5 basale ting, du bør træne med dine elever i skriftlig dansk

skriftlig-eksamen

Billedcredit: Exam tables in sports hall, Epsom College (David Hawgood) / CC BY-SA 2.0

Jeg er skriftlig censor i dansk og har i år rettet opgaver fra fem forskellige gymnasier i Danmark. Det ærger/undrer mig lidt at se, at så mange elever ikke har styr på nogle basale “håndværksmæssige” ting, som det burde være nemt at lære dem. Mine egne elever har også problemer her, så jeg skriver ikke dette for at spille kong Gulerod. Men eksamensretningen har fået mig til at tænke lidt over, hvordan man kan træne disse ting i undervisningen.

 

1) Tegnsætning og syntaks

Livet er for kort til at rette kommafejl. Det er ikke noget problem at man laver en håndfuld kommafejl på 4-5 sider, men det trækker ned, når tegnsætningen er meningsforstyrrende og ødelægger syntaksen fuldstændig. Punktum i stedet for komma i en helsætning, fx. Komma foran at-infinitiv. Har de lært i folkeskolen, at der altid er komma før ‘at’?  Nogle elever gør følgende:

Jeg har svært ved, at cykle.

Det fortæller mig at eleven ikke har en simpel viden om, hvad en sætning er. Sig til dem i 1.g at de aldrig kan få mere end 4, hvis de laver den type fejl ! 🙂 Det er desværre også udbredt at adskille subjekt og verbal med komma. Det kan godt være meningsforstyrrende.

Hvis man lærer de 4 huskeregler : Komma efter ledsætninger, mellem helsætninger, ved opremsninger og omkring selvstændige sætningsled: Appositioner, tilføjelser og parenteser – så er man kommet rigtig langt! Det kræver selvfølgelig at man ved hvad en sætning er.

App’en “sproghjælp” kan måske gøre det  sjovere på telefonen. Jeg ved ikke om den kan fungere uden netadgang – men eleverne får vel også snart netadgang til eksamen? Hvordan kan det trænes? Man kan bede eleverne læse egne eller hinandens tekster op for hinanden. Der hvor de kløjs i oplæsningen, er der typisk noget at komme efter.

 

2) Hans/sin

En klassiker. Det er åbenbart  ikke kun jyder, der har svært ved det. Det kan være fatalt, når man skal redegøre for holdninger i tekstgrundlaget, og det ikke er til at hitte ud af, om der vises tilbage til subjektet eller en anden person.

Han kyssede hans kæreste til festen

Sproget.dk har nogle gode øvelser her. Lad eleverne tage dem, indtil de lærer det.

 

3) Tekstintroduktioner og “tekstintegration”

Mange elever kan ikke finde ud af at introducere tekster og skribenter. Altså som minimum skrive forfatter, titel og medium første gang man omtaler teksten. Og man må også gerne vide lidt om forskellen på Information og Jyllands-Posten. De fleste har lært, at det er godt at citere fra teksterne. Mange evner bare ikke at integrere citater, så deres egne sætninger hænger sammen. Her er et konstrueret eksempel:

Claus Elholm Andersen mener også, at man ser sit liv gennem Facebooks filter. Han skriver, at “før jeg tænkte over, hvordan jeg skulle formulere det på Facebook” og det er ikke sundt.

Det må også kunne trænes i en skrivetime. Der er jo mange måder at gøre det på, det skal ikke bare være “som X skriver:” Man kan starte med citatet og slutte med citatet. Bed eleverne om at lave 4 forslag til at integrere det samme citat og lad klassen vælge den bedste. Igen tror jeg at oplæsning af tekster kan træne eleverne i at høre det. Når de taber tråden i oplæsningen, er der noget galt.

 

4) R-problemer ved verber

Vores sjuskede udtale har gjort det svært at høre forskel på ‘at køre’ og ‘jeg kører’ – infinitiv eller præsens? Her er en øvelse til det.

 

5) Sammen satte sub stantiver

Måske er det påvirkningen fra engelsk – på dansk skrives sammensatte substantiver altid i ét ord – evt. med et ’s’ imellem , som ‘campingsvogn’ 🙂

Selv med disse fejl kan man godt få en god karakter. Censorerne skal vægte elevens evne til “skriftlig fremstilling”, “emnebehandling” og “brug af danskfaglig viden og metode” i en samlet helhedsvurdering. Men hvis man laver en fremragende argumentations- eller tekstanalyse, så er det da ærgerligt at man ikke kan få sit 12-tal, fordi man ikke kan skrive …

 

It-sproghjælp

Dansk Sprognævns app “sproghjælp” til både æble og pære kan måske gøre det  sjovere at bruge “ordbog”. Jeg ved ikke om den kan fungere uden netadgang – men eleverne får vel også snart netadgang til eksamen, hva’ Sune Weile ? 🙂

RO+ på din pc: Indtil 1/7 kan du få retskrivningsordbogen på din pc gratis. Ellers er sproget.dk jo efter min mening verdens bedste sproghjælp – jeg bruger det næsten dagligt. (Og ja, der er sikkert også en sprogfejl eller to i dette indlæg. Det er bare for at se om I er vågne.)

 

Opdatering 10/9:

Det er jo rigtigt, at vi i gymnasiet ikke har meget tid til at undervise i kryds og bolle, hvis vi skal opfylde de faglige mål. Men så kan vi henvise eleverne til steder, hvor de selv kan træne disse ting, fx: Grammatik for dummies .

Jeg vil også overveje at henvise til Bedredansk.dk, når jeg retter stile – her kan eleverne få den udførlige forklaring, som vi ikke længere har tid til at give.

På Twitter nævnte Casper Licht, at det er svært at motivere eleverne til at lære grammatik:

 

 

Det synes jeg er rigtigt. Men det betyder da ikke at vi bare skal lade som ingenting, – eller hur?


Billedcredit: Exam tables in sports hall, Epsom College (David Hawgood) / CC BY-SA 2.0

4.92 avg. rating (98% score) - 12 votes
Udgivet i Blogs, Om danskundervisning, Teaching
9 kommentarer til “5 basale ting, du bør træne med dine elever i skriftlig dansk
  1. Søren Peter Sørensen siger:

    Må eleverne ikke allerede i dag gå på nettet i lovlige referenceærinder (egne onlinematerialer og -portfolio og andre ressourcer – medmindre altså skolens rektor i sin kvide har forbudt det, fordi han eller hun ikke har fundet en løsning på “ulovlig brug af nettet til at snyde med ved at kommunikere 1:1”-problematikken?

  2. Hej Søren – tak for din kommentar.

    Jo, der er kommet nye regler i september 2012. Jeg citerer eksamensbekendtgørelsen:

    “§ 14. Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet.
    Stk. 2. Institutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.
    Stk. 3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Institutionen udpeger og godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt.

    § 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, jf. dog stk. 2, medmindre der i reglerne for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger.
    Stk. 2. Eksaminanden har under prøver, der er underlagt tilsyn, alene adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder.”

    Hvis man har arbejdet med fælles noter i Google Drev – er det så “egne” eller “fælles” læremidler… ? Og hvordan skal man give adgang til Google Drev uden at eleverne vil kommunikere , oven i købet måske utilsigtet?

    Jeg vil mene, at det ville være godt at give adgang til fx sproget.dk – men det lader sig vist vanskeligt gøre, siger vores it-troldmand, uden at åbne for “utilsigtet kommunikation” (herlig ministeriel eufemisme!)

  3. rappel73 siger:

    Du må først og fremmest ikke betragte mit indlæg som andet end et kritiskkærligtpolemisk et af slagsen… 🙂
    Jeg er grundlæggende enig med dig i at det ville skønt, hvis vi levede i en utopisk verden, hvor alle elever kunne sætte kommaer korrekt og kendte forskellen mellem hans og sin – men i dagligdagen, hvor vi kun har begrænset tid til at forberede vores elever til den virkelige verden, ved jeg ikke om det er der det giver mest mening at sætte ind…
    Hvis man er heldig, så kan ca. halvdelen af en klasse sætte nogenlunde korrekte kommaer når de begynder i gymnasiet, og så er det selvfølgelig vores pligt at fortælle de andre hvordan man bør gøre det. Men undskyld, jeg tror faktisk jeg begrænser det til noget der minder om en time. Og så gentager jeg det selvfølgelig til den enkelte elev i deres stile, ligesom jeg henviser til diverse øvelser på bl.a. http://www.sproget.dk. Gentager det i en uendelighed…
    Og nej, det lærer de ikke meget af. Måske en 2-3 stykker rykker, men ellers ikke det store. Jeg kan godt rykke flere, men så skal jeg bruge uforholdsvis meget tid på det, og der vil stadig være et flertal der ikke har rykket sig det mindste.
    Og hvorfor insistere på at de kender forskellen mellem hans og sin? Hver gang man kan finde én avis-artikel der bruger det korrekt, så kan man finde (mindst) tre der ikke gør. Det er irriterende, når man læser det med dansklærerøjne, men det er ikke det mindste problem, hvis man ellers er villig til at kontekstafkode. (Mit bud er at ”sin” er forsvundet fra det danske sprog inden vi to går på pension. Gælder det et par flasker god rødvin? 🙂 )
    Jeg vil i stedet reducere sprog-undervisning til et absolut minimum og i stedet præsentere eleverne for hvad det vil sige at forholde sig abstrakt og fagligt-kritisk til en tekst eller et emne. Og det vil jeg bruge maksimal tid på! Jeg vil rykke eleverne ud til grænser de ikke anede de havde – og så give dem det sidste skub ud i afgrunden. Jeg vil provokere dem til ikke at tage personligt stilling, men til at tage fagligt stilling til hvad der ligeherognu rører sig af interessante emner og gerne sætte det i relation til litteraturhistorien. Jeg vil…
    Ja ok, kan høre at min undervisning nu lyder noget mere spændende end den i virkeligheden er. Men det jeg grundlæggende mener, er: Hvorfor trætte vores elever med kommaer, hans og sin, der kun interesserer dansklærere, når vi i stedet kan tage dem på abstrakte ballonture der får dem til at se verden i et nyt perspektiv?

    • Jeg er enig med jer begge to. Privat, rager, kommaer, mig. Og megen fojllet stavning kan jeg læse forbi. Hans og sin – ja, faktisk mener jeg der ligger en lille doktorafhandling og venter på den nihalede kat man har pisket de danske skoleelever med siden Arilds tid – for hvor kommer det fra? Den der skelnen findes ikke på andre sprog, mig bekendt. Det må være sindsygt vigtigt for danskerne at vide hvem der ejer ‘hatten’.

      Men, Lars har jo ret. De laver ret systematisk disse fejl. Og dermed opfylder de ikke de sprognormer som vi er sat til at håndhæve. Og derfor møder de muren i form af censorkorpset selv om de har haft en sød og altfavnende lærer.

      Og for mogi nd hold hænger sammen! Som vi siger i dansktimerne. Det er uhyre sjældent at jeg ser en stærk tanke formuleret i et sprog fyldt med kommafejl. Det kunne man så bruge til at ‘disse’ de dårlige kommasættere med. Jeg tror (og håber) at det ikke er resultat af begrænsede muligheder, men af at fokus og investering hos eleven ikke er stor nok. Hvis vi kan fremelske eller -tvinge en omhu i sprogets detalje, kunne det være det smittede af på et højere plan også.

      • Anders Sigsgaard Skov siger:
        Din kommentar afventer bedømmelse.

        Står der ovenfor. OMG ham lektoren er hård! Eller også er jeg… Nej, jeg forstår ikke det her…Sin

      • rappel73 siger:

        Jeg er enig med alle 🙂 – men hvis nogen tror på eller bliver bildt ind at rigtige kommaer genererer store tanker, så kommer de netop aldrig til at tænke store tanker… 😉

  4. Lektoren blev hentet på SIN bopæl kl. 7:23 af venlige kolleger, der også skulle til censormøde, – derfor kom dine kommentarer først på nu … 🙂

  5. Linda Lillerom siger:

    Hvis mine elever har svært ved kommaer, siger jeg altid: “Aldrig komma foran ‘at'”. Det er nemlig efter min mening mere meningsforstyrrende med et komma foran ‘at’ +infinitiv end et manglende komma foran ledsætningsindledende ‘at’. Desuden anbefaler DSN jo at man ikke sætter komma foran ledsætninger 😉

  6. Hej Linda, tak for din kommentar.
    Enig. Men enkelte af mine elever har lært at der ALTID skal være komma foran ‘at’. Påstår de. Eller også har de hørt forkert.

Write a comment