Ukraine mellem EU og Rusland

Den 25. maj 2014 var der valg til EU-parlamentet i mange europæiske lande. Men der var også parlamentsvalg i Ukraine, og det er mindst lige så spændende.

Den aktuelle krise i Ukraine bliver udlagt som et spil om Ukraines tilhørsforhold til enten Europa eller Rusland og nogen observatører taler om en tilbagevenden til den kolde krig. Her kommer et forsøg på at beskrive nogle af de historiske brikker, der skal til for at forstå den nuværende krise mellem EU og Rusland.

 

Den kolde krig 1945-1989/1991

Efter 2. verdenskrig blussede konflikten mellem den ekspansive kommunisme med planøkonomi og diktatur i Sovjetunionen og den vestlige demokratiske markedskapitalisme op igen. Konflikten kaldes ‘den kolde krig’ , fordi det aldrig kom til direkte militær konfrontation mellem USA og Sovjetunionen.

På kortet nedenfor er det såkaldte ‘jerntæppe’, som gik ned igennem Europa mellem Øst- og Vesteuropa, markeret med sort . De grå lande var neutrale,  det grønne land var Titos kommunistiske Jugoslavien, som ikke var med i den røde blok. Tyskland og Berlin blev delt i to.

USA og vestlandene dannede i 1949 forsvarsalliancen NATO som værn mod den ekspansive kommunisme. I 1955 dannede Sovjet og østlandene en tilsvarende alliance.

Iron Curtain map

 

Den kommunistiske planøkonomi fungerede dårligt og i østlandene steg utilfredsheden med kommunismen. Det kulminerede i 1989, da muren i Berlin og dermed jerntæppet blev revet ned af utilfredse og frihedshungrende mennesker.

 

I løbet af 1990/91 brød Sovjetunionen selv sammen og blev opløst i 15 republikker, herunder Estland (15), Letland (10), Litauen (8) , Hvide Rusland (3) , Ukraine (2)  og Moldavien (9). Ud for 2-tallet ses Krim-halvøen som en lille blindtarm ud i Sortehavet. Ukraine er Europas næststørste land efter Rusland.

Sovjets republikker - kilde: Wikipedia

Sovjetunionens republikker. Ukraine er nr. 2. (CC-licens – forfatter: Donk)

 

 

NATO’s udvidelser efter den kolde krig

Flere tidligere østlande søgte frivlligt ind og blev optaget  i NATO efter den kolde krig: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Rumænien, Bulgarien. I 2009 er Albanien og Kroatien kommet ind, så NATO i 2014 tæller 28 medlemslande.

 

NATO membership is open to “any other European state in a position to further the principles of this Treaty and to contribute to the security of the North Atlantic area.”

 

Sovjetunionens forsvarsalliance gik nedenom og hjem sammen med hele østblokken efter den kolde krig. Nogle russere ser NATO’s udvidelser som en trussel: At det gamle jerntæppe flytter tættere på russisk territorium. I 2011 viste en meningsmåling at 23% af russerne opfattede NATO som en modstander.

NATO forsøgte at imødegå evt. russiske bekymringer ved at tilbyde Rusland ‘partnerskab for fred’.

I 1994 oprettede NATO en “venneklub” for stater som ikke ville være medlem af NATO, men gerne ville indgå i løsere og mindre forpligtende samarbejde om afspænding og fredsbevarelse i Europa. Her er både Hvide Rusland, Ukraine og Rusland med.

Krisen i Ukraine har imidlertid ført til at NATO har følt sig tvunget til at udelukke Rusland fra samarbejdet.

 

Ukraine efter uafhængigheden 1991

Efter uafhængigheden har Ukraine groft sagt været splittet mellem primært vestlige ukraineres ønske om at blive optaget i NATO og EU og østukraineres ønske om et tæt forhold til Rusland.  I det østlige Ukraine og på Krim er der mange russere:

 

Den orange revolution

I 2004 var der præsidentvalg i Ukraine. Mistanke om at myndighederne snød til fordel for den siddende præsident Janukovitj satte gang i et stort folkeligt oprør kaldet ‘den orange revolution’. Lederen af oppositionen Viktor Jusjtjenko blev støttet af USA, mens Putin støttede og stadig støtter Janukovitj.

Normalt afholdes 2 valgrunder: 1 hvor man finder de 2 bedste og derefter et valg mellem de to.

Viktor Janukuvitj og Viktor Jusjtjenko gik videre til 2. runde. I første omgang vandt Janukovitj,  men valget blev erklæret ugyldigt pga. anklager om valgsvindel, og i 2. forsøg af 2. runde vandt Jusjtjenko altså (52% mod 44%).

Man kunne også spørge hvorfor USA blander sig i det ukrainske valg … ?

 

Den ukrainske revolution 2014   Se  Politikens tidslinje.

 


 

 

Opgaver til den ukrainske revolution – Vælg dem I synes er mest spændende at gå i gang med.)

 

  1. Hvilket billede af NATO får man på den russiske avis Pravda? Søg nogle artikler frem om NATO.
  2. Undersøg Putins officielle tweets om Ukraine – er de skrevet af ham selv?
  3. Hvor mange etniske russere bor der i de baltiske lande?
  4. Var regeringsskiftet i Ukraine 2013 legitimt eller var det et kup?
  5. Hvorfor annekterede Rusland Krim-halvøen?
  6. EU overvejer sanktioner mod Rusland. Hvilken rolle kan det spille at EU importerer en del gas fra Rusland?
  7. Hvad er OSCE’srolle i krisen?

EU-landes import af russisk gas, 2014.

 


 

Kilder:

OSCE

Ræson nr. 2 2014.

Politikens tema om Konflikt i Ukraine

Nato.org

Adrian Karatnycky : Ukraine’s Orange Revolution

DR’s Ukrainetema

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes
Udgivet i Historie, Imperialisme

Write a comment