Man lader sig nogle gange rive lidt med af en idé og et emne, hvor man skal bruge et hjørne af det kæmpestore danskfag, som man ikke har undervist eleverne i. Det bliver ikke nemmere, hvis man er vejleder for elever, man ikke kender.
I en 2.g klasse kørte vi ministeriets eksamensforløb ”Fremtiden – visioner og forudsigelser” som årsprøve. Her har mine elever arbejdet med bl.a. retorik og argumentation, filmanalyse, ”formidlingsanalyse” af sagprosatekster, digt/roman/novelleanalyse, reklameanalyse. Men hvad nu, hvis man ikke har nået det i danskundervisningen endnu? Skal man så sige ”Nej, du skal vælge noget, du har haft ?” og risikere at 30 elever vælger at analysere ”An inconvenient truth” som danskdelen af projektet ?
Hvad gør du?
Skriv et svar