lektoren

Allan van Hansen, som er cand. mag i dan­sk og hol­land­sk og dan­sk lek­tor i Stock­holm har gendigtet Leono­ra Christi­nas ”Jam­mers Minde” som en grafisk roman.

De 208 roman­sid­er er primært teg­ninger sat op i ram­mer, som vi kender det fra album-teg­ne­serier og citater fra Line Kroghs bear­be­jd­ning af orig­i­nalen, som blev for­fat­tet under konge­dat­terens fængsel­sophold i Blåtårn. Roma­nen føl­ger i store træk sit for­læg, men nogle detal­jer er selvføl­gelig udval­gt og forstør­ret og enkelte sted­er er det fri fan­tasi med udgangspunkt i de his­toriske begivenheder.

Kropsvis­i­terin­gen af konge­dat­teren helt ind til ’de hem­melige sted­er’, da hun bliv­er ind­sat i Blåtårn, fylder 6 sider i roma­nen og Hansen formi­dler Leono­ra Christi­nas sind­so­priv­else efter oplæs­ning af Cor­fitz dom over 4 sider med sorte sky­er og van­vid­sud­sagn. Der er også en meget udpenslet hen­ret­telsess­cene med hal­safhugn­ing af og hjer­teud­tagn­ing fra dukken, der forestillede Cor­fitz Ulfeldt og et afs­nit, hvor Thomas Kingo fejr­er at han har fået sit præstekald + præstens enke med at drikke sig i heg­net. Det må være en af de mere frit for­t­alte pas­sager. Til sidst er der noget bonus­ma­te­ri­ale om bl.a. den sim­ple monoal­fa­betiske krypter­ing som Cor­fitz Ulfeldt og Leono­ra Christi­na brugte i deres kor­re­spon­dance, uddrag fra Moths ord­bog med skæld­sord om kvin­der, en opskrift på høns med peber­rod og nogle his­toriske facts.

Jeg har ikke meget for­stand på gen­ren ’grafiske roman­er’, men som indgang til formidling af his­to­rien om Leono­ra Christi­na og Cor­fitz Ulfeldt fun­ger­er det godt. Jeg blev dog ikke så meget klogere på Leonara Christi­na som men­neske. Jeg forsøgte at læse orig­i­nalen før jeg læste roma­nen, men jeg må indrømme at jeg gik kold halvve­js inde i den udgave, jeg har. Så var det nem­mere og mere under­hold­ende at læse roma­nen. Jeg tror også, den vil vække elev­ernes inter­esse for emnet bedre.

Roma­nen kunne indgå i et for­løb om spænd­ings­forhold­et mellem ’for­tid og fortælling’, sam­men med Karo­line Stjern­feldts serie om Fred­erik 7. og Stru­ensee. Her kunne man få en diskus­sion om fagets iden­titet og metode, pop­ulærhis­to­rie vs. faghis­to­rie og his­to­riebrug. Det kunne også være man fik lyst til at lade elev­erne kaste sig ud i at reme­diere en anden dan­mark­shis­to­rie som teg­ne­serie. Det har Lasse Taa­gaard skrevet om i vores bog ”At skrive historie”.

Ulrik Lan­gen: ”His­to­rie, fik­tion og fortælling”

Geert A Nielsen: ”His­to­riefortælling” – hos Columbus

Fun­der, Hen­rik­sen, Jensen: ”At skrive historie”