Jeg er skriftlig censor i dansk og har i år rettet opgaver fra fem forskellige gymnasier i Danmark. Det ærger/undrer mig lidt at se, at så mange elever ikke har styr på nogle basale “håndværksmæssige” ting, som det burde være nemt at lære dem. Mine egne elever har også problemer her, så jeg skriver ikke dette for at spille kong Gulerod. Men eksamensretningen har fået mig til at tænke lidt over, hvordan man kan træne disse ting i undervisningen.
1) Tegnsætning og syntaks
Livet er for kort til at rette kommafejl. Det er ikke noget problem at man laver en håndfuld kommafejl på 4–5 sider, men det trækker ned, når tegnsætningen er meningsforstyrrende og ødelægger syntaksen fuldstændig. Punktum i stedet for komma i en helsætning, fx. Komma foran at-infinitiv. Har de lært i folkeskolen, at der altid er komma før ‘at’? Nogle elever gør følgende:
Jeg har svært ved, at cykle.
Det fortæller mig at eleven ikke har en simpel viden om, hvad en sætning er. Sig til dem i 1.g at de aldrig kan få mere end 4, hvis de laver den type fejl ! 🙂 Det er desværre også udbredt at adskille subjekt og verbal med komma. Det kan godt være meningsforstyrrende.
Hvis man lærer de 4 huskeregler : Komma efter ledsætninger, mellem helsætninger, ved opremsninger og omkring selvstændige sætningsled: Appositioner, tilføjelser og parenteser — så er man kommet rigtig langt! Det kræver selvfølgelig at man ved hvad en sætning er.
App’en “sproghjælp” kan måske gøre det sjovere på telefonen. Jeg ved ikke om den kan fungere uden netadgang — men eleverne får vel også snart netadgang til eksamen? Hvordan kan det trænes? Man kan bede eleverne læse egne eller hinandens tekster op for hinanden. Der hvor de kløjs i oplæsningen, er der typisk noget at komme efter.
2) Hans/sin
En klassiker. Det er åbenbart ikke kun jyder, der har svært ved det. Det kan være fatalt, når man skal redegøre for holdninger i tekstgrundlaget, og det ikke er til at hitte ud af, om der vises tilbage til subjektet eller en anden person.
Han kyssede hans kæreste til festen
Sproget.dk har nogle gode øvelser her. Lad eleverne tage dem, indtil de lærer det.
3) Tekstintroduktioner og “tekstintegration”
Mange elever kan ikke finde ud af at introducere tekster og skribenter. Altså som minimum skrive forfatter, titel og medium første gang man omtaler teksten. Og man må også gerne vide lidt om forskellen på Information og Jyllands-Posten. De fleste har lært, at det er godt at citere fra teksterne. Mange evner bare ikke at integrere citater, så deres egne sætninger hænger sammen. Her er et konstrueret eksempel:
Claus Elholm Andersen mener også, at man ser sit liv gennem Facebooks filter. Han skriver, at “før jeg tænkte over, hvordan jeg skulle formulere det på Facebook” og det er ikke sundt.
Det må også kunne trænes i en skrivetime. Der er jo mange måder at gøre det på, det skal ikke bare være “som X skriver:” Man kan starte med citatet og slutte med citatet. Bed eleverne om at lave 4 forslag til at integrere det samme citat og lad klassen vælge den bedste. Igen tror jeg at oplæsning af tekster kan træne eleverne i at høre det. Når de taber tråden i oplæsningen, er der noget galt.
4) R‑problemer ved verber
Vores sjuskede udtale har gjort det svært at høre forskel på ‘at køre’ og ‘jeg kører’ — infinitiv eller præsens? Her er en øvelse til det.
5) Sammen satte sub stantiver
Måske er det påvirkningen fra engelsk — på dansk skrives sammensatte substantiver altid i ét ord — evt. med et ‘s’ imellem , som ‘campingsvogn’ 🙂
Selv med disse fejl kan man godt få en god karakter. Censorerne skal vægte elevens evne til “skriftlig fremstilling”, “emnebehandling” og “brug af danskfaglig viden og metode” i en samlet helhedsvurdering. Men hvis man laver en fremragende argumentations- eller tekstanalyse, så er det da ærgerligt at man ikke kan få sit 12-tal, fordi man ikke kan skrive …
It-sproghjælp
Dansk Sprognævns app “sproghjælp” til både æble og pære kan måske gøre det sjovere at bruge “ordbog”. Jeg ved ikke om den kan fungere uden netadgang — men eleverne får vel også snart netadgang til eksamen, hva’ Sune Weile ? 🙂
RO+ på din pc: Indtil 1/7 kan du få retskrivningsordbogen på din pc gratis. Ellers er sproget.dk jo efter min mening verdens bedste sproghjælp — jeg bruger det næsten dagligt. (Og ja, der er sikkert også en sprogfejl eller to i dette indlæg. Det er bare for at se om I er vågne.)
Opdatering 10/9:
Det er jo rigtigt, at vi i gymnasiet ikke har meget tid til at undervise i kryds og bolle, hvis vi skal opfylde de faglige mål. Men så kan vi henvise eleverne til steder, hvor de selv kan træne disse ting, fx: Grammatik for dummies .
Jeg vil også overveje at henvise til Bedredansk.dk, når jeg retter stile — her kan eleverne få den udførlige forklaring, som vi ikke længere har tid til at give.
På Twitter nævnte Casper Licht, at det er svært at motivere eleverne til at lære grammatik:
@rappel73 @Lektoren God kommentar R — jeg kommer til at tænke på hvor vigtigt motivationsarbejdet er — og på hvor svært det er mht grammatik
— Casper Licht (@clicht73) June 17, 2013
Det synes jeg er rigtigt. Men det betyder da ikke at vi bare skal lade som ingenting, — eller hur?
Billedcredit: Exam tables in sports hall, Epsom College (David Hawgood) / CC BY-SA 2.0
Skriv et svar