lektoren

An arrow divider

Om at skrive essay

4 min­ut­ters læsning
Michel Montaigne Wikipedia Commons
Michel Mon­taigne
Wikipedia Com­mons

Ordet ‘essai’ stam­mer fra fran­sk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Mon­taigne i 1580. Ordet bety­der nærmest ‘forsøg’, ‘udkast’ eller ‘under­søgelse’.

Lit­terært beteg­n­er essayet en kor­tere prosatekst, hvor skriben­ten reflek­ter­er over et almen­men­neske­ligt emne og kry­dr­er sin tekst med per­son­lige oplevelser eller obser­va­tion­er. En lille hverdags­de­tal­je eller per­son­lig oplevelse kunne godt give anled­ning til nogle generelle overve­jelser, som har almen inter­esse. Essayets per­son­lige stil kan bl.a. komme til udtryk ved, at essay­is­ten hen­ven­der sig direk­te til sin læs­er, fx “nu synes du måske, jeg lyder sen­ti­men­tal, men…”.

I et af sine 107 essays fork­lar­er Mon­taigne, hvad der måske er essayets vigtig­ste kendetegn:

“Jeg frem­sæt­ter her nogle form­løse og uafk­larede idéer, i lighed med de folk der læg­ger tvivlsspørgsmål frem til debat i skol­erne. Ikke for at få slået sand­he­den fast, men for at søge den.”

En vigtig forskel på kro­nikken og essayet er, at man i kro­nikken gerne skulle nå frem til en afk­laret hold­ning til et bestemt emne, mens man i essayet alt­så gerne må nå frem til en “åben slut­ning”. Essay­is­ten er ikke nød­vendigvis nået frem til et endeligt svar, men har under­ve­js i skrive­processen gen­nemgået nogle overve­jelser og stil­let nogle spørgsmål til sig selv.

I Dan­mark skrev Hol­berg essays under titlerne “Epistler” og “Moralske Tanker”. Essay­gen­ren lever i vores tid i aviss­pal­terne som klum­mer — og så selvføl­gelig i dan­sk­timerne på gymnasiet! :-).

I skole-essays skal man dog som regel tage udgangspunkt i én eller flere tek­ster og emnet er altid dan­skfagligt, dvs. noget med lit­ter­atur, sprog eller medi­er. Du bliv­er også bedømt på din evne til at anvende din dan­skfaglige viden — så tjek evt. din under­vis­nings­beskriv­else for inspi­ra­tion — har du haft et for­løb med begre­ber du kan trække på?

Her skal man vise, at man kan redegøre for de væsentlig­ste syn­spunk­ter, og at man kan tage selvstændigt still­ing til dem. Det selvstændi­ge og per­son­lige præg er meget vigtigt i essayet. Skrivear­be­jdet med essayet kan deles op i tre:

Find frem til hovedsynspunkter i tekstforlæg

Inden du starter på din egen tekst, skal du i en slags indled­ning forholde dig til det tek­st­for­læg, du (som oftest) bedes tage udgangspunkt i. Du skal i denne sam­men­hæng (lige­som i tekstanalysen)

  • præsen­tere tekst og forfatter.
  • præsen­tere læseren for en række af tek­stens hov­ed­point­er, som for­fat­teren giv­er udtryk for.
  • fortælle om, hvilke af disse pointer/synspunkter, som har inspir­eret dig.

På denne måde kom­mer tek­st­for­lægget til at danne optakt til dit selvstændi­ge essay, som føl­ger herefter.

Dine personlige synspunkter

I din egen tekst skal du reflek­tere over det problem/de temaer/synspunkter mv., som du tidligere har trukket frem fra tek­sterne. Det er vigtigt, at du går i dia­log med de tek­ster, du skal tage udgangspunkt i og ikke bare skriv­er løs ud af din egen tan­gent. Du skal i dit essay demon­strere selvstændig tænkn­ing, og du skal sørge for at begrunde dine syn­spunk­ter og doku­mentere dine iagttagelser.

Essayet vek­sler gerne mellem per­son­lige, konkrete oplevelser eller iagt­tagelser fra hverda­gen og så et mere abstrakt niveau, hvor de små konkrete ting knyttes til nogle almene “trends” i samfundet.

Jeg har fået lov at bruge et uddrag af et essay i et blogindlæg om dig­i­tale dis­trak­tion­er. Her kan du måske få en fornem­melse af essaystilen.

Konklusion

Her sam­ler du op på din under­søgelse af emnet / temaet, som det kom­mer til udtryk i dit essay, og du gør dig overve­jelser i rela­tion til den tekst/de tek­ster, du start­ede med. Har din undersøgelse/refleksion:

  • bekræftet de hovedtanker/påstande, som lå i tekstforlægget ?
  • nuanceret for­fat­terens syn­spunk­ter; føjet nye til ?
  • sat spørgsmål­stegn ved ét eller flere af af synspunkterne/påstandene ?
  • rejst nye spørgsmål som kræver nye under­søgelser og nye svar ?

Man skal alt­så virke­lig kunne bruge de tek­ster, man bliv­er bedt om at forholde sig til. Man skal tage selvstændigt still­ing til de syn­spunk­ter, de læg­ger frem Man skal argu­mentere for sine syn­spunk­ter — “jeg synes” er ikke nok.

Cen­sor­ernes gode råd fra 2014:

- Undgå at diskutere på bag­grund af tek­sten, derved kom­mer essaybesvarelserne til at minde om kronikker
— Større anven­delse af (dansk)faglig viden
— Brug eksempler
— Der skal kobles mellem eksem­pler og overvejelser/refleksioner
— Mange har svært ved at ramme en essay­is­tisk sprogtone
— Afrundingerne er enten for lukkede og kon­klud­erende eller for åbne – ofte med en afs­lut­tende læserhenvendelse

 


*) Kilde: uvm.dk

Kilder i øvrigt:

Bødtch­er-Hansen, Maja og Susan Mose: “Skriftlig eksamen i dan­sk”, 2014

Fibiger mfl.: “Lit­ter­a­turens Veje”

Krogh mfl: “Skrive­bo­gen”
Jensen, Thork­il Borup:“At tænke uden styrth­jelm og knæbeskyttere”

Sune Weiles beskriv­else og def­i­n­i­tion af essayet.

Cen­sor­ernes råd og vink fra 2014


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *