Jeg har tidligere forsøgt mig med at lave elever se film hjemmefra i stedet for synkront på skolen. Der lærte jeg en vigtig lektie ift. at bruge Youtube-materiale.
For nylig prøvede jeg at lade en klasse arbejde med hele Paul Hammerichs Danmarkskrønike (!), som ligger frit og mere forhåbentlig mere permanent tilgængelig på DR Bonanza. Jeg synes stadig det er noget af det bedste materiale om den periode, selvom Hammerichs drævende og langsomme fortællerstemme efterhånden virker lidt bedaget.
Her er den opgave de fik i vores Google Docs mappe:
“Hver gruppe skal hjemme se ét helt afsnit af Hammerichs Danmarkskrønike på Bonanza og give et resumé af indholdet + vise udvalgte klip for klassen. Fokus skal være på emner vi har haft om i forløbet: Velfærdsstaten og de kulturelle forandringer 1945–73.
Hver gruppe skriver stikord til oplæg før timen nedenfor: ”
(her havde jeg så en simpel tabel med afsnitsnr., stikord og klip)
Dvs. at 3 elever som lektie skulle se et afsnit af op til 1,5 times varighed. På vores skole har vi en regel om at man kan forvente ca. ½ times forberedelse af eleverne pr. lektion, så det krævede jo at de delte afsnittet op imellem sig, hvis de ikke orkede at se det hele. På den anden side kan man jo spole henover mindre spændende kapitler i videoen.
I selve timen fik de så 5–10 min. til at mødes og blive enige om, hvilke klip klassen skulle se og derefter gennemgik eleverne så danmarkshistorien ved hjælp af klip, de havde valgt.
De fleste tog opgaven alvorligt og havde valgt gode relevante klip. En enkelt gruppe havde ikke forberedt sig, og dette afsnit måtte så udgå.
“Jamen, så får de jo måske ikke set de bedste klip”, tænker du? Nej, det er rigtigt — nogle elever magter opgaven bedre end andre — men det er der så ikke noget at gøre ved. Hvor mange havde været opmærksomme, hvis jeg havde vist dem?
Man kan måske sige at denne øvelse også sigter efter at eleverne skal kunne indsamle og systematisere materiale.
Det var der vist også nogle studenter, der fik indført engang.
Skriv et svar