Skriv en god kronik

- e‑pistel om at skrive kro­nik bereg­net på gym-elever.

Før skrivefasen

1)      Læs opgave­for­mu­lerin­gen grundigt!  Under­streg alle kro­nikkens nøgle­ord, så du sikr­er dig at du svar­er præ­cist på det, du bliv­er spurgt om.

2)      Læs tek­sterne flere gange grundigt – som med fik­tion, så læg­ger man mærke til flere ting ved 3.–4. gen­nem­læs­ning. (Jo, man gør!)

Start gerne skrive­fasen med lidt indled­ning, der ’led­er læseren (og skriben­ten?) lidt ind’ til emnet. Men gå videre til at arbe­jde med tek­sterne, hvis du går i stå. Indled­nin­gen kan nem­lig ofte med fordel skrives (igen­nem) til sidst.

Behandling af tekstgrundlaget (’gør rede for synspunkterne’ ’analysér argumentation/de sproglige virkemidler)

Der er stor forskel på at ref­erere en tekst og redegøre for de vigtig­ste syn­spunk­ter i den med dine egne ord. I kro­nikken skal du gøre det sid­ste. Refer­atet hold­er sig slavisk til den tekst, man ref­er­erer . Redegørelsen er mere fri og kon­cen­tr­erer sig om at fork­lare syn­spunk­terne kort og præcist.

Debat­tør­er og medi­er skal intro­duc­eres og omtales ordentligt. Man skriv­er ikke ’Lars men­er’, hvis man ref­er­erer til statsmin­is­teren. I offentlig debat er man ikke på for­navn med hinan­den. Skriv efter­navnet eller hele  navnet.

Det medi­um, som tek­sten er trykt i, skal intro­duc­eres ordentligt. Det er jo ikke lig­e­gyldigt, om den tekst man ref­er­erer er fra et FDF-blad til unge eller fra en avis hen­vendt til høj­tud­dannede. Det kan også betyde noget for debat­tørens sprog­brug og argu­men­ta­tion.  Du kan fx skrive sådan:

”Jør­gen Jensen fores­lår i Poli­tiken den 7. jan­u­ar 2012, at unge skal have flere lek­ti­er for”

Her har jeg på kort­fat­tet vis intro­duc­eret både en debat­tør og det medi­um, han skriv­er i.

Hvis du er blevet bedt om at analy­sere argu­men­ta­tion og sprog­lige virkemi­dler, skal der være et selvstændigt afs­nit om det. Her kan du fx vise med tek­stek­sem­pler, hvor­dan kro­nikøren bruger appelformer, manip­ulerende metafor­er, osv. osv. Du kan i den forbindelse også komme ind på, hvor­dan argu­men­ta­tion, sprog og stil er i forhold til målgruppen.

Diskussionsdelen

Typisk bliv­er du i en kro­nikop­gave bedt om at diskutere og tage still­ing til nogle syn­spunk­ter i  1–3 tek­ster. Når du har færdig­be­han­dlet debat­tør­erne, skal du alt­så selv på banen og lægge din hold­ning frem.

Kan man diskutere med sig selv og andre kro­nikør­er? Ja, det kan man.

En nem løs­ning kan være at sige, at ’jeg er enig med Jør­gen Jensen i, at unge skal have flere lek­ti­er’.  Så skal du bare uddybe og begrunde, hvor­for du er enig – ellers kan det let virke for uselvstændigt.

Du kan vride din hjerne for alle argu­menter pro et con­tra en sag, men til sidst skal du gerne nå frem til en kon­klu­sion, en hold­ning, som du frem­læg­ger med kro­nikken i det offentlige rum.

Hvis du skal over­be­vise andre, skal du selvføl­gelig have gode argumenter.

Nogle gange kan man få afs­lut­ning og indled­ning til at hænge sam­men , så tek­sten virk­er afrun­det og færdig, når læseren opdager, at man går tilbage til en pointe i sin indledning.

Du kan også finde hjælp i fagkon­sulen­tens over­sigt over de 3 prøve­g­en­r­er i dan­sk.