Helle Thorning (og andre) tordnede i fredags i morgenradioen mod Tøger Seidenfaden:
- Man kan ikke gradbøje ytringsfriheden og gå i dialog med folk, der vil bestemme indholdet af danske aviser. Det er vanvittigt, siger Helle Thorning-Schmidt. (dr.dk)
Men ytringsfriheden er allerede begrænset, og det har den altid været. I den gældende grundlov står der:
§77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

I den franske menneskerettighedserklæring fra 1789, som vores første grundlov er inspireret af, hedder det:
Retten til frit at meddele andre sine tanker og meninger er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver borger kan derfor frit tale, skrive og lade trykke, blot således, at han er ansvarlig for misbrug af denne frihed i de tilfælde, som loven bestemmer.
Helle Thorning forenkler tingene, når hun siger at ytringsfriheden er ubegrænset. Det er populistisk teatertorden a la “dem mod os” på DF-niveau. Hvis hun skal være statsminister, skal hun oppe sig.
Vi har både en injurie- (§ 267) og en racismeparagraf (§266) i straffeloven, som lyder:
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Så vidt jeg ved, føres der mange civile retssager mod Se og Hør — er disse mennesker så også vanvittige?
“Ytringsfriheden er ikke en håneret”, sagde Birthe Rønn under Muhammedkrisen. Det var klogt sagt.
Skriv et svar