Ytringsfriheden har altid været begrænset

Det har vakt stor forargelse at Poli­tiken har indgået et forlig med efterkom­merne af Muhammed i sagen om Muhammedteg­ningerne.  Man skal lægge mærke til, at Poli­tiken ikke und­skylder at de har bragt teg­ningerne, men at de har kræn­ket så mange muslimer.

Helle Thorn­ing (og andre) tordnede i fredags i mor­gen­ra­dioen mod Tøger Seidenfaden:

- Man kan ikke grad­bø­je ytrings­fri­he­den og gå i dia­log med folk, der vil bestemme ind­hold­et af danske avis­er. Det er van­vit­tigt, siger Helle Thorn­ing-Schmidt. (dr.dk)

Men ytrings­fri­he­den er allerede begrænset, og det har den altid været. I den gældende grundlov står der:

§77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentlig­gøre sine tanker, dog under ans­var for dom­sto­lene. Cen­sur og andre fore­byggende forhold­sre­gler kan ingensinde på ny indføres.

 

I den franske men­neskerettighed­serk­læring fra 1789, som vores første grundlov er inspir­eret af, hed­der det:

Ret­ten til frit at med­dele andre sine tanker og meninger er en af men­nes­kets dyre­bareste ret­tighed­er; enhver borg­er kan der­for frit tale, skrive og lade trykke, blot således, at han er ans­varlig for mis­brug af denne fri­hed i de til­fælde, som loven bestemmer.

Helle Thorn­ing foren­kler tin­gene, når hun siger at ytrings­fri­he­den er ube­grænset. Det er pop­ulis­tisk teater­tor­den a la “dem mod os” på DF-niveau. Hvis hun skal være statsmin­is­ter, skal hun oppe sig.

Vi har både en injurie- (§ 267) og en racis­mepara­graf (§266) i straf­feloven, som lyder:

Den, der offentligt eller med forsæt til udbre­delse i en videre kreds frem­sæt­ter udtalelse eller anden med­delelse, ved hvilken en gruppe af per­son­er trues, forhånes eller ned­værdi­ges på grund af sin race, hud­farve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller sek­suelle ori­en­ter­ing, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Så vidt jeg ved, føres der mange civile retssager mod Se og Hør — er disse men­nesker så også vanvittige?

“Ytrings­fri­he­den er ikke en håneret”, sagde Birthe Rønn under Muhammed­krisen. Det var klogt sagt.