­stof, forskn­ingsny­hed­er osv.
• Overvej hvor du vil søge – fx på bib­lioteket, artikel­bas­er, online kilder
• Overvej hvilke søge­ord vil du bruge – søg gerne med mange forskel­lige søge­ord, så du har større chance for at finde det rigtige

Tag din søge­plan med til vejledningssamtalen.

8. Lav mange forskel­lige slags søgninger

• Søg både med søge­or­dene hver for sig og kom­bin­er dem på forskel­lig vis, – det giv­er forskel­lige søgere­sul­tater og mere for dig at vælge imellem
• Søg med anførsel­stegn fx når du vil finde præ­cise udtryk, navne eller sam­men­sat­te begre­ber
  Fx “det mod­erne gen­nem­brud” eller “Anja C. Andersen”
• Til­føj en stjerne efter søge­ordet, for at med­tage alle mulige endelser som ordet kan have i dit søgere­sul­tat
  Fx ter­ror* = ter­ror, ter­ror­is­ter, ter­ror­netværk, ter­rorlov, ter­ror­grup­per, ter­ro­rat­ten­tater m.fl.

9. Vær kri­tisk – ikke alt kan bruges!

• Det er ikke altid det, der står øverst i søgere­sul­tatet, der er det bedste
• Vær yder­st opmærk­som – især når du vur­der­er om web­sider er troværdige
• Tjek altid disse punkter: 
  • Hvem har skrevet teksten?
  • Er for­fat­teren faguddannet?
  • Hvem er udgiveren?
  • Hvornår er det skrevet?
  • Er ind­hold­et rel­e­vant for din problemstilling?
  • Har tek­sten det rette faglige niveau?
  • Inde­hold­er tek­sten lit­ter­aturhen­vis­ninger, som du kan tjekke efter?

Der er forskel på hvor du søger

Det ser måske ikke sådan ud, men der er stor forskel på at søge i bib­lioteks­bas­er, artikel­bas­er og på nettet.

Bib­liotekssys­te­mer

• På bib­liotek­erne er bogsam­lin­gen ord­net i et num­meret sys­temet efter emner
• Alle ind­køb fore­tages af fag­per­son­er, der vur­der­er om bøgerne er af ordentlig kvalitet
• I bib­lioteks­baserne beskrives bøgerne med emne­ord og indholdsbeskrivelser
• Søgn­ing i bib­lioteks­baserne giv­er meget præ­cise søgeresultater

Artikel­bas­er

• I artikel­baserne kan du søge i artik­lernes fulde tekst og ikke kun i en kort indholdsbeskrivelse/emneord.
• Hvis der er emne­ord på artik­lerne er de udval­gt mask­inelt uden men­neske­lig indblanding
• Du kan få ret præ­cise søgere­sul­tater, hvis du ved præ­cist, hvad du søger efter
• Brede emnesøgninger er ofte fulde af støj i søgeresultatet

Inter­net­tet

• På inter­net­tet er der ingen overord­net kvalitetskontrol
• Det er op til ejeren af den enkelte hjemme­side at sikre ind­hold­ets kvalitet
• Der find­es desværre rigtig meget mis­in­for­ma­tion på nettet
• Søgninger på net­tet er meget ofte fulde af støj
• Når du bruger infor­ma­tion fun­det på net­tet, skal du tænke dig godt om og være meget kildekritisk

	Bib­liotekssys­te­mer	Artikel­bas­er	Inter­net­tet
Sys­tem­atik:	Men­neskesk­abt orden	Automa­tisk kategorisering	Kaos
Kvalitet:	Alle ind­køb vur­deres af fagpersoner	Overord­net kvalitet­skon­trol hos databaseejeren	Alle kan pub­licere Ingen kvalitet­skon­trol
Søgn­ing:	Emne­ordssøgn­ing og indholdsbeskrivelser	Fuldtek­st­søgn­ing + emneordssøgning	Fuldtek­st­søgn­ing (dog ikke det dybe web)
Søgere­sul­tat:	Præ­cise resultater	Præ­cise resul­tater Støj kan forekomme	Søgere­sul­tater­ne er ofte fulde af støj

Sidst opdateret juni 2023 af Christi­na N. Johansen

Formalia

• 1 For­malia
  • 1.1 Opgavens opbygning
    • 1.1.1 For­side (side 1)
    • 1.1.2 Resumé (side 2)
    • 1.1.3 Ind­holds­forteg­nelse (side 3)
    • 1.1.4 Indled­ning
    • 1.1.5 Hov­ed­del
    • 1.1.6 Kon­klu­sion
    • 1.1.7 Lit­ter­aturliste
    • 1.1.8 Bilag
  • 1.2 Formelle krav
    • 1.2.1 Opgavens længde
    • 1.2.2 Sprog
    • 1.2.3 Citater
    • 1.2.4 Lit­ter­aturhen­vis­ninger
    • 1.2.5 Fod­not­er
    • 1.2.6 Fig­ur­er, tabeller & illustrationer
  • 1.3 Du bestem­mer selv
    • 1.3.1 For­sideil­lus­tra­tion
    • 1.3.2 Lin­jeaf­s­tand
    • 1.3.3 Mar­gin
    • 1.3.4 Side­hoved & sidefod
    • 1.3.5 Side­tal
    • 1.3.6 Skrift­stør­relse
    • 1.3.7 Skrift­type

Opgavens opbygning

Forside (side 1)

Af for­si­den skal fremgå:

• Dit navn
• Opgavens titel
• Fagene opgaven er skrevet i

Specielt for DHO & SRO:

• Opgave­for­mu­lerin­gen skal ind­sættes enten på for­si­den eller på siden lige efter

Ind­sæt evt.:

• Dine vejled­eres navne
• Opgavens sam­lede antal anslag

Resten af for­si­den er op til dig. For­si­dens konkrete udformn­ing bety­der ikke noget for bedøm­melsen af opgaven.

Resumé (side 2)

Resuméet er en sam­men­fat­ning af besvarelsens hov­ed­tankegang. Det skal udgøre en menings­fuld hel­hed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Resumeet er ikke en indled­ning til opgaven. Hav fokus på, at dine fag­be­gre­ber er brugt kor­rekt og ind­sæt ikke citater eller kildehenvisninger.

Udar­be­jdes først når opgaven er færdigskrevet og plac­eres umid­del­bart før ind­holds­forteg­nelsen.
Bemærk: Resuméet tæl­let med i opgavens sam­lede omfang.

Krav:

• 15–20 lin­jer på dansk
• Skal skrives i ét afsnit
• Inde­hold­er en beskriv­else af opgavens: 
  1. Formål/problemstilling
  2. Tilgang/metode – en kort beskriv­else af det faglige arbe­jde du har lavet for at besvare problemstillingen
  3. Del­re­sul­tater og konklusioner
  4.  Overord­net konklusion

Indholdsfortegnelse (side 3)

Ind­holds­forteg­nelsen er en liste over over­skrifter på opgavens afs­nit og evt. under­af­s­nit samt side­tal. Den vis­er dermed den struk­tur, som du har val­gt for opgaven.

Sådan gør du:

• Mark­er over­skrifter på dine afs­nit og under­af­s­nit kor­rekt med vha. Typografi­er, som find­es under fanen Hjem i Word.
• Ind­sæt ind­holds­forteg­nelsen i din opgave ved at klikke Ind­holds­forteg­nelse, som find­es under fanen Ref­er­encer.

Husk at opdatere din ind­holds­forteg­nelse som noget af det sid­ste, inden du afleverer.

Indledning

Indled­nin­gen skal dels præsen­tere det emne, opgaven han­dler om overord­net, dels fortælle læseren om den under­søgelse, opgaven præsen­ter­er.
Angiv hvad hen­sigten er med opgaven, hvor­for emnet er væsentligt, hvad du vil under­søge og hvilken metode du vil anvende. Tænk på det som en appetitvækker til læseren – hvor­for skal man læse din opgave?

Indled­nin­gen må gerne hed­de “Indled­ning”.

Hoveddel

Her svar­er du på de forskel­lige del­spørgsmål i opgave­for­mu­lerin­gen. Opde­les i hov­edaf­s­nit og under­af­s­nit. Efter hvert hov­edaf­s­nit kan det være godt at lave en kort delkon­klu­sion og evt. lægge op til næste afs­nit, så opgaven hænger sammen.

Konklusion

Kon­klu­sio­nen sam­ler op på hele opgaven (ikke kun sid­ste del) og gen­t­ager det overordnede spørgsmål fra indled­nin­gen og svar­er på det.

Det er alt­så her, du sam­ler op på alle dine delkon­klu­sion­er og præsen­ter­er din afs­lut­tende hov­ed­kon­klu­sion – dvs. en sam­men­fat­ning af svarene på opgave­for­mu­lerin­gen. Du må ikke skrive nye ting i kon­klu­sio­nen. Hvis du kom­mer i tanke om nye, væsentlige aspek­ter, må du lave flere afs­nit i hov­ed­de­len.
Pas på ikke at gøre den afs­lut­tende kon­klu­sion for kort – den skal være mindst en ½ side. Kon­klu­sio­nen kan også inde­holde en perspektiveringsdel.

Kon­klu­sio­nen står ofte på sin egen side.

Litteraturliste

Lit­ter­aturlis­ten er en liste over alle de tek­ster og andre kilder, som du har brugt til at skrive opgaven. Hver gang du har hen­tet infor­ma­tion fra en kilde, skal du lave en hen­vis­ning i din opgavetekst til kilden og sætte den ind i din lit­ter­aturliste.
I Word kaldes lit­ter­aturlis­ten for bib­li­ografi, og den må gerne have over­skriften “Bib­li­ografi” i din opgave. Du kan også vælge at rette over­skriften til “Lit­ter­aturliste”.

Bemærk: kilden skal kun optræde 1 gang på lit­ter­aturlis­ten, men du kan hen­vise til den flere gange i opgaveteksten.

Sådan gør du:

• Opret en ny kilde vha. Citater og bib­li­ografi under fanebladet Ref­er­encer i Word.
• Ind­sæt din lit­ter­aturliste i opgaven med klik på Bib­li­ografi samme sted.

Bevar overb­likket over alle dine kilder ved at klikke Citater (Mac) eller Admin­istr­er kilder (Win­dows).

> Se hvor­dan du opret­ter kilder og lit­ter­aturliste i Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet.

Bilag

Bilag, som du selv vedlæg­ger, er kun sjældent en god ide. Spørg din vejled­er til råds, inden du gør det. Typisk vil det være nok, at du har alle oplysninger om mate­ri­alet i din lit­ter­aturliste. Du skal nor­malt ikke placere illus­tra­tioner, grafer og tabeller i bilag, da de hør­er hjemme inde i selve opgaven.

Et bilag inde­hold­er upub­liceret mate­ri­ale af større omfang og fun­ger­er som doku­men­ta­tion. Det er der­for sjældent, at du skal vedlægge bilag til opgaven.
Data, du selv har pro­duc­eret som en del af dit arbe­jde med din under­søgelse (fx i lab­o­ra­to­ri­et, ved feltar­be­jde eller ved en spørgeske­maun­der­søgelse, og som vejledere og cen­sor ellers ikke kan have adgang til) kan med fordel vedlægges som bilag.

Sådan gør du:

• Plac­er dit bilag sidst i opgaven efter litteraturlisten
• Num­mer­er dit bilag (også selvom du kun har et)
• Giv dit bilag en overskrift
• Hen­vis til bilaget i din opgave fx Se bilag 1

Bilag skal stå fremgå af ind­holds­forteg­nelsen men ikke optræde på din litteraturliste.

Bilag, som dine vejledere har ved­lagt til opgave­for­mu­lerin­gen, har cen­sor adgang til i Net­prøver, og dem behøver du ikke vedlægge din besvarelse. I nogle til­fælde er der særlige forhold med bila­gene i musik. Tal med din vejled­er om dette, hvis du skriv­er i musik.

Bilag indgår ikke i den sam­lede bedøm­melse af opgaven, da de ikke betragtes som en del af det skriftlige produkt.

Formelle krav

Opgavens længde

• DHO: 7–10 nor­mal­sider (dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn)
• SRO: 7–10 nor­mal­sider (dvs. at opgaven skal være mellem 16.800 og 24.000 tegn)
• SRP: 15–20 nor­mal­sider (dvs. at opgaven skal være mellem 36.000 og 48.000 tegn)

NB! For­side, ind­holds­forteg­nelse, illus­tra­tioner, fod­not­er, lit­ter­aturliste og bilag tæller ikke med.

En nor­mal­side er ca. 2.400 anslag (inkl. bogstaver, tegn og mellem­rum). Brug Word til at holde øje med omfanget.
Ind­sæt evt. det sam­lede antal anslag på for­si­den eller siden derefter.

Sprog

Din opgave skal udar­be­jdes på dan­sk. Skolens led­er kan dog god­k­ende, at opgaven udar­be­jdes helt eller delvist på engel­sk, tysk eller fran­sk, samt andre fremmed­sprog, hvis de indgår som fag i opgaven.

Citater

Et citat er en ordret gen­givelse af noget, der er blevet sagt eller skrevet. Som hov­e­dregel skal hele citatets ord­lyd være iden­tisk med orig­i­nalens.
Overvej i hvilken sam­men­hæng det giv­er mening at ind­sætte et citat i din opgave og angiv altid kilden til citatet direk­te efter citatteksten.

Sådan gør du:

Korte citater

• Omk. 40 ord eller færre
• Ind­sættes i den løbende opgavetekst
• Mark­eres med anførselstegn

Eksem­pel:

Hen­ri­ette Lyn­gstrøm, som er forsker på Køben­havns Uni­ver­sitet, men­er at “den mest udbredte mis­forståelse om vikinge­ti­den er nok, at vi alle tror, vi ved en hel masse om vikinge­ti­den.“

Lange citater

• Omk. 40 ord eller flere
• Skal starte på en ny linje
• Mark­eres med indrykn­ing af venstremargin

Eksem­pel:

Det har altid været et stort mys­teri­um, hvor­for de grøn­landske vikinger forsvandt så plud­seligt. Muligvis blev det kolde kli­ma for meget, men det er dog ikke den fulde fork­lar­ing. Andrew Dug­more, som er pro­fes­sor i arkæolo­gi, udtaler:

Studi­et giv­er os en erk­endelse af, at nord­boerne var virke­lig gode til at bruge land­sk­a­bet omkring sig, og at de var dygtige til at tilpasse sig, mod­sat hvad den gængse myte ellers lyder. Forskn­ing­spro­jek­tet er en land­vin­d­ing og har bibragt os meget ny viden om nord­boernes lev­evilkår på Grønland.

Ude­ladelser i citatet

Hvis du vil ude­lade en del af citat­tek­sten, skal det mark­eres med 3 punk­tum­mer med mellem­rum imellem hvert punktum.

“Vikinge­ti­dens runeind­skrifter … frem­by­der et sprog, der var fælles for hele Norden.”

NB: Ind­sæt ikke de 3 punk­tum­mer i beg­y­n­delsen eller slut­nin­gen af den citerede tekst. Ude­ladelser skal kun mark­eres, hvis de optræder inde midt i citatteksten.

Til­fø­jelser i citatet

Hvis du vil til­fø­je en oplysning til citat­tek­sten for at tydelig­gøre ind­hold­et, skal til­fø­jelsen angives i en hård par­entes.

“Der var meget sølv i omløb i Eng­land, og de [Svend Tveskæg og andre høvdinge] kom gen­tagne gange og afpressede Eng­land danegæld.”

NB: Det er tilladt at ændre til stort eller lille beg­y­n­delses­bogstav i citatet samt at til­fø­je et punk­tum til slut­nin­gen af citatet uden at markere ændrin­gen. Dog må det ikke ændre på betyd­nin­gen af citatet.

Litteraturhenvisninger

Du skal ind­sætte lit­ter­aturhen­vis­ninger, hver gang du anven­der infor­ma­tion fra lit­ter­atur eller andre kilder i din opgave. Hen­vis­ninger er en væsentlig del af akademisk skrivn­ing for at doku­mentere, hvor du har din viden fra. Det er vigtigt med præ­cis og kor­rekt brug af lit­ter­aturhen­vis­ninger i din opgave. Fejl og man­gler er alvorlige og indgår i bedømmelsen.

En lit­ter­aturhen­vis­ning inde­hold­er infor­ma­tion, som gør at læseren kan gen­finde mate­ri­alet i lit­ter­aturlis­ten og udformes således:

Navn, år, sidetal

Ander­sen, 2023, s. 37

Hen­vis­ninger kan anbringes i den løbende tekst i par­entes, fx (Øster­gaard, 2017, s. 7).

De kan også anbringes i fod­noterne ned­er­st på siden eller som slut­not­er efter brødtek­sten inden litteraturlisten.

¹ Øster­gaard, 2017, s. 7

Du skal vælge én måde at lave hen­vis­ninger på, og du skal bruge den samme måde gen­nem hele opgaven.
Hvis du laver num­mer­erede fod- eller slut­not­er, skal du lade Word styre dem. Det gør du under fanebladet Ref­er­encer.

> Se hvor­dan du opret­ter kilder og lit­ter­aturliste i Lit­ter­aturlis­teguiden her på Skrivemålet.

Fodnoter

Fod­not­er består af korte oplysninger, som ikke skal indgå i opgavetek­sten. Det kan fx være:

• Lit­ter­aturhen­vis­ninger
• Hen­vis­ninger til andre afs­nit i opgaveteksten
• Korte uddy­bende fork­laringer. (Pas dog på med denne brug, da det rel­e­vante faglige stof skal stå i opgaveteksten.

Hvor plac­eres fod­noten i opgaveteksten?

Hvis fod­noten hør­er til en enkelt oplysning, sættes den lige efter oplysnin­gen uden mellem­rum, men efter evt. komma.

Vikinge­ti­dens beg­y­n­delse sættes tra­di­tionelt til 793,¹ da vikinger angreb klostret på Lindisfarne.

Hør­er fod­noten til en hel sæt­ning eller et helt afs­nit, sættes den efter punk­tum­met uden mellem­rum.

Vikinge­ti­dens nordiske ekspan­sion uden for hjem­lan­dene havde udviklin­gen af lette, hur­tige og sødygtige skibe som en vigtig teknisk forud­sæt­ning.¹

Hvis du i opgavetek­sten anven­der flere forskel­lige kilder til at skrive et enkelt afs­nit, skal du ind­sætte en ny fod­note, hver gang du bruger en oplysning fra en ny kilde. Læseren må ikke være i tvivl om, hvor de enkelte oplysninger stam­mer fra.

Dan­marks offi­cielle over­gang til kris­ten­dom­men ful­gte først, da Har­ald Blå­tand sen­est 965 lod sig døbe og gjorde dan­erne kristne.¹ Både Ebo og Ans­gar hævd­ede at have skaf­fet kris­ten­dom­men godt ind­pas, og der kan udmær­ket have været en del kristne i Dan­mark før Har­ald Blå­tands dåb.² Trosskiftet synes ikke at have givet anled­ning til kon­flikt mellem repræsen­tan­ter for den gam­le og den nye tro.³

Hvis du til gengæld har fun­det den samme oplysning i flere forskel­lige kilder, og du gerne vil hen­vise til dem alle sam­men, skal du blot lave én fod­note og nævne alle kilderne adskilt af semi­kolon ord­net alfabetisk.

Berg, 2003, s. 54; Peder­sen, 2002, s. 15; Thom­sen, 1996, s. 37

NB: Fod­not­er må ikke optræde i overskrifter.

Figurer, tabeller & illustrationer

Fig­ur­er og tabeller ind­sættes først og fremmest i opgaven for at under­støtte og fremme læs­nin­gen af tek­sten. De kan fx præsen­tere data eller illus­trere en teo­retisk mod­el. Hver gang du ind­sæt­ter en fig­ur, tabel eller anden illus­tra­tion, skal der være et for­mål med den. Du må ikke ind­sætte billed­er blot for deko­ra­tio­nens skyld.

Hvis du selv design­er en fig­ur eller tabel så tænk over:

• hvilket for­mål figuren/tabellen skal opfylde
• hvilke oplysninger der skal medtages
• hvilken form der er bedst til at under­støtte det du vil fremhæve
• ind­sæt over­skrifter på tabelkolon­ner og figurelementer
• figuren/tabellen skal kunne forstås uafhængigt af opgaveteksten
• figuren/tabellen skal ikke gen­t­age oplysninger, der allerede står i opgaveteksten
• und­lad unød­vendi­ge deko­ra­tive elementer

For­mat

Alle fig­ur­er, tabeller og illus­tra­tioner skal num­mer­eres i opgaven, have en over­skrift og en kort fork­larende note. Du skal også huske at ind­sætte en lit­ter­aturhen­vis­ning til sidst i noten og evt. copy­right-angivelse.
Du skal ikke ind­sætte en fod­note i billedteksten.

Angiv disse ved hver fig­ur eller tabel:

1.	Num­merering (fed tekst)
2.	Over­skrift (kur­siv tekst)
3.	Kort fork­larende note under fig­uren. Indledes med Note.
4.	Lit­ter­aturhen­vis­ning. Indledes med Fra [titel] af [for­fat­ter] …
5.	Evt. copy­right

Anvend altid tabel­lens eller fig­urens num­mer, når du omtaler den i opgaveteksten.

NB! Husk at du også skal angive kilden til fig­uren på din litteraturliste.

Gen­givelse eller tilpas­ning af ind­hold
Du skal angive om tabellen/figuren er nøjagtig gen­givet eller tilpas­set til din opgave.
I noten, som du ind­sæt­ter under tabellen/figuren, skal du skrive Fra ved den nøjagtige gen­givelse og Tilpas­set fra, når du har tilpas­set indholdet.

• Fra Viking (s. 42) af J. Var­berg, Gylden­dal, 2019
• Tilpas­set fra Vikingernes liv og fær­den (s. 17) af K. Hjar­dar, Tur­bine, 2017

Copy­right

Ved de fleste tabeller, fig­ur­er og illus­tra­tioner skal man angive copy­right ejer­sk­a­bet. Fx når de er udgivet i artik­ler, bøger, rap­porter og på web­sider, – inklu­siv illus­tra­tioner hen­tet fra inter­net­tet såsom fotografi­er, grafik, grafer, kort, mod­eller, screen­shots m.m. I bøger kan man ofte finde en billedliste bagerst i bogen. Du skal placere copy­righ­tan­givelsen til sidst i den fork­larende note efter litteraturhenvisningen.

Almin­delig copy­right kan genk­endes på copy­right­sym­bo­l­et © eller ordet “Copy­right”.
Der kan også blot stå “Foto”, “Kort” eller lign.

Eks. på et kort fra en bog med copyright:

Fig­ur 1

Kort over Har­ald Blå­tands borge og nøglebyer

Note. Har­ald Blå­tands ring­borge lå spredt i hele Dan­mark. Fra Viking (s. 425) af J. Var­berg, Gylden­dal, 2019. Copy­right Hans Møller, Grafisk Tegnestue.

Du bestemmer selv

Forsideillustration

Du kan vælge at ind­sætte en illus­tra­tion på for­si­den, hvis du har lyst. En evt. illus­tra­tion tæller ikke med i opgavens bedømmelse.

Hvis du ind­sæt­ter en illus­tra­tion, bør du angive kilden enten i en billedtekst under illus­tra­tio­nen eller ned­er­st på næste side.
Angiv titel, ophav, årstal, web­st­ed, link og copy­right i de til­fælde hvor oplysningerne forefindes.

For­sideil­lus­tra­tion: Den store Jelling­sten, bemalet elek­tro­n­isk af J. C. Schou/Biopix, Lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965

Linjeafstand

Du bestem­mer selv, hvilken lin­jeaf­s­tand du vil bruge.

Margin

Du bestem­mer selv, hvor stor mar­gin skal være.

Sidehoved & sidefod

Du bestem­mer selv, om der skal stå en tekst ud over side­tal­let i sidehovedet/sidefoden – og i så fald hvad du vil indsætte.

Sidetal

Du skal ind­sætte side­tal i din opave, men du bestem­mer selv, hvor det skal stå i sidehovedet/sidefoden.

Sådan gør du:

• Gå til fanen Ind­sæt og klik Side­tal

Hvis du fore­trækker, at der ikke er side­tal på for­si­den, kan du fjerne det sådan her:

• Åben fanen Side­hoved og side­fod ved dobbeltk­lik på sidetallet
• Mark­er: Speciel første side

Skriftstørrelse

Du bestem­mer selv skrift­stør­relsen, men vær opmærk­som på læsevenligheden.

Skrifttype

Du bestem­mer selv skrift­typen, men vær opmærk­som på læsevenligheden.