Du må først og fremmest ikke betragte mit indlæg som andet end et kritiskkærligtpolemisk et af slagsen… 🙂
Jeg er grundlæggende enig med dig i at det ville skønt, hvis vi levede i en utopisk verden, hvor alle elever kunne sætte kommaer korrekt og kendte forskellen mellem hans og sin – men i dagligdagen, hvor vi kun har begrænset tid til at forberede vores elever til den virkelige verden, ved jeg ikke om det er der det giver mest mening at sætte ind…
Hvis man er heldig, så kan ca. halvdelen af en klasse sætte nogenlunde korrekte kommaer når de begynder i gymnasiet, og så er det selvfølgelig vores pligt at fortælle de andre hvordan man bør gøre det. Men undskyld, jeg tror faktisk jeg begrænser det til noget der minder om en time. Og så gentager jeg det selvfølgelig til den enkelte elev i deres stile, ligesom jeg henviser til diverse øvelser på bl.a. http://www.sproget.dk. Gentager det i en uendelighed…
Og nej, det lærer de ikke meget af. Måske en 2–3 stykker rykker, men ellers ikke det store. Jeg kan godt rykke flere, men så skal jeg bruge uforholdsvis meget tid på det, og der vil stadig være et flertal der ikke har rykket sig det mindste.
Og hvorfor insistere på at de kender forskellen mellem hans og sin? Hver gang man kan finde én avis-artikel der bruger det korrekt, så kan man finde (mindst) tre der ikke gør. Det er irriterende, når man læser det med dansklærerøjne, men det er ikke det mindste problem, hvis man ellers er villig til at kontekstafkode. (Mit bud er at ”sin” er forsvundet fra det danske sprog inden vi to går på pension. Gælder det et par flasker god rødvin? 🙂 )
Jeg vil i stedet reducere sprog-undervisning til et absolut minimum og i stedet præsentere eleverne for hvad det vil sige at forholde sig abstrakt og fagligt-kritisk til en tekst eller et emne. Og det vil jeg bruge maksimal tid på! Jeg vil rykke eleverne ud til grænser de ikke anede de havde – og så give dem det sidste skub ud i afgrunden. Jeg vil provokere dem til ikke at tage personligt stilling, men til at tage fagligt stilling til hvad der ligeherognu rører sig af interessante emner og gerne sætte det i relation til litteraturhistorien. Jeg vil…
Ja ok, kan høre at min undervisning nu lyder noget mere spændende end den i virkeligheden er. Men det jeg grundlæggende mener, er: Hvorfor trætte vores elever med kommaer, hans og sin, der kun interesserer dansklærere, når vi i stedet kan tage dem på abstrakte ballonture der får dem til at se verden i et nyt perspektiv?