Hvor­dan kan man fra første his­to­ri­etime stim­ulere elev­ernes inter­esse for faget og fagets metoder?

Mange 1.g’ere kom­mer til den første his­to­ri­etime med for­vent­ning om at møde Tol­lund­man­den ved kat­e­dret med en pose runesten om livet og hiero­glyf­fer i ørerne  (okay, det er måske lidt over­drevet). Vi starter af prak­tiske grunde med Mid­de­lalderen, men det lig­ger jo meget fjernt fra elev­erne, og jeg tror man skal starte med at tage udgangspunkt i elev­ernes egen historie.

Jeg har afprøvet 2 ideer i prak­sis, som fun­gerede OK, og som jeg begge nåede i en 70-min­ut­ters lektion.

Idé 1:

Som lek­tie til 1. lek­tion kan man bede elev­erne med­bringe en kilde fra deres per­son­lige his­to­rie. Det kan være et brev, feriefo­tos, noget særligt tøj, osv. osv.  Det giv­er lær­eren mulighed for at lære elev­erne at kende, og det kan bruges til at intro­duc­ere begre­berne levn og beretning for elev­erne. Hvilke spørgsmål kan elevens kilde bidrage til svaret på — og hvilke spørgsmål kan kilde IKKE svare på. Man kunne starte i grup­per og fort­sætte i plenum — jeg gjorde det bare i plenum.

Idé 2:

Intro­duc­er kildekri­tik for elev­erne ved at gøre dem opmærk­somme på den kildekri­tik, de udøver dagligt.  Jeg starter med en lille fik­tiv his­to­rie om Jytte og Jonas, der har været kærester i et halvt år. Men nu går der rygter om, at Jytte (eller Jonas) var sam­men med en anden til sid­ste gym­fest.  Jeg intro­duc­er­er forskel­lige øjen­vid­ner og bed­er elev­erne tage still­ing til udsagnenes værdi.

Andre ideer?