lektoren

Blog om undervisning i dansk og historie på gymnasiet

Ukraine mellem EU og Rusland

4 min­ut­ters læsning
Den 25. maj 2014 var der valg til EU-par­la­mentet i mange europæiske lande. Men der var også par­la­mentsvalg i Ukraine, og det er mindst lige så spændende.

Den aktuelle krise i Ukraine bliv­er udlagt som et spil om Ukraines tilhørs­forhold til enten Europa eller Rus­land og nogen obser­vatør­er taler om en tilbageven­den til den kolde krig. Her kom­mer et forsøg på at beskrive nogle af de his­toriske brikker, der skal til for at forstå den nuværende krise mellem EU og Rusland.

 

Den kolde krig 1945–1989/1991

Efter 2. ver­den­skrig blussede kon­flik­ten mellem den ekspan­sive kom­mu­nisme med planøkono­mi og dik­tatur i Sov­je­tu­nio­nen og den vestlige demokratiske marked­skap­i­tal­isme op igen. Kon­flik­ten kaldes ‘den kolde krig’ , for­di det aldrig kom til direk­te mil­itær kon­fronta­tion mellem USA og Sovjetunionen.

På kor­tet neden­for er det såkaldte ‘jern­tæppe’, som gik ned igen­nem Europa mellem Øst- og Vesteu­ropa, mark­eret med sort . De grå lande var neu­trale,  det grønne land var Titos kom­mu­nis­tiske Jugoslavien, som ikke var med i den røde blok. Tysk­land og Berlin blev delt i to.

USA og vest­landene dannede i 1949 forsvarsal­lian­cen NATO som værn mod den ekspan­sive kom­mu­nisme. I 1955 dannede Sov­jet og øst­landene en tilsvarende alliance.

Iron Curtain map

 

Den kom­mu­nis­tiske planøkono­mi fun­gerede dårligt og i øst­landene steg util­fred­she­den med kom­mu­nis­men. Det kul­minerede i 1989, da muren i Berlin og dermed jern­tæp­pet blev revet ned af util­fredse og fri­hed­shun­grende mennesker.

 

I løbet af 1990/91 brød Sov­je­tu­nio­nen selv sam­men og blev opløst i 15 repub­likker, herun­der Est­land (15), Let­land (10), Litauen (8) , Hvide Rus­land (3) , Ukraine (2)  og Mol­davien (9). Ud for 2‑tallet ses Krim-halvøen som en lille blind­tarm ud i Sorte­havet. Ukraine er Europas næst­største land efter Rusland.

Sovjets republikker - kilde: Wikipedia
Sov­je­tu­nio­nens repub­likker. Ukraine er nr. 2. (CC-licens — for­fat­ter: Donk)

 

 

NATO’s udvidelser efter den kolde krig

Flere tidligere øst­lande søgte frivl­ligt ind og blev optaget  i NATO efter den kolde krig: Est­land, Let­land, Litauen, Polen, Tjekki­et, Slo­vaki­et, Ungarn, Slove­nien, Rumænien, Bul­gar­ien. I 2009 er Alban­ien og Kroa­t­ien kom­met ind, så NATO i 2014 tæller 28 medlemslande.

 

NATO mem­ber­ship is open to “any oth­er Euro­pean state in a posi­tion to fur­ther the prin­ci­ples of this Treaty and to con­tribute to the secu­ri­ty of the North Atlantic area.”

 

Sov­je­tu­nio­nens forsvarsal­liance gik nede­nom og hjem sam­men med hele øst­blokken efter den kolde krig. Nogle russere ser NATO’s udvidelser som en trussel: At det gam­le jern­tæppe fly­t­ter tæt­tere på rus­sisk ter­ri­to­ri­um. I 2011 viste en meningsmåling at 23% af russerne opfat­tede NATO som en modstander.

NATO forsøgte at imødegå evt. rus­siske bekym­ringer ved at tilbyde Rus­land ‘part­ner­skab for fred’.

I 1994 opret­tede NATO en “ven­nek­lub” for stater som ikke ville være medlem af NATO, men gerne ville indgå i løsere og min­dre forplig­tende samar­be­jde om afspænd­ing og freds­be­varelse i Europa. Her er både Hvide Rus­land, Ukraine og Rus­land med.

Krisen i Ukraine har imi­dler­tid ført til at NATO har følt sig tvunget til at udelukke Rus­land fra samarbejdet.

 

Ukraine efter uafhængighe­den 1991

Efter uafhængighe­den har Ukraine groft sagt været split­tet mellem primært vestlige ukraineres ønske om at blive optaget i NATO og EU og østukraineres ønske om et tæt forhold til Rus­land.  I det østlige Ukraine og på Krim er der mange russere:

 

Den orange revolution

I 2004 var der præsi­dent­valg i Ukraine. Mis­tanke om at myn­dighed­erne snød til fordel for den sid­dende præsi­dent Janukovitj sat­te gang i et stort folke­ligt oprør kaldet ‘den orange rev­o­lu­tion’. Led­eren af oppo­si­tio­nen Vik­tor Jusjt­jenko blev støt­tet af USA, mens Putin støt­tede og stadig støt­ter Janukovitj.

Nor­malt afholdes 2 val­grun­der: 1 hvor man find­er de 2 bed­ste og derefter et valg mellem de to.

Vik­tor Januku­vitj og Vik­tor Jusjt­jenko gik videre til 2. runde. I første omgang vandt Janukovitj,  men val­get blev erk­læret ugyldigt pga. anklager om val­gsvin­del, og i 2. forsøg af 2. runde vandt Jusjt­jenko alt­så (52% mod 44%).

Man kunne også spørge hvor­for USA bland­er sig i det ukrainske valg … ?

 

Den ukrainske rev­o­lu­tion 2014   Se  Poli­tikens tid­slin­je.

 


 

 

Opgaver til den ukrainske rev­o­lu­tion — Vælg dem I synes er mest spæn­dende at gå i gang med.)

 

  1. Hvilket billede af NATO får man på den rus­siske avis Prav­da? Søg nogle artik­ler frem om NATO.
  2. Under­søg Putins offi­cielle tweets om Ukraine — er de skrevet af ham selv?
  3. Hvor mange etniske russere bor der i de baltiske lande?
  4. Var regeringsskiftet i Ukraine 2013 legit­imt eller var det et kup?
  5. Hvor­for annek­terede Rus­land Krim-halvøen?
  6. EU overve­jer sank­tion­er mod Rus­land. Hvilken rolle kan det spille at EU importer­er en del gas fra Rusland?
  7. Hvad er OSCE’srolle i krisen?

EU-landes import af russisk gas, 2014.

 


 

Kilder:

OSCE

Ræson nr. 2 2014.

Poli­tikens tema om Kon­flikt i Ukraine

Nato.org

Adri­an Karat­ny­cky : Ukraine’s Orange Revolution

DR’s Ukrainetema


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *